Studier Over De Danske Søers Plankton

10 DET UNDERSØGTE TERRAIN. Søen bestaar af et større Midtparti, der indeholder det største Dyb, og som dels sender en lang, smal Bugt i noidlig Retning, dels en bredere Bugt imod Øst; denne sidste spalter sig igen i en nordlig og en sydøstlig Arm. Alle Bugterne er lavvandede Partier; dette gælder særlig den nordligste Del af den østlige Bugt; Dybden oveiskiider ikke her 3—4 M. Søen indeholder et Par Smaaøer: Ingemanns 0 og Bøgholm, af hvilke sidstnævnte nu næsten er landfast. Sorøsø har i tidligere Tid været meget større; Byen Sorø har oprindelig ligget paa en 0, idet den lang- strakte Eng, der i Almindelighed betegnes Flommen, i tidligere Tid har været en Bugt, hvis øverste Ende har strakt sig lige op til Tuelsø; disse Forhold findes endnu angivne paa Videnskabernes Selskabs Kort af 1768. Imod Nord stod Søen i Forbindelse ined den nu næsten udtørrede Petersborgsø, der i fordums Tid kun var en Bugt af Tuelsø. Tjustrup-Bavelsesø (Kort V) er c. 2000 Tdr. Land, 110375 Hekt.; den er beliggende c. 7 M. o. H.; dens slørste Dybde er c. 18 M. Det er en meget langstrakt, smal Sø, hvis Hovedretning gaar fra Nordvest til Øst- sydøst. I den nordvestlige Ende paa Søens Nordside løber Susaaen ind og forlader Søen i dennes østlige Ende. Den er mod Øst begrænset af den lange, smalle Landtange: Enghaven, der nu næsten ganske skiller den Ira den mindre kun 2—3 M. dybe Bavelsesø, med hvilken den tidligere har staaet i aaben Forbindelse. Selve Tjustrupsø bestaar egentlig af to større Bredninger, en nordvestlig og en østlig, adskilte fra hinanden ved et smallere Parti, beliggende ud for Landsbyen Vindstrups Jorder. I begge Bredningerne findes Dybder paa c. 18 M., i det smallere Parti kun Dybder paa c. 11 M. Søbunden er ujævn og indeholder adskillige Bakker, navnlig i Søens nordvestlige Del. Susaaen, hvortil Afløbet fra Sorøsø løber, og som gennemstrømmer Tjustrupsø, angives i Almindelighed at være c. 80 Kilom. lang; den udspringer imod Øst nær Faxe og løber derpaa i nordvestlig Hovedretning indtil Landsbyen Vrangstrup, hvor den forandrer Retning, bøjer i Vestsydvest og i Knæet modtager Tilløb henholdsvis fra Gyrstingesø og Haraldstedsø saml fra Sorø- og Tuelsø, hvorpaa den falder i Tjustrupsø. Elter at have gennemløbet denne og Bavelse Sø falder den ud ved Næstved. De i Jylland undersøgte 5 Søer: Viborgsø, Haldsø, Skanderborgsø, Mossø og Julsø afvander alle til Gudenaaen; det turde derfor være naturligst, inden vi gaar over til nærmere at omtale disse Søer, kort at skildre Gudenaaens Løb (Kort VII). Gudenaaen er Danmarks eneste Aaløb, der til Nød kan gøre Fordring paa at blive betragtet som Flod. Dens Længde er 158 Kilom.; man kan med Lethed skælne mellem et øvre Løb, et mellemste Løb og et nedre Løb. Aaen udspringer c. 63 M. o. H., 25 Kilom. vest lor Horsens fra et Mosedrag mellem de to Lands- byer Tinnet og Kovstrup; fra samme Mosedrag, kun c. 125 Meter fra Gudenaaens Kilde, udspringer tillige Skernaa, der løber imod Vest; det nørrejydske Hovedvandskel gaar tværs gennem Mosen. Gudenaaen har i sit øvre Løb et stærkt Fald, c. 17 M. pr. Mil og el hastigt strømmende Vand; Retningen er først østlig og bliver deipaa mellem Træden og Vestbirk stik nordlig, hvorpaa den falder ind i Mossøs vestlige Ende. Den cplagei nær sil Udspring i højre Side Alstedmolleaa og senere Lilleaa; derpaa optager den i venstre Side Mattrupmølleaa, der er Alløb for Stigholmsø, hvis Tilløb Bostbæk tager Vandet fra et Par Smaasøer nær Palsgaard. Ved Udløbet al Mossø (Kort VIII) er Aaens Hovedretning stadig nordlig; den optager Tilløbet Saltenaa kommende fra den smalle Salten Langsø, 536 Tdr. Land, 295so Hekt., 21 M. o. H. og næppe over 6—7 M. dyb. Salten Langsøs Tilløb er Saltenaa, der i sin højre Side optager Lystrupaa, Afløbet fra Langsø og Kulsø. Den danner derpaa den lave c. 7 M. dybe Gudensø, 536 Tdr. Land, 29580 Hekt., og 21 M. o. H., modtager Tilløb fra den lille Vessø og danner derpaa en ny, men ret ubetydelig Bredning, Birksø, 79 Tdr., 4359 Hekt., 21 M. o. H. og kun 3—4 M. dyb. Her modtager den et betydeligt Tilløb, der kommer inde fra den lille Pittersø og først gen- nemstrømmer Vengesø og Ravnsø, 336 Tdr., 184s Hekt., hvis Dybde er mig ukendt, senere Knudsø, 343 Tdr., 18929 Hekt., hvis Dybde angives at være meget betydelig (c. 33 M.); derpaa løber Aaen endnu et Stykke og