Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAP. II.
UNDERSØGELSESMETHODER;
PLANKTON-METHODIK.
Det vil være indlysende, at hvis den planlagte Undersøgelse af de 9 Søer skulde gennemføres, maatte
der stilles andre Fordringer til Methodikken, end dem, man sædvanlig stiller, naar Talen er om
Planktonundersøgelser. Enhver, der har været med til i uroligt Vejr midt ude paa større Søer og fra smaa
aabne Baade at tage Vertikalprøver, vil vide, at det i de allerfleste Tilfælde er umuligt at tage dem nøjagtigt,
og at megen Omhu er nødvendig, hvis Resultatet skal blive blot nogenlunde tilfredsstillende. Da det paa
de 5 Søer var overdraget Fiskere at tage Prøverne, og jeg selv som Regel var ude af Stand til at øve
Kontrol, turde jeg ikke tillægge de Vertikalprøver, som kom ind fra disse Søer, tilstrækkelig videnskabelig
Værdi. Da det i Følge Undersøgelsens Plan var af Vigtighed, at Prøverne saa vidt mulig kom ind samtidig,
hvilket kun kunde opnaas, saafremt deres Tilvejebringelse ikke krævede fuldstændig rolig Sø, besluttede jeg
mig til for en Del at give Afkald paa Vertikalprøver og kun lægge Vægt paa Horisontalprøver. Jeg har
derfor kun anvendt kvalitative Net af den almindelige Konstruktion. Ringens Aabning var 30 cm. Fra de
4 sjællandske Søer har jeg dog med dette Net altid taget Vertikalprøver, og saadanne foreligger ogsaa fra
de fleste jydske Prøver, men Tilvejebringelsen af dem har ikke været opstillet som en uafviselig Fordring.
Da det endvidere under de forberedende Undersøgelser viste sig, at der ogsaa i vore Søer var en Del
Forskel mellem Planktonet ved Overfladen og i dybere Vandlag, toges der altid to Prøver, en Overfladeprøve
og en c. 2 M. over Søbunden paa Søens dybeste Punkt. Ligeledes fremgik det af de forberedende Under-
søgelser, at det ved Bestemmelsen af det indsamlede Plankton var af Vigtighed, at denne foregik, medens
Planktonet var levende, samt at alt Phytoplankton konserveredes bedst og ypperlig holdt sin Farve og
Gelestruktur i Formol. I Overensstemmelse hermed foretoges mine Rejser altid med Mikroskop, og alle
Prøver fra de sjællandske Søer er undersøgt levende faa Timer efter Indsamlingen; ligeledes er Maj-, August-
og Oktoberprøverne fra de jydske Søer undersøgt levende. Fremdeles blev der fra alle Søer uden Undtagelse
altid taget saa vel Formol- som Alkoholprøver, saaledes at hver Prøve mindst bestod af 4 Glas, 2 Overflade-
prøver og 2 Dybdeprøver, dels konserverede i Formol dels i Alkohol; hertil kom endvidere i Almindelighed en
Vertikalprøve, der altid konserveredes i Formol. Møllergazen, der anvendtes, var i Begyndelsen Nr. 19, men
erstattedes efter Aug. 01 af Nr. 20; dette havde dog kun til Følge, at Mængden af Rhizosolenia, Closterium
og Synedra steg kendelig i Efteraarsprøverne 01 og i hele 02.
I Maj 01 blev jeg klar over, at mine Net fangede altfor faa Crustaceer; selv Horisontalprøver, der var
taget i Løbet af c. 1 Kvarter, gav mærkelig faa Copepoder, og i Juni—Juli, da Leplodorerne kunde ventes,
indfangedes kun et meget begrænset Antal. Jeg prøvede mig da frem med lorskellige Numre af Møllergaze,
idet jeg filtrerede Planktonprøver gennem disse og nærmere undersøgte, hvad der gik gennem Tøjet, og
hvad der holdtes tilbage af delte. Ud fra disse Forsøg valgte jeg mig da Griesgaze Nr. 60, Nr. 40 og Nr. 24