Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARTHROPODA.
187
anvendes som Bevis for nærmere Slægtskabsforhold mellem Polyphemider og Leptodora. Da Rovbenene hos
begge er omdannede »Hvirvleben« (P. E. M. p. 88), er det ganske naturligt, at der paa Rovbenene af begge
Familier endnu er bevaret Rester af de indre Vedhæng, der karakteriserer Benparrene hos alle calyptomere
Daphnier.
Naar da Begreberne Calyptomera og Gymnomera skal opløses, bliver Spørgsmaalet, om de enkelte Daphnide-
familier paa anden og bedre Vis kan grupperes i Forhold til hinanden.
Man kan vistnok som Regel gaa ud fra, at en Dyre- eller Plantegruppes primitive Former næppe træffes
mellem dennes Planktonorganismer, men netop mellem dens Bund- og Bredformer; for Rotiferernes Ved-
kommende har jeg nærmere (99 p. 115) søgt at vise, hvorledes der Ira Notommatidernes Afdeling, der kun
indbefatter Bundformer, er opstaaet paralleltløbende Sidelinier, som alle ender med Former, der i hvert Fald
er fritsvømmende, og hvoraf en stor Del er pelagiske. Paa ganske samme Vis er jeg for Cladocerernes
Vedkommende tilbøjelig til i de krybende Lynceiders Afdeling at søge de primitive Former og i de pelagiske
at se de højst specialiserede og vistnok i mange Tilfælde ogsaa de yngste Former. Det er mig i Øjeblikket ikke
muligt nærmere at udforme min Opfattelse af Cladocerernes indbyrdes Slægtskabsforhold; her maa jeg nøjes
med at anvise den Plads, Leptodora bør have i Systemet. — Leptodora er først og fremmest en fra alle andre
Daphnier stærkt afvigende Form; Bygningen af de bageste Legemsafsnit, Beskaffenheden af Hvileæggets Skal,
Nauplien og Dyrets overordentlige Hyalinitet er alle tilsammen Karakterer, hvorved Leptodora stærkt adskiller
sig fra alle andre Daphnier. Efter min Opfattelse maa nu alle disse Karakterer føres ind under Begrebet
Planktonkarakterer; at Legemsstrækningen og Hyaliniteten hører ind under dette Synspunkt, behøver næppe
nogen nærmere Paavisning, men desforuden er jeg tilbøjelig til at opfatte baade Hvileæggets Bygning og
Nauplien som Forhold, Livet som pelagisk Organisme har fremkaldt.
Hvad Nauplien angaar, maa man erindre, at Ejendommelighederne i Leptodora’s Udvikling ikke begynder
med denne, men med Hvileægget, som ved sin Bygning afviger fra alle andre Daphniers Hvileæg; særlig
lægger man Mærke til, at af alle Hvileæg hos Cladocererne har Leptodora’s, saa vidt foreløbig vides, den
mindste Blommemasse. Blommemassens Lidenhed er. som bekendt, et Fællestræk for pelagiske Æg; Betin-
gelsen for, at et Æg kan blive svævende, er enten Reduktion af Blommemasse, der, idet den overvejende
bestaar af Æggehvidestofler, vil drage Ægget nedad, eller Forøgelse af de Faktorer, der kan bidrage til
Æggets S væveevne (Torndannelser etc.), eller endelig begge Dele i Forening; ligeledes gælder det som en
aim. fastslaaet Regel, at det Trin, hvorpaa Ungen forlader Ægget, afhænger af den Næringsmængde, der til-
flyder den i Ægstadiet, og at der af Æg med ringe Blommemasse fremgaar Individer, der mangler mest
i at naa det fuld voksne Dyrs Bygning.
Overfører man disse Kendsgerninger paa Leptodora, kommer man med Hensyn til Nauplien hos denne
til et andet Resultat end de fleste af mine Forgængere.
Idet Leptodora udvikler sig til udpræget Planktonorganisme, afhænger dens Optræden som saadan i ganske
væsentlig Grad af Hvileæggets Bygning og Opholdssted. Sker der, saaledes som Tilfældet synes at være hos
Leptodora, en Formindskelse af Blommemassen, har dette til Følge, at det spæde Dyr maa komme ud af
Ægget paa et tidligere Tidspunkt, end de Former, hvorfra vedkommende Art nedstammer, og hos hvilke der
ingen Reduktion finder Sted. Følgelig maa der af Leptodora’s Hvileæg fremgaa et Larvestadium, og dette
viser sig da at være det for Klassen karakteristiske, nemlig en Nauplius.
Ud fra disse Betragtninger opfatter jeg Nauplien hos Leptodora som en Nyerhvervelse, som Livet i den
pelagiske Region har medført.
I hvor høj Grad Leptodora end bærer Præget af at være en til pelagisk Liv omdannet Daphnide, er
Omdannelsen dog ikke mere gennemgribende, end at dens Slægtskabsforhold efter min Opfattelse kan aflæses
med fuldkommen Sikkerhed. Leptodora er en til pelagisk Liv omdannet Sidide. Ligesom hos Leptodora er
1ste Par Antenner hos Sididerne langt stærkere udviklede hos Hannerne end hos Hunnerne; de kan hos
førstnævnte næsten naa Legemslængden og har ganske samme Form som hos Leptodora-, 2det Par Anten-
24*