Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
DET UNDERSØGTE TERRAIN.
3. Store Carls be rgd am støder umiddelbart op til foregaaende og ligger ud for den gamle Gaard:
Carlsberg. Phragmites og Equisetum limosum er ved at lukke Dammen; Vandstanden er om Sommeren
næppe 1 M., men der er hele Aaret et vegetationsfrit Midtfelt. Her findes i Foraarstiden et meget rigt
Plankton af Synura, men særlig af Rotifererne Asplanchna, Synchæta, Anuræa, Brachionus, Polyarthra,
Triarthra o. a. Om Sommeren danner Coelosphærium Kützingianum en tyk Vandblomst, og det ret sjældne
Hjuldyr Schizocerca diversicornis opnaar samtidig et temmelig betydeligt Maks.
4. Lange dam ligger inde i Præstevangen nær ovennævnte Landevej og er noget større end foregaaende;
Dybden er om Sommeren næppe over % M. Den har i Foraarstiden en vegetationsfri Overflade, men (læk-
kes i Juli—Aug. af Nymphæaceerne; af submerse Vandplanter mærkes særlig Myriophyllum, for hvilken
Søen hvert Aar maa renses, hvis den ikke skal gro altfor hurtigt til. Søen er fuldstændig omgivet af Bøge-
skov; Overfladen er om Efteraaret undertiden skjult af vissent Bøgeløv.
Planktonet ligner ganske foregaaende Dams, men Langedam indeholder tillige det sjældne Hjuldyr:
Pedalion mirum, hvorfor Dammen medtoges i denne Undersøgelse.
5. Ød am ligger ligeledes i Præstevangen nær foregaaende og er noget større end denne. Den indeholder
to Smaaøer adskilte fra Land ved delvis stensatte Smaakanaler. Dybden er indtil 2 M., som oftest mindre;
Dammen er rund af Form, men med indskaaren Kyst; dens Overflade er kun i Foraarstiden ganske vegeta-
tionsfri; om Sommeren og Efteraaret dækkes en stor Del af Nymphæacee-Blade; inde ved Bredden spiller
Hydrocharis en ret betydelig Rolle. Ogsaa denne Sø er helt omgiven af Bøgeskov.
I denne Dam findes aldrig Cyanophyceemaks.; i Foraarstiden optræder et meget stort Asterion ella-maks.,
senere hen er Planktonet særlig karakteriseret ved Mallomonas, som findes hele Sommeren og kan farve
Vandet gulgrønt. Mellem de øvrige almindelig forekommende Damformer mærkes særlig det sjældne Hjuldyr
Conochilus natans.
6. Teglgaardssøen er næst Slotssøen den største af de hidtil nævnte Damme, men er i øvrigt i de
senere Aar stærkt ved at gro til; dens største Dyb er c. 2 M. Scirpus, Phragmites, men ganske særlig
Sparganium ramosum indskrænker stadig den fri Vandoverflade; uden for Sparganium findes en Krans af
Nymphæaceer. Potamogeton natans, Potamogeton lucens, Batrachium og Myriophyllum har nu vistnok bredt sig
over hele Søen. Et Midtparti er dog endnu omtrent hele Aaret frit for Vegetation. Søens Foraarsplankton er
karakteriseret ved store Maks. af Asterionella, Synura, Uroglena, Peridinium. I Forsommeren indtræffer et
stort Dinobryum Maks. og store Maks. for de almindelig forekommende Rotiferer, samt for Bosmina longirostris.
Sommerens Plankton er karakteriseret ved Diaphanosoma brachyurum, Mallomonas, en Del Oscillaloria ru-
bescens, samt Ceratium hirundinella. Om Efteraaret opnaar de fleste af Foraarsformerne atter ret betydelige
Maks.
Alle de ovennævnte Damme og Smaasøer med Undtagelse af Nr. 2, der intet Afløb har, afvander til
Pølaaen, der falder i Arresø.
H o 11 e d a m m e n e.
7. Virummose er nu kun Rester af et i tidligere Tid ret betydeligt Mosedrag; den er beliggende c. 1
Kilom. Nord for Landsbyen Virum og bestaar af et Antal større og mindre Mosehuller, vistnok delvis frem-
komne som Følge al Tørveskær; Planktonprøverne stammer fra det største af disse, der er opfyldt af smaa
Phragmites-Hoime, og hvis største Dybde næppe overskrider c. 2 M.; der er hele Aaret et vegetationsfrit
centralt Parti. Foraarets Plankton dannes overvejende af Peridinium tabulatum, Synura, Uroglena, Dinobryum
samt al de almindelig forekommende Rotiferer. Om Sommeren opnaar Asterionella et meget stort Maks. og
flere Infusionsdyr samt Gastropus stylifer spiller en betydelig Rolle. Om Efteraaret kommer en Del af For-
aarets Former igen.
8. Karussedam er en ganske lille Dam fuldkommen blottet for Vegetation; den er c. V/2 M. dyb og
ligger ude paa aaben Mark; Kvæg og Heste vandes ved den. Vandet er hele Aaret gulgrønt af en Chlamy-