Studier Over De Danske Søers Plankton

DET UNDERSØGTE TERRAIN. 13 Der foretoges derfor i 1898 hver 14. Dag, i Reglen Søndag og Mandag, to Rejser, en til Frederiksborg og en til Holte; Prøverne hjembi agtes, og den indsamlede Mikrofauna og-flora bestemtes saa vidt muligt samme Dag paa det levende Materiale; senere blev det konserverede Materiale nærmere undersøgt. Hyppigheden blev, efter den ogsaa i dette Arbejde anvendte Skala, angivet for alle Rotiferer, Daphnier, Peridineer, Diatoméer, de vigtigste Cyanofyceer, Infusionsdyr og Flagellater; derimod var mit Kendskab til Chlorophyceer og Copepoder for ringe til, al jeg kunde medtage disse, og da jeg paa det Tidspunkt desværre hverken havde Tid eller Plads til at bevare de talrige Prøver (c. 300), maatte de lidt efter lidt bortkastes. Resultatet af Undersøgelsen blev et fyldestgørende Kendskab til Rotiferernes Seksualperioder samt Paavis- ningen af, at selv vore største Søers udprægede Planktonorganismer ogsaa kan træffes i Smaasøer og Damme. Jeg stod i 1898 i Begreb med at publicere begge disse Resultater; da udkom Lauterborns Arbejde over Rotifereines Foiplantningsforhold (98) og Zacharias’ Arbejde: Untersuchungen über das Plankton der Teich- geivdsser (98 b), hvorved yderligere Specialpublikationer herover overflødiggi ordes. Undersøgelsen bragte desforuden et betydeligt Antal hidtil ukendte Hjuldyrhanner for Dagen; disse blev aftegnede og beskrevne, og det er mit Haab, at dette Afsnit en Gang maa kunne tilendebringes; desforuden tilvejebragtes en stor Mængde mindre Oplysninger om talrige Mikroorganismer, der er medtagne i dette Arbejde. Undersøgelsen, der i det følgende betegnes Damundersøgelsen 98, omfattede følgende 11 Smaasøer og Damme: 1. Frederiksborg Slotssø 2. Lille Carlsbergdam 3. Store Carlsbergdam 4. Langedam 5. Ødam 6. Teglgaardssø 7. Virum mose 8. Karussedam 9. Limnæadam Holte 10. Pelobatesdam De 4 11. Triphylusdam d< Holte-Virum. De 4 sidste Navne er selvfølgelig dannede af mig efter Dyr, der var særlig karakteristiske for vedkommende Dam. Frederi ksborgdamm ene. 1. Frederiksborg Slotssø, der er den største af de her omtalte Vande, er næppe over 3*/, M. dyb; Littoralvegetationen er mærkværdig ringe; Planter med Flydeblade findes saa godt som ikke (lidt Polygonum amphibiuin). Potamogeton-AitQr^ Batrachiuin o. a. submerse Planter er sjældne (lidt P crispus^’ den hyppigst forekommende 1 laute ei Myi iophyllum. Søen har i det tidlige Foraar et stort Asterionella-Maks., men er iøvrigt bekendt loi sit kolossale Maks. af Polycystis, den er derfor særlig blcven anvendt til Studium af denne Plante; iøvrigt er dens Plankton hovedsagelig karakteriseret ved Brachioner, Hyalodafnier og Bosmina tongirostris. 2. Lille Carlsbergdam er en ganske lille, om Sommeren næsten udtørret Dam, beliggende ved Køben- havnsvejen paa venstre Side af Landevejen fra-Frederiksborg; den støder tæt op til den følgende Dam. Den er paa Bredden bevokset med høj Typha-, Vandfladen er kun fri i April; fra Maj—November er den dækket med et meget tæt Tæppe af P. natans o. a. I April findes i Dammens centrale Parti et rigt Plankton af Synura, Uroglena, Peridinium tabulatum, Di- nobryum; naar Dammen er bleven dækket af Vegetationen, hører dette op, men der findes da inde i Grøden et meget stort Antal Rotiferarter; den valgtes til Undersøgelsen særlig af Hensyn til Ploesoma triaeanthum, der hele Sommeren var meget almindelig.