Studier Over De Danske Søers Plankton

DET UNDERSØGTE TERRAIN. 11 danner sin lørste store Bredning Julsø; Retningen er fra Indtrædelsen i denne Sø og til Indløbet i Silkeborg Langsø vestnordvestlig. Efter at have forladt Julsø danner den sin anden store Bredning Borresø, 364 Tdr., 20088 Hekt, 21 M. o. H. og næppe over c. 12—15 M. dyb; i dennes vestlige Hjørne udmunder Tilløbet fra den lange, smalle 1 horsø, 364 Tdr., 200s8 Hekt., 23 M. o. H. og 11 M. dyb. Gudenaaen forlader Borresø i dennes nordvestlige Hjørne og danner den tredie Bredning Brassø, 193 Tdr., 106si Hekt., 21 M. o. H. og kun 4 5 M. dyb, en smal, stærkt tilgroet Sø, der modtager Tilløb fra Almindsø, 100 Tdr., 5519 Hekt.; den angives i Almindelighed til kun at være c. 20 M. dyb, men den er efter mine Maalinger mindst 30 M.; den hører rimeligvis til vort Lands dybeste Søer og er i hvert Fald i Silkeborgterrainet den dybeste. Efter at være tiaadt ud al Biassø løber Aaen c. 3 Kilom., inden den falder i Silkeborg Langsø, 421 Tdr., 23244 Hekt., og 18 M. o. H., men kun 4—5 M. dyb; denne lange og smalle Sø har i sin sydvestlige Ende modtaget Tilløb ha den lille Øinsø, 79 Tdr., 43es Hekt., hvis Dybde dog er mig ubekendt; dennes Tilløb er Funderaa. Ved Udløbet al Silkeborg Langsø (Kort VII) forandrer Aaen sin Hovedretning, samtidig med at Nedreløbet begyndei. Den løber først et kort Stykke mod Øst, bøjer derpaa imod Nord, modtager i højre Side Tilløbet Gjeinaa, i venstre Allingaa, der er Afløbet for de to kun 3—4 M. dybe Smaasøer, Hingesø og Allingsø; deipaa lober den et Stykke i vestlig Retning, bøjer atter mod Nord og optager Tangeaa; fra dette Punkt loregaar Løbel om end i større Bugter væsentlig i østnordøstlig Retning. Den optager inden sit Udløb i højie Side Lilleaa, i venstre den store Nørre-Mølleaa eller Skernaa og udmunde? uden at modtage yderligere nævneværdige Tilløb ud ved Randers. Nørre-Mølleaa optager Vandet fra Haldsø, Vedsø samt fra Viborgsø, Loldrupsø og Røddingsø. Viborgsø er c. 600 Tdr. Land, 33113 Hekt., stor; Højden over Havet er 11 M. Den er delt i to Søer, \ iborg Nørresø og Viborg Søndersø, adskilte ira hinanden ved en Chaussee, der dog er gennemboret saa- ledes, at de to Søer staar i Forbindelse med hinanden. Viborg Nørresø, der er noget mindre end Sønder- søen, er c. 15—16 M. dyb. Bunden er, saa vidt vides, ret jævn. Viborg Søndersø er gennemgaaende be- tydelig lavere; Dybdeforholdene i Søens sydligste Del er mig dog ukendte. Kysterne er lige, uden Indskæ- ringer. Tilløbet finder Sted i Nørresøs nordlige Ende ved Nørremølle; det kommer fra Loldrupsø; Afløbet i den sydøstlige Ende af Søndersø og støder til Nørreaa nær Randrup. Der angives, at Viborgsø i tidligere Tid gennem Vindmøllesø og Vedsø har staaet i Forbindelse med Haldsø. Haldsø er 607 Tdr. Land, 33499 Hekt; Højden over Havet er 9 M., dens største Dyb er mindst 36 M. Søen er lang og smal, den udsender paa sin vestlige Side en lang, smal Bugt, der nu er meget lav, c. 7—8 M., og som rimeligvis langsomt gror til. I den nordre Del, regnet til en Linie fra Indreøens Spids og ret ind paa Søens østlige Side, findes næppe Dybder paa over 20 M.; denne nordlige Del afspærres fra den sydlige ved en Banke, der lia Indieøens Spids sirækker sig tværs over Søen. I den sydlige Del findes, navnlig over mod den østlige Side og noget Noid for Stampen, betydeligere Dybder, meget nær 40 M. Søen indeholder ingen Øer. Tilløbet gaar ind ved Dollerup Mølle i Søens sydlige Ende; Afløbet forlader Søen i den nordlige Ende, løbei deipaa til Vedsø, der optogei lilløl) fia den lille Vindmøllesø' Afløbet betegnes Nørreaa, soni efter at have optaget Tilløbet fra Viborgsøerne fører den samlede Vandmasse ud i Gudenaaen. Skanderborgsø (Kort VIII) er 1685 Tdr. Land, 92091 Hekt, stor; dens Højde over Havet er24M.; Dybden overstiger vistnok intet Steds c. 20 M. Det vigtigste Tilløb er Ringklosteraa, der udmunder paa Sydsiden; Afløbet er Taaningaa, der løber ud fra Søens vestlige Hjørne i vestnordvestlig Retning og ved Fuldbromølle udmunder i Mossø paa dennes Sydside. Skanderborgsø er af de danske Søer vistnok den, der opviser den mest uregelmæssige Form og har de stærkest indskaarne Kyster. Den er delt i en østlig og en vestlig Del, lovbundne med hinanden ved et smallere Parti, i hvis vestlige Del den lille 0, Æbleøen, ligger. I Søens østlige Del ligger den noget større 0, Fugleholmen, Kalvø; denne Del, som jeg kender bedst, har sit største Dyb mellem Vestermølle og Kalvø; herfra aftager Dybden ret jævnt saa vel op imod Skanderup som ned imod 2*