Studier Over De Danske Søers Plankton

CYANOPHYCEÆ. 41 Skanderborgs ø. L.p. findes rimeligvis i alle Prøver, men var sjælden i hele 01; den optraadte forst ret aim. 02 27/i Tp. 1. Umiddelbart efter Isløsningen 74 Tp. 2 og i de to følgende Prøver x/5 Tp. 7 og 3/6 Tp. 15 er Arten en af Planktonets Hovedformer; i de følgende Prøver til 3% Tp. 14 var den i jævnt Aftagende. I Mossø og Julsø optræder L.p. i en Del Prøver, men viser intet ret tydeligt Maks. I øvrigt er den ikke funden andetsteds her i Landet og angives ikke i Planktonarbejder fra Udlandet. Lyngbya contorta Lemm. Lemmermann 98 a. Tab. V, Fig. 10_13. Arten, der vistnok er meget distinkt (Lemmermann 98 a. p. 202), optræder enkeltvis i Furesøens Plank- ton, hvor den tidligere er funden af Schmidt (99 p. 343). E. L. fandt den i stor Mængde i Juli i Arre- skovsø (Fyen). Den er i øvrigt funden af Lemmermann i »grosse Waterneverstorfer See« (98 a. p. 202). Chodat (00 p. 10) formoder, at L. contorta er en Ulothrichacee: Gloeotila contorta; hans Eksemplarer stammer fra Hofmans- gave (Fyen). Lemme; mann har senere (01 a. p. 91) fastholdt sin Opfattelse, som vi ogsaa er mest tilbøje- lige til at slutte os til. Det fremgaai altsaa, at vi i Plankton i alt Fald har tre Ly ng by a-Arter; disse er rimeligvis perennerende, og hver Art synes at have sit skarpt begrænsede Maks.; for L. limnetica’s Vedkommende ligger dette i Sep — Okt. Fp. 16 12, L. bipunctatas i April Maj Tp. 2 10. L. contorta, der er mindst kendt, har rimeligvis sit Maks. ved Vandets højeste Tp. Oscillatoria. De i Plankton optrædende Oscillatorier henføres til talrige Arter. Hovedformen er O. rubescens De Can- dolle (26 p. 29). Den blc\ paavist i Lac cle Moiat, hvor den danner en meset betvd.el.is Vandblomst ■ senere blev denne Vandblomst undersøgt af Chodat (96 p. 333), og Arten paavist i talrige Schweizersøer’dels af Chodat, dels af Bachmann (01 p. 236). I øvrigt angives følgende Planktonoscillatorier: O. nigra Vaucher: Genlersøen (Brun 84 p. 21), O. tenuissima Vaucher: Genfersøen (Chodat 97 a p 311) O linwsa Vaucher- LauUkerried & Lützelsee (Waldvogel 00 p. 46), O. prolifica (Grév) Gomont: Luganersøen og Lac de Morat Chodat (»8 p. 179), O. tenuis Ag..- Grosse Waterneverstorfer See (Lemmermann 98a. p. 203) samt paa Bjørneøen (Lagerheim (10 p. 14) og i Ballatonsee (Istvånffi 98 p 21). I de holstenske og nordtyske Søers Plankton synes Oscillatorierne, at dømme efter Litteraturen, ikke at spille nogen Rolle. (Se Strodt- mann 95 p. 1(56); Klebahn (95) omtaler dem ikke. Vi formoder, at de i Almindelighed er bleven oversete, og at Grunden hertil er, at Oscillatorierne ikke, som de øvrige Planktoncyanophyceer med Luftvacuoler, samler sig oppe x Formolprøvernes øverste Rand, men Maaneder igennem holder sig svævende i Vædsken og derved giver denne et blakket Udseende. Lægger man ikke Mærke til denne Ejendommelighed, faar man all for lidt med af Algerne i de Prøver, hvorefter Hyppighedsskalaen angives (cfr. ogsaa Bachmann 00 p. 387). I de danske Søers Plankton spiller Oscillatorierne en ikke ganske ubetydelig Rolle og vistnok en noget større, end det af dette Arbejde fremgaar. Den i Furesøen optrædende Form er af Schmidt (99 p. 350) bestemt til O. rubescens; da vi ikke har kunnet finde nogen Forskel mellem Furesøens Oscillatorie og Oscillatorierne fra de andre her nævnte Søer, har vi henført dem alle til O rubescens Af andre Planktonoscillatorier nævner Schmidt i øvrigt den nærstaaende O. prolifica (Grév) Gomont fra den gamle botaniske Have i København og fra Birkerød samt O. Agardhii Gomont fra Ørstedsparken, København; Hofmansgave, Fyen, og Gudenaaen; (om denne Art se det følgende) Oscillatoria rubescens De Candolle. Tab. II, Fig. 20. Chodat 96, Fig. p. 405. Furesø. O. r. er en af Planktonets Hovedformer og perennerende. Den findes ret almindelig i alle Vinter- prøverne 01, ogsaa i Sluseprøverne, tagne, medens Søen var tillagt. Efter Isløsningen stiger Antallet stærkt; sit De danske Søers Plankton. ß