Studier Over De Danske Søers Plankton

i INDLEDNING. 3 Paavisningen af disses Afhængighed af ydre Faktorer, kort sagt det økologiske Studium. Uagtet det Bidrag, som Planktonundersøgelserne paa dette Omraade har søgt at yde, ikke er ubetydeligt, kan der af sikkert ind- vundne Fakta dog kun noteres yderst faa; i de allerfleste Tilfælde er man endnu ikke kommen ud over Arbejdstheoriernes og de mange løse Hypothesers Standpunkt. Paavisningen af, at en stor Mængde Plankton- organismer, alt som Vandtemperaturen stiger, forøger deres Længdeakser og Svæveapparater, turde være et af de sikreste og mærkeligste Resultater af disse Studier. Man har fra anden Side gjort gældende, at sikre Angivelser med Hensyn til ydre Faktorers Indflydelse paa Organismernes Livsfænomener kun lader sig tilvejebringe ved Studiet i Laboratoriet, fordi man alene her under Elimination af alle øvrige Faktorer er i Stand til udelukkende at arbejde med den enkelte Faktor, medens man ude i Naturen altid maa arbejde med en hel Række indbyrdes kombinerede Faktorer. Denne Indvendings absolute Berettigelse kan jeg ingenlunde anerkende. Det er altid en mislig Sag at studere en Organismes Levevis og normale Funktioner paa fangne Individer, altsaa paa saadanne, der lever under Livskaar, som, hvor gode de end efter vort Skøn maa siges at xære, dog ubestridelig paa ethvert afgørende Punkt mer eller mindre afviger fra dem, hvorunder Organis- mens Organer under normale Forhold funktionerer. Den, der har vænnet sig til saa vidt mulig at anlægge og udføre sin Undersøgelse ude i Naturen, staar uforstaaende overfor den fuldstændige Mangel paa Erken- delse heraf og den dermed forbundne ikke mindre iøjnefaldende Mangel paa Finfølelse over for Objektet, der præger ikke faa Laboratorieundersøgelser, og som giver sig Udslag i en underlig massiv, maskinmæssig Opfattelse af den levende Organisme. Overalt, hvor Emnets Art har tvunget mig til et næsten udelukkende Studium i Laboratoriet (Forplantningsforholdene spec. Parringsforholdene hos Rotifererne), har det unaturlige i Undersøgelsens hele ydre Apparat altid været mig paafaldende. Ofte slog den Tanke mig, at de Forsøg, jeg som Zoolog i dette Tilfælde anstillede, egentlig var beslægtede med saadanne for en Psycholog menings- løse Bestræbelser som at ville udrede normalt menneskeligt Sjæleliv efter Studiet af livsvarige Tugthusfanger. Man bør til alle eksperimentelle Laboratorieundersøgelser vedrørende Organismernes Levevis og deres Oiganeis Funktioner kunne stille Forlangende om, at Studiet i Laboratoriet saa vidt mulig kombineres med Studiet i Naturen, og at der til Basis for Undersøgelsen ikke alene ligger Tanker og Ideer fostrede indenfor Arbejdsrummets fire Vægge, men ogsaa Iagttagelser ude i Naturen selv. Undersøgelserne i Laboratoriet vedrørende Dyrenes Biologi bærer saa vel i deres Anlæg som i deres Resultater ofte i meget følelig Grad Tilfældighedernes Præg. Grunden hertil er formentlig den, at Iagttageren her uvilkaarlig kommer til at operere med Organismen som et isoleret i sig selv afsluttet Element. Kun med Vanskelighed bevarer han den klare Erkendelse af Organismen som et Led af et samlet Hele, omformet og paavirket af de Forhold, hvorunder den lever og selv øvende sin formende Indflydelse paa Omgivelserne. Kun den, dei ei kendt med Lokaliteten, hvorpaa den paagældende Organisme lever og der har søgt at sætte sig ind i dens Le\evis, a il væie i Stand til i Laboratoriet at planlægge den fortsatte Undersøgelse saaledes, at den giver naturtro Resultater. Laboratoriestadierne kan i alt I nid tilsyneladende løre til Resultater, der blænder ved en langt større Eksakthed ond den? man \ed Studiet ude i Natuien i Almindeliglied er i Stund til <it opnaa. I)o£^ maa det erindres, at disse saakaldte eksakte Resullatei indvindes ved Forskningsmethoder, der fortrinsvis har deres Styrke i selve deres Ensidighed, men netop ogsaa som Følge af denne tillige i sig skjuler alle de Kilder til Fejlslutninger, der ganske nødvendig udspringer af al ensidig Forskning. Det kan derfor vel betvivles, hvorvidt denne Eksakthed i mange Tilfælde virkelig er mere end et Blændværk, og om de Resultater, der under Hensyntagen til Naturens uendelige Alsidighed indvindes i det Fri, om end de maa fremsættes i en mere prunkløs og mindre distanceblændende Form, derfor har væsentlig ringere videnskabelig Værdi. I vore Dage, da den gennemførte Laboratorieteknik og de ypperlige Kommunikationsmidler, der tillader Forsendelse af fjærne Egnes Dyreformer, saa vel som Studiet af disse under Breddegrader helt forskellige fra dem, hvorunder Dyrene lever, i langt højere Grad end tidligere har gjort Naturforskeren til Stuemenneske, 1*