Studier Over De Danske Søers Plankton

186 ARTHROPODA. heller ikke bestrides, at de nøgne, fritstillede, tornbesatte Rovben, i begge Tilfælde med første Benpar langt stærkere udviklet end de følgende, ved første Øjekast er det mest fremtrædende Fællestræk i disse mærkelige Daphnidegruppers Organisation. Hvad der bidrager til at øge Fællespræget, er, at Benene hos alle disse Former og i Modsætning til alle andre Daphnier sidder indføjede efter en Linie, der altid er skævt nedad- reltet paa Legemets Længdeakse, undertiden i saa høj Grad, at Linien omtrent staar vinkelret paa denne; hos alle andre Cladocerer er den Linie, efter hvilken Benene er indføjede, parallel med Legemsaksen. Dette ejendommelige og hidtil mærkværdig lidi paaagtede Bygningsforhold bevirker, at Benene føres fremefter og hen under Munden. Undersøger man imidlertid nærmere Benparrenes Bygning lios Polyphemider og Lepiodora, finder man ganske gennemgribende Forskelligheder; selv bortset fra det meget væsentlige Forhold, at de første har 4 Par Ben, Lepiodora derimod 6, er de enkelte Lemmer ganske forskelligt byggede, navnlig hvad angaar 1ste Benpar. Jeg indskrænker mig her til at henvise til Afbildninger og Angivelser hos Claus (77), Weismann (74) og Lilljeborg (00). Det synes mig indlysende, at selv om de Omdannelsesprocesser, der har halt Fremkomsten af Gymnomerernes Rovben til Følge, tilsyneladende har givet et FæHesresultat, saa har dog det omformede Materiale hos de to Familier Polyphemider og Lepiodora oprindelig været af ganske lorskellig Beskaffenhed. I Følge min Opfattelse er den for begge fælles Stilling af Benene og disses tilsyneladende ensartede Bygning som Rovben Karakterer, som fælles Levevis og fælles Maade at erhverve Føden paa har medført. — Alle Gym- nomerer er mere eller mindre pelagiske Daphnier, nedstammende fra Bund- og Bredformer og underkastede de den oprindelige Organisation omformende Fælleslove, efter hvilke alle pelagiske Organismer, om end paa forskellig Vis, maa tilpasse sig. Hos Lepiodora saa vel som hos Bythotrephes og Polyphemus er Benene tørst og fremmest Fangben og Rovben, der, medens Dyret staar svævende i Vandet, er strakte fremad og udad, parate til at gribe den Føde, der føres det i Møde, ligesom de, naar Dyret bevæger sig, er det Fangapparat, hvormed det griber Byttet, som det forfølger. Endvidere spiller Benene vistnok en Rolle som »Udliggere«, der hindrer en for hurtig Nedsynken i Vandlagene. Man kan i større Akvarier, der saa vidt mulig bliver ligelig belyste, for Bythotrephes’ og Leptodora’s Vedkommende meget tydelig studere Benenes Brug. Hvorledes Lem- merne funktionerer hos Podon og Evadne, er mig ubekendt, da jeg ikke har undersøgt disse Former. For yderligere at pointere Benenes ensartede Stilling og Bygning som biologiske Karakterer fremkaldte af ensartet Brug og ensartet Levevis, gør jeg opmærksom paa, at man finder en ganske tilsvarende Benbygning indenfor andre Dyregrupper, hvor Benene ligeledes er bestemte til i Flugten at indfange Byttet. Vi møder den først og fremmest hos mange pelagiske Malakostraklarver, men endvidere træffes den ogsaa hos Insekter, f. Eks. Guldsmedene, der som bekendt overvejende fanger deres Bytte i Flugten. Ogsaa her er Benene ført fremad og ned under Munden, og de er ligeledes Rovben besatte med stærke Torne; i alle disse Tilfælde skabes der paa Grund af Benenes Stilling og Tornbesætning Fangkurve, aabne fortil, men lukkede bagtil; i disse fanges Byttet, det være sig i Luft eller Vand; Kurvenes Sider klapper sammen om det, og Spidningen paa de talrige Torne foregaar. Idet jeg altsaa ikke opfatter den ved første Blik meget iøjnefaldende Ensartethed i Benenes Bygning og Stilling hos Polyphemider og Lepiodora som Beviser for fælles Afstamning, men som Fællestræk, en ensartet Levevis har ført med sig, og idet jeg skarpt betoner, at en nærmere Undersøgelse godtgør meget betydelige Forskelligheder, vil det være indlysende, at jeg ikke kan anerkende Inddelingen af Cladocererne i Galyptomera og Gymnomera. Sars har øjensynlig rigtig set, at den ensartede Benbygning, det mest fremtrædende Fælles- træk i Gymnomerernes Organisation, ikke burde anvendes som Inddelingsprincip af 1ste Orden, og i Erken- delse af den store Uoverensstemmelse mellem Polyphemider og Lepiodora fjærner han dem saa meget som muligt fra hinanden og stiller dem i to forskellige Tribus. Hvad P. E. Müllers Opfattelse angaar, kan jeg paa dette Punkt aldeles ikke dele den; ved at basere Hovedinddelingen af Daphnierne paa Benbygningen og føre Polyphemiderne og Lepiodora sammen i een Familie har han eller min Opfattelse ikke forbedret, men forværret Sars’s System. Det af P. E. Müller paaviste Vedhæng paa 1ste Benpar hos Lepiodora kan ikke