Studier Over De Danske Søers Plankton

CYANOPHYCEÆ. 37 forskel mellem Anacystis og Clathrocystis angiver, at førstnævntes Celleaggregater aldrig er netformet sønder- delte, hvad der derimod skal være Kendetegn for Clathrocystis, da har vi ikke kunnet slutte os til denne Opfattelse; navnlig i Sommerprøverne fra Viborgsø findes P. flos aquæ-Former, der er stærkt sønderdelte; kun træder dette i Aim. ikke saa tydeligt frem, fordi disse Kolonier mangler den skarpe Begrænsning, som det tydelige Gelelag giver Clathrocystis-Kolonierne. Lem ni ermann har paa Basis af Koloniernes Form, og fordi Luftvacuoler efter L.s Opfattelse ikke findes hos alle Arter, yderligere søgt at inddele de i Plankton optrædende Polycystis-Former i forskellige Arter: P. reticulata og P. pallida (98 c. p. 153 og 154), P. incerta (01 a. p. 93). Det er rigtigt nok, at begge de to ovennævnte Hovedformer af Polycystis i de forskellige Søer har et meget forskelligt Udseende; da vi imidlertid formoder, at Tilstedeværelse eller Mangel paa Luftvacuoler ikke kan anvendes som Artsmærke, og da den enkelte Koloni, hvad der kan iagttages i Kulturer, er yderst form- skiltende, har vi ikke optaget disse Artsnavne. Vi holdt oprindelig de to Former P. flos aquæ og P. æruginosa ude fra hinanden; senere hen ved den endelige samlede Bearbejdelse af Materialet var dette os i Aim. ikke muligt. Det viste sig først og fremmest, at de to Former, naar Esromsø undtages, altid fandtes i samme Sø; i Mossø var de omtrent lige hyppige, i Viborgsø dominerede P. æruginosa, men i alle de øvrige var P. flos aquæ den talrigste; sidstnævnte optraadte særlig i Foraarsmaanederne. Endvidere fremgik det af et nærmere Studium af Polycystis i Viborgsø (01 7/« Tp. 23), at P. flos aquæ og P. æruginosa kan være forbundne ved talrige Overgangsstadier, som med lige saa god Ret kan henføres til den ene som til den anden af disse to Former; ikke sjældent iagttager man Kolo- nier, hvor den ene Halvdel ser ud som P. flos aquæ, den anden som P. æruginosa. Da vi imidlertid kun har set Overgangsstadier tydeligt i Viborgsø, anser vi os desuagtet, saa længe Dyrkningsforsøg ikke foreligger, for uberettigede til at omforme den nuværende Opfattelse af Polycystis-Arternes indbyrdes Slægtskabsforhold; vi har derfor saa vidt mulig holdt de to Former adskilte; i Listerne er de dog behandlede under et. Saa vel P. flos aquæ som P. æruginosa har et ret forskelligt Udseende i de forskellige Søer; hos sidst- nævnte kan endvidere en tydelig Temporal variation paavises. P. flos aquæ optræder i Tjustrup- og Sorøsø som regelmæssige Kuglestadier (Tab. IV, Fig. 46 yderst til venstre); Dimensionerne er ringe, men ret konstante; i øvrigt afviger de næppe fra de almindelige, uregel- mæssigt formede P. flos aguæ-Kolonier. I alle Silkeborgsøerne, men navnlig i Mossø, optræder i Tiden fra 01 c. x/8 til 15/10 druseformede Polycy stis-Kolonier (Tab. VIII, Fig. 86 yderst t. h.), hvis Celler er lidt større end almindeligt; Farven er blaalig hvid, Celleindholdet er homogent og lysbrydende; de talrige sorte Korn, man plcjci at finde i 1 olycy.$7zs-Kolonieines Celler, mangler lier. Da vi kan paavise alle Overgangsstadier mellem den typiske P. flos aquæ og disse Former, kan vi foreløbig kun opfatte dem som Vækstformer. P. æruginosa dannei i sit mest typiske Stadium 2 3 Millim. store Net eller hulkugleformede Legemer (Tab. VI, Fig. 62), men optræder ogsaa i cylinderformede Kolonier (Tab. VI, Fig. 61), der til Tider kan om- dannes til lange, tynde, traadformede Dannelser (Tab. VI, Fig. 72), hvis enkelte Celler er ordnede mærkelig regelmæssigt saa vel i Henseende til Traadens Længderetning som til dens Tværretning. Det viste sig nu for Viborgsøs Vedkommende, at de cylinder- eller pølseformede Kolonier navnlig var almindelige i Foraars- tiden; senere flyder de ud, og der opstaar da store, pladeformede Kolonier, som ved Spalte- og Lappedannelser omdannes til Hulkugler eller Net; fra disses Overflade kan enkelte Lapper hæve sig frit op, antage Pølseform, og uden at Tværsnitstørrelsen forøges, stadig vokse videre i samme Retning; derved opstaar lange, stræng- formede Legemer, som efter paafølgende Indsnøringer henfalder i cylinderformede Stykker, der bliver ind- byrdes frie, og hvorfra nye Kolonier opstaar. Hen paa Efteraaret foregaar meget væsentlige Omdannelser, der indleder Vinterens Hvilestadier. Kolo- nierne skifter Farve og bliver brune eller brungule; de enkelte Celler falder hen i et brungult Pulver, hvilket har til Følge, at Gelehylstrene bliver meget tydeligere; i December træffer man f. Eks. i Slotssøen ved Fre- deriksborg talløse, skarpt konturerede Gelehylstre, i hvis yderste Flige og Lapper en brungul, pulverformet