Studier Over De Danske Søers Plankton

12 DET UNDERSØGTE TERRAIN. Ringkloster. Saa vel Bugten fra Skanderborg og op til Skanderup som den nu afspærrede Bugt, der danner de to Smaasøer Lillesø og Svanesø, er meget lavvandede Partier, hvis Dybde ikke overskrider 4—5 M. Af enkelte Lodskud i Søens vestlige Del maa jeg formode, at heller ikke dette Parti opviser Dybder paa over 20 M. — Afløbet til Mossø, Taaningaa, er nu et ringe Vandløb, der, navnlig om Sommeren, kun fører lidt Vand. Mossø (Kort VIII) er 3036 Tdr. Land, 167517 Hekt, dens Højde over Havet er 22 M. Dybden tør jeg ikke angive med Sikkerhed, da jeg ikke har undersøgt Søens midterste Parti; den modtager to Tilløb, Illerupaa, der kommer fra et Moseparti noget Vest for Stilling Sø og Taaningaa; begge løber ind i Søens østlige Hjørne, Illerupaa i det nordøstlige, Taaningaa i det sydøstlige. Udløbet er Gudenaaen, der forlader Søen i det vest- lige Hjørne paa dettes Nordside. Søen strækker sig i Retningen Øst—Vest, den er c. 11 Kilom. lang, men kun c. 2—3 Kilom. bred. Dens Kyster er lidet indskaarne; en Bugt gaar i nordøstlig Retning op til Alken Station; fra Søens Nordside udspringer to mærkelige Tanger, Emborgtangen og Lindholm Hoved, hvis Dannelsesmaade foreløbig er ukendt. Selv har jeg undersøgt Dybdeforholdene i Søens østlige Del indtil Linien Boes-Hem og Søens vestlige Del indtil midt imellem de to Tanger. Det fremgaar heraf, at Partiet Øst for Linien Fuldbromølle—Søskoven er meget grundt og ikke har Dybder paa over 10 M. Sødybet be- gynder først længere mod Vest, men inden for det undersøgte Omraade findes ikke Dybder paa over 20 M. Søens østlige Del lige til Emborgtangen er ligeledes meget grundt og indeholder større Grunde paa kun 2—5 M. Vand. Tangen selv strækker sig som en lang Sandrevle tværs over Søen og skal i tørre Somre omtrent naa over til den sydlige Kyst. I Følge Holmboe (se Schytte 43 p. 167) kommunicerer de to Dele kun med hinanden gennem en 30 Favne vid Aabning. Søens største Dyb ligger i det midterste Parti tæt uden for Byen Hems Grund og angives at være 33 M. (Holmboe); Gennemsnitsdybden er dog næppe over 20 M. Man finder som oftest angivet, at Gudenaaen er Mossøs betydeligste Tilløb, ligesom Mossø (Erslev 86 p. 217) opfattes som Udvidelse af Gudenaaens Løb. Saa vidt jeg kan skønne, er disse Angivelser ikke rigtige, Gudenaaens Ind- og Udløb ligger kun fjærnet faa Hundrede M. fra hinanden, og det Parti, hvori Aaen løber ind, er fjærnet fra den egentlige Sø ved den første af de ovennævnte Tanger. I dette delvis afspærrede Parli, hvis Dybder ikke overstiger 7 M., har Gudenaaen skaaret sig en dyb Rende, hvori en betydelig Del af dens Vandmasser løber. Jeg maa paa Grund af disse Forhold formode, at Gudenaaen kun i ringe Grad influerer paa Mossø, og at Søens Vandstand, selv om Gudenaaen aldeles ikke løb ind i Mossø, i alt væsentlig vilde være den samme som nu. Søen maa næres fra Illerupaa og Taaningaa, men dog ganske særlig fra Kilder i Bunden1). Den er det store Vand- reservoir, der bevirker, at Gudenaa, der som en ret ubetydelig Aa løber ind i Søen, kun faa hundrede Meter højere oppe forlader Søen betydelig bredere og giver den Præget af en Flod. Jul sø (Kort VIII) er 1021 Idr. Land, 56347 Hekt., Højden over Havet er 21 M.; dens største Dyb, beliggende lidt Vest for Møgelø mellem denne og Himmelbjærget, er kun c. 18 M. Søen er langstrakt af Form; den rummer 4 Øer, den store Møgelø og de tre Smaaøer Alø, Bregnø og Lilleø; en 5te, Dynæs er nu landfast Fra Sydsiden udgaar den lange Halvø Ringholm Hoved, der rimeligvis ogsaa tidligere har været 0. Saa vel hele Søens østlige Del begrænset af en Linie fra Dynæs og til Ringholm Hoved, som den vestlige indtil en Linie fra Lilleø og omtrent over til Limbjerggaarde indeholder kun Dybder paa c. 8—9 M. Gudenaaen løber ind i Søens sydøstlige Hjørne og forlader Søen i det vestnordvestlige. I den sydøstlige Del ved Foden af Himmelbjærget foregaar en betydelig Landvinding. Forud for Hovedundersøgelsen i 01 og 02 gik en anden, som væsentlig har støttet denne. I 1898 planlagdes og gennemførtes en regelmæssig 14 Dags Undersøgelse af oprindelig 14, senere 11 Damme, hvoraf de 6 var beliggende i Omegnen af Frederiksborg, de 5 mellem Holte og Virum (Kort II). Denne Undersøgelse skulde først og fremmest skaffe Oplysninger om Rotiferernes Forplantningsforhold, men der skulde dog, saa vidt muligt, ogsaa bestemmes alle de i Prøverne værende Mikroorganismer. *) J. C. Schytte har (43 p. 157) fremsat den Anskuelse, at Gudenaaens første Oprindelse burde soges i Ringklosteraa, samt at den Del af Gudenaaen, der løber ind i Mossø, snarest burde betragtes som Biflod.