Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAP. I.
TOPOGRAFISKE BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE
DET UNDERSØGTE TERRAIN.
Furesø (se Kort II og III) er 1757 l) Tdr. Land, 96965 Hekt., stor; Gennemsnitsbredden er c. 3 Km.; Over
fladen ligger 19s M. o. H. Den er rimeligvis Danmarks dybeste Sø, c. 38 M. Paa Søens østlige Side
strækker der sig to Bugter imod Øst, nemlig en nordlig større: Store Kalven og en sydlig mindre: Lille
Kalven; sidstnævnte har i sin Tid været meget større og er naaet ind til den lille Vejlesø ved Holte Station;
Store Kalven er c. 2 Kiloni. lang; de øvrige Kyster er meget lidt indskaarne, og de Smaabugter, der i tidligere
Tid har været, er nu udfyldte.
Søbunden er ret ujævn; 5—800 M. fra Land ligger langs Kysten dels større Stensamlinger, dels Banker,
rimeligvis opbyggede af Mollusker; i Søens Midte ligger to Banker, Store- og Langebanken, der fra c. 30 M.
Dybde hæver sig op til c. 5 M. fra Vandskorpen. Søens største Dybde ligger noget Nord for disse Banker.
De ovennævnte Bugter er lavvandede Partier med en Dybde, der ikke overstiger 5 M. Navnlig i den nord-
lige Del findes meget stejle Brinker.
Furesøens vigligste Tilløb og Afløb er Mølleaaen, men den modtager ogsaa Tilløb fra den lille Søllerødsø
(Koit II) og fra Vejlesø, begge beliggende øst lor Søen og udmundende i Store Kalvens inderste Del.
Mølleaaen (Kort II) er c. 38 Km. lang; den udspringer i Uggeløse Sogn, løber i østsydøstlig Hovedretning
gennem den lille Bastrupsø, hvorpaa den falder i Farumsø, c. 140 Hekt., Dybde c. 18 M.; den forlader Søen
ved Fiskebæk og falder ud i Furesøens nordvestlige Hjørne; Afløbet findes ved Frederiksdal; Retningen er
stadig østsydøst, men bliver, fra det Øjeblik den træder ind i Lyhgbysø, 75 Hekt., Dybde 3—4 M. stik Øst;
kort før Indløbet har den modtaget Afløb fra Bagsværdsø, 119 Hekt., Dybde 5 M.. Efter Udløbet af Lyngbysø
drejer Aaen stik Nord, men danner derpaa et skarpt Knæ, løber atter mod Øst og falder ud i Sundet ved
Strandmøllen.
Es rom sø (Kort II og IV) er 3171 Tdr. Land, 1750 Hekt., stor, Højden over Havet er 9,4 M. og Dybden
tør næppe anslaas til over 24 M. Alløbet er Esromkanal, c. 9 Kilom. lang; den falder ud i Hornbækbugten
ved Indløbet til Øresund og optager paa sin højre Side den lille Gurresøs Afløb.
Esromsø er strakt i Retningen Nord—Syd, Længden er c. 9 Km., Bredden kun 2—3. Kysterne er
meget lidt indskaarne, navnlig forløber Søens Vestkyst næsten, lige; Østkysten har derimod i sin nordlige
Del et Par større Bugter. — Bunden er en jævn, nedadskraanende Slette, der næsten intet Steds opviser
Banker eller Ujævnheder og har sit største Dyb beliggende omtrent i Midtlinien. Alle Tilløbene er ubetyde-
lige Smaabække, der om Sommeren væsenlig er udtørrede.
Sorøsø (Kort V og VI) er 420 Tdr. Land, 23 1 79 Hekt., stor, Højden over Havet er 11 M., den største
Dybde er 13 M. Afløbet foregaar i nordøstlig Retning og lalder i Tuelsø, der atter afvander til Susaaen.
I Alle Talangivelser vedrørende Søernes Størrelse, Dybde etc. er kun tilnærmelsesvis nøjagtige; se herom navnlig Erslev (86).
De danske Søers Plankton. 2