Studier Over De Danske Søers Plankton

36 CYANOPHYCEÆ. Plankton. Da den med Hensyn til Periodiciteten, Skanderborgsø undtagen, forholder sig ens i alle Søer har vi, idet vi henviser til Listerne, her behandlet dens Optræden under et. C. Kiitzingianum plejer i Dec. overall at være til Stede i faa Eks.; i den første Foraarsprøve April—Maj er den enten ikke paavist eller dog kun funden i enkelte Eks. Den er sjælden hele Forsommeren, begynder først at dominere i Aug. og naar sjældent sit Maks., før efter at Luftens Tp. er begyndt at dale (Sept., Begyndelsen af Okt Vandets Tp. 17—15). Paa dette Tidspunkt kan den i høj Grad være Vandblomst- dannende. I det sene Efteraar, naar den af Aphanizomenon og Polycystis foraarsagede Vandblomst er ved at forsvinde, bevirker Coelosphærium, at Vandblomstfænomenet ikke ophører, om det end ikke er saa tyde- ligt som i Aug. Naar man paa stille Novemberdage iagttager Vandblomstdannelse i vore større Søers Bugter, skyldes denne vistnok altid C. K. Undertiden (Julsø 02) kan den endnu i Januar forekomme ret hyppig. En Afvigelse fra de her fremstillede Forhold findes for saa vidt i Skanderborgsø, som Arten her allerede var talrig i Maj 01; i 02 var dette derimod ikke Tilfældet. Ogsaa Lemmermann (00 g. p. 139) angiver for Zwischenahner Meer en ganske lignende Periodicitet som vi. Arten er i øvrigt funden i talrige holstenske Søer af Lemmermann o. a., i Stuhmersøerne af Selig o og Bruno Schrøder (00 p. 79), i Vettern af De Toni og Forti (00 p. 801) samt paavist af Ghodat (97a. p. 311) i Schweizersøerne; her er den dog af ganske underordnet Betydning; (se i øvrigt De Toni og Forti 00 p. 802 og Kirchner 96 p. 102). Den angives mærkelig nok sjældent i synderlig høj Grad som Vandblomst-dannende. Valloxensøens Coelosphærium er af Borge (00 p. 10) bestemt til C. Nægelianum, der i Følge samme Forf. ogsaa skal forekomme i Müggelsee. Om Formeringen hos Coelosphærium se Leit geb (69 p. 72). Da C. Kiitzingianum er saa almindelig her i Landet og virkelig har biologisk Betydning for vore Søer, søgte vi at udrede Overvintringsforholdene. Vi kan om disse dog ikke sige andet, end at Arten aldrig ganske mangler i Vinterprøverne fra de Søer, hvor den i større Stil er Vandblomst-dannende, saa lidt som i de Prøver, der er tagne umiddelbart efter Isløsningen. W.-L. formodede, at Antallet af Luftvacuolerne hen paa Efter- aaret muligvis reduceredes, hvad der vel maatle have Artens Nedsynken til Følge. Bundprøverne fra Dec. bekræftede ikke denne Formodning; derimod havde han Lejlighed til at iagttage, at en ikke ringe Coelos- phcerium-N anåbiomst i Dec.—Jan. laa fangen i Phragmites-Bæltet i Esromsø og utvivlsomt blev indefrossen, da Søen faa Dage efter den sidste lagltagelsesdag lagde til; hvor vidt Kuglerne har taalt denne Indefrysning, maa henstaa uafgjort. — Det synes foreløbig, som om alle Sommerens Individer fremgik af de yderst faa Eks., der fandtes efter Isløsningen; det store Maks. i Sept.-Okt. arbejder sig langsomt stigende frem lige fra Maj; en pludselig og stærk Forøgelse iagttager man ikke for denne Arts Vedkommende. Polycystis. Det synes af Litteraturen at fremgaa, at det indbyrdes Slægtskabsforhold mellem de til Slægterne Poly- cijstis Ktz., Anacystis Menegh., Clathrocystis Henfr. og Microcystis Ktz. henførte Arter endnu ikke er udredet. Sidstnævnte Slægt er af Richter (85 p. 18) sikkert med Rette ophævet; vi har i øvrigt lulgt Hansgirg (92 p. 144), der opfører Slægterne Anacystis og Clathrocystis som Sektioner under Hovedslægten Polycystis; denne kommer da til at indbefatte de to Planktonformer P. (Anacystis) /los aquæ og P. (Clathrocystis) æru- ginosa samt andre væsentlig fastsiddende Former, hvortil vi intet Kendskab har. P. flos aquæ bliver da en Fællesbetegnelse for alle de uregelmæssig klump- eller kugleformede Celleaggregater uden last ydre Form, ikke omgivne af et skarpt begrænset Gelelag og set med svag Forstørrelse som oftest al en bleggul Farve; under Mikroskopet viser de sig graa (Formol) (Tab. Ill, Fig. 31). P. æruginosa indbefatter de flade, under- tiden langstrakte, pølseformede Kolonier, der altid er omgivne af et skarpt begrænset Gelelag, og hvis Farve saa vel under Mikroskop som med Lupe er spanskgrøn (se særlig Tab. VI). Naar Hansgirg som Væsens-