Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CYANOPHYCEÆ.
37
forskel mellem Anacystis og Clathrocystis angiver, at førstnævntes Celleaggregater aldrig er netformet sønder-
delte, hvad der derimod skal være Kendetegn for Clathrocystis, da har vi ikke kunnet slutte os til denne
Opfattelse; navnlig i Sommerprøverne fra Viborgsø findes P. flos aquæ-Former, der er stærkt sønderdelte;
kun træder dette i Aim. ikke saa tydeligt frem, fordi disse Kolonier mangler den skarpe Begrænsning, som
det tydelige Gelelag giver Clathrocystis-Kolonierne.
Lem ni ermann har paa Basis af Koloniernes Form, og fordi Luftvacuoler efter L.s Opfattelse ikke
findes hos alle Arter, yderligere søgt at inddele de i Plankton optrædende Polycystis-Former i forskellige
Arter: P. reticulata og P. pallida (98 c. p. 153 og 154), P. incerta (01 a. p. 93).
Det er rigtigt nok, at begge de to ovennævnte Hovedformer af Polycystis i de forskellige Søer har et
meget forskelligt Udseende; da vi imidlertid formoder, at Tilstedeværelse eller Mangel paa Luftvacuoler ikke
kan anvendes som Artsmærke, og da den enkelte Koloni, hvad der kan iagttages i Kulturer, er yderst form-
skiltende, har vi ikke optaget disse Artsnavne.
Vi holdt oprindelig de to Former P. flos aquæ og P. æruginosa ude fra hinanden; senere hen ved den
endelige samlede Bearbejdelse af Materialet var dette os i Aim. ikke muligt. Det viste sig først og fremmest,
at de to Former, naar Esromsø undtages, altid fandtes i samme Sø; i Mossø var de omtrent lige hyppige,
i Viborgsø dominerede P. æruginosa, men i alle de øvrige var P. flos aquæ den talrigste; sidstnævnte optraadte
særlig i Foraarsmaanederne. Endvidere fremgik det af et nærmere Studium af Polycystis i Viborgsø (01 7/«
Tp. 23), at P. flos aquæ og P. æruginosa kan være forbundne ved talrige Overgangsstadier, som med lige saa
god Ret kan henføres til den ene som til den anden af disse to Former; ikke sjældent iagttager man Kolo-
nier, hvor den ene Halvdel ser ud som P. flos aquæ, den anden som P. æruginosa. Da vi imidlertid kun
har set Overgangsstadier tydeligt i Viborgsø, anser vi os desuagtet, saa længe Dyrkningsforsøg ikke foreligger,
for uberettigede til at omforme den nuværende Opfattelse af Polycystis-Arternes indbyrdes Slægtskabsforhold;
vi har derfor saa vidt mulig holdt de to Former adskilte; i Listerne er de dog behandlede under et.
Saa vel P. flos aquæ som P. æruginosa har et ret forskelligt Udseende i de forskellige Søer; hos sidst-
nævnte kan endvidere en tydelig Temporal variation paavises.
P. flos aquæ optræder i Tjustrup- og Sorøsø som regelmæssige Kuglestadier (Tab. IV, Fig. 46 yderst til
venstre); Dimensionerne er ringe, men ret konstante; i øvrigt afviger de næppe fra de almindelige, uregel-
mæssigt formede P. flos aguæ-Kolonier. I alle Silkeborgsøerne, men navnlig i Mossø, optræder i Tiden fra
01 c. x/8 til 15/10 druseformede Polycy stis-Kolonier (Tab. VIII, Fig. 86 yderst t. h.), hvis Celler er lidt større end
almindeligt; Farven er blaalig hvid, Celleindholdet er homogent og lysbrydende; de talrige sorte Korn, man
plcjci at finde i 1 olycy.$7zs-Kolonieines Celler, mangler lier. Da vi kan paavise alle Overgangsstadier mellem
den typiske P. flos aquæ og disse Former, kan vi foreløbig kun opfatte dem som Vækstformer.
P. æruginosa dannei i sit mest typiske Stadium 2 3 Millim. store Net eller hulkugleformede Legemer
(Tab. VI, Fig. 62), men optræder ogsaa i cylinderformede Kolonier (Tab. VI, Fig. 61), der til Tider kan om-
dannes til lange, tynde, traadformede Dannelser (Tab. VI, Fig. 72), hvis enkelte Celler er ordnede mærkelig
regelmæssigt saa vel i Henseende til Traadens Længderetning som til dens Tværretning. Det viste sig nu
for Viborgsøs Vedkommende, at de cylinder- eller pølseformede Kolonier navnlig var almindelige i Foraars-
tiden; senere flyder de ud, og der opstaar da store, pladeformede Kolonier, som ved Spalte- og Lappedannelser
omdannes til Hulkugler eller Net; fra disses Overflade kan enkelte Lapper hæve sig frit op, antage Pølseform,
og uden at Tværsnitstørrelsen forøges, stadig vokse videre i samme Retning; derved opstaar lange, stræng-
formede Legemer, som efter paafølgende Indsnøringer henfalder i cylinderformede Stykker, der bliver ind-
byrdes frie, og hvorfra nye Kolonier opstaar.
Hen paa Efteraaret foregaar meget væsentlige Omdannelser, der indleder Vinterens Hvilestadier. Kolo-
nierne skifter Farve og bliver brune eller brungule; de enkelte Celler falder hen i et brungult Pulver, hvilket
har til Følge, at Gelehylstrene bliver meget tydeligere; i December træffer man f. Eks. i Slotssøen ved Fre-
deriksborg talløse, skarpt konturerede Gelehylstre, i hvis yderste Flige og Lapper en brungul, pulverformet