Studier Over De Danske Søers Plankton

40 CYANOPHYCEÆ. Lyngbya. Af de talrige Ferskvandsarter angives i Europa i Aim. 4 som Planktonorganismer; de to Arter L. lacustris Lemm. og limnetica kan kun med Vanskelighed holdes ude fra hinanden. Da den i Furesøen almindeligste Art tidligere (Schmidt 99 p. 343) er bleven bestemt som L. limnetica, følger vi vore Forgængere heri. Ved Damundersøgelsen 98 fandtes ofte Lyngbya, men Arterne blev ikke nærmere bestemte. Lyngbya limnetica Lemm. Tab. I, Fig. 10—11. Le mm ermann 98 c. p. 154. Furesø. L. I. er i alle Prøverne lige fra 00 20/12 Tp. 4 til 01 30/7 Tp. 21 kun paavist enkeltvis eller i hvert Fald i ringe Mængde. Prøven fra sidste Dato indeholdt Arten i ret betydeligt Antal, og i Tiden fra 30/8 Tp. 17 til 21/io TP- 11 optræder den i saa enorme Masser, at Vandet, naar det ses i et Glas, viser sig brunfarvet. Plankton- nettet belægges paa Indersiden med et tykt Lag, der samlet og nedskyllet i Spanden antager en brunrød Farve. Trods det enorme Maks. iagttog man ingen Vandblomst, hvilket heller ikke kunde ventes, da Luftvacuoler mangler. Ved Henstand i høje Glas samlede Algen sig nede ved Bunden og gik ikke op i Overfladen, som Cyanophyceer med Luftvacuoler plejer at gøre. 1C/U Tp. 4 var Antallet stærkt reduceret, og i alle de følgende Prøver, saa vel i 01 som 02, optraadte Arten kun enkeltvis. Es i'o ni sø. L. 1. viste sig i ganske faa Eks. 01 5/9 Tp. 16 og var ret talrig 3% Tp. 15, altsaa ved samme Tid og Tp. som i Furesøen; 15/10 Tp. 12 var Mængden stærkt aftaget, og 10/11 Tp. 7 saas de sidste Eks.; i 02 paavistes den kun enkeltvis 10/7 Tp. 14. Skanderborgsø. L. 1. er ligesom i Furesøen perennerende og er paavist i alle Prøver, men Hyppigheds- angivelsen er her ikke paalidelig paa Grund af samtidig Optræden af andre traadformede Alger (Conferva, Oscilla- toria, Lyngbya bipunctata). Der er dog ingen Tvivl om, at Arten ogsaa her har sit Maks. i Tiden fra 01 15/9 Tp. 12 og til 20/n Tp. 6, hvorpaa den tager af; i 02 er den sjælden. Det fremgaar heraf, at L. limnetica er typisk Planktonorganisme i en Del af vore større Søer; den er rimeligvis perennerende; Maks. synes altid at ligge i Sep—Okt. Tp. 16—12 og kan være meget stort. I de fleste af de øvrige Søer optraadte enkelte Eks. af L. lacustris til næsten alle Tider af Aaret; et sær- ligt Maks. lod sig ikke paavise; den findes i Mængde i Maribosø, hvor den først er paavist af Ostenfeld (Schmidt 99 p. 343). L. limnetica angives ret hyppigt i Planktonarbejderne, saaledes: Lemmermann, Holsten (98 c. p. 154 o. a.), De Toni og Forti (00 p. 803) i Comosøen og Vettern, Borge (00 p. 9) i Valloxensø. Kun Borge angiver Periodiciteten; Maks. ligger i Valloxensø ligesom hos os i Sep.—Okt.; intetsteds synes den at optræde i saa stor Mængde som i .Furesøen. L. bipunctata Lemm. Tab. VIII, Fig. 94. Lemmermann 99. Tab. II, Fig. 48. Arten er i Følge Lemmermann (99 p. 133) særlig karakteriseret ved, at der i hver Ende af Cellerne ligger et rundt Legeme; paa hver Side af Algetraadens Tværvægge findes altsaa et saadant; vi anser det for tvivlsomt, om Arten kan holdes ude fra L. Lagerheimii (Möb.), Gomont (92 p. 147). Et stort Antal Planktonindivider er meget skarpt karakteriserede ved dette Bygningsforhold; i Prøver, hvor L. bipunctata forekommer sammen med L. limnetica, er det ikke let at holde de to Arter ude fra hin- anden, da de runde Legemer ikke altid er lige tydelige. Man ved intet om disse ejendommelige Dannelsers Betydning, heller ikke, om Arten muligvis skulde danne Vandblomst og Legemerne i saa Fald være et S væveapparat (Luftvacuoler? Oljedraaber?).