Studier Over De Danske Søers Plankton

CYANOPHYCEÆ. 39 de er encraadcnde i Prøverne 02 3/x Tp. 2 og findes endnu 22/3 Tp. 2 umiddelbart efter Isløsningen. Arten aftager i Antal efter 01 147io > nien er d°g ret aim. hele Vinteren. Forholdene i Foraarshalvaaret 02 svarer til Foraars- halvaaret 01; kun er Arten mindre hyppig. Haldsø. P. synes her ganske at mangle. Skanderborgsø. P. spiller her en underordnet Rolle og forekommer kun talrig 01 5/8 Tp. 21 og 02 28/6 Tp. 18 væsentlig som P. /Z. a. Mossø. P. synes at kunne optræde i betydelig Mængde i Sommermaanederne; den findes omtrent lige hyppig i begge Former, P. fl. a. særlig i det ovenfor omtalte ejendommelige Stadium; talrige typiske Overvintringsstadier 01 10/12 Tp. 5. Julsø. P. er her af underordnet Betydning; P. fl. a. forekommer hyppigst i Forsommeren; P. æ. findes særlig om Efteraaret og om Vinteren; den mangler næsten ganske i Foraaret 02; talrige typiske Overvintringsstadier 02 15/x Tp. 1. Ogsaa i Smaasøer er P., navnlig i Formen P. fl. a., ret almindelig. Den kan her opnaa uhyre Maks., og ved sine kolossale Masser blive til Gene for Omegnens Beboere samt ødelæggende for Søens Fisk. Et typisk velkendt Eksempel er Frederiksborg Slotssø, der allerede er grøn i Maj og ofte holder denne Farve lige til November. P. synes derimod ikke at optræde dominerende i ganske lave Smaadamme; den blev vel paavist ved Damundersøgelsen 98 i 8 af Dammene, men intet Steds i stort Individantal. Med Hensyn til Artens Periodicitet kan vi altsaa sige, at vore Søers Potycy stis-F ormer kun optræder i faa Eks. umiddelbart efter Isløsningen, og at Antallet derpaa stiger jævnt indtil Juli—August; Maks. synes at falde, noget før Vandet har naaet sin højeste Tp. eller omtrent sammen med denne; hen imod Efteraaret tager Antallet af, men hele Vinteren findes dog en Del Eks. svævende i den pelagiske Region. Det maa henstaa uafgjort, om der i Plankton optræder to Arter, P. flos aquce og P. ceruginosa, eller om disse rettest bør forenes til en Art. Førstnævnte er vistnok særlig en Foraarsform og naar sit Maks. før P. ceruginosa. Alle Overvintringsstadier synes at opstaa fra sidstnævnte Art. Polycystis er ogsaa udenfor Danmark meget almindelig. Den nævnes af Schröter (97 p. 22) fra Züricher- søen, af Apstein (96 p. 134), Zacharias (95 d. p. 142, 96 a. p. 59) o. a. fra de holstenske Søer; af Seligo (90 p. 87) fra de nordtyske, af Seligo og Bruno Schrøder (00 p. 54) fra Stuhmersøerne, af Amberg (00 p. 42) fra Lago di Muzzano og Katzensee, af Borge (00 p. 11) fra Valloxensø og af Lauterborn (93 a. p. 8) fra Altrhein. Hvad Periodiciteten angaar, angiver Amberg, at Arten i Lago di Muzzano danner Vandblomst al den Tid, Søen er isfri; i Valloxensøen synes den at forholde sig paa samme Maade (Borge). I Følge Seligo (p. 54) forekom den i Vinteren 98 99 endog »massenhaft« under Isen i Barlewitzersøen og fandtes i øvrigt hele Aaret. Maks. angives dog i Alm. at indtræffe i Aug.—Sep. De fleste Forf. synes at slaa de to Arter sammen; de er adskilte hos Apstein og Bruno Schrøder (00 p. 79). Hormogoneæ. Homocysteæ. Oscillatoriaceæ. Alle de hidtil i Ferskvands-Plankton fundne Homocysteæ indeslutter i Skederne kun et Trikom; de til- hører alle Gruppen Lyngbyeæ og henføres til de to Slægter Lyngbya og Oscillatoria; desuden støder man nu og da paa Hormogonier af typisk fastsiddende Former slaaede løs af Bølger og Vind (Phormidium o. a.); se ogsaa Lemmermann (98 a. p. 203) og Lagerheim (00 p. 13). Luftvacuoler er kun sikkert paaviste hos Oscillatoria. Lemmermanns Angivelser om Luftvacuoler saa vel hos Lyngbya cestuari og i Hormogonier af i øvrigt fastsiddende Former (98 a. p. 203) trænger til Bekræftelse. Det maa i øvrigt fremhæves, at alle Plankton-Homocysteæ er ugrenede, med tynde Trichomer; Skederne er, for saa vidt de findes, svagt udviklede.