Studier Over De Danske Søers Plankton

CYANOPHYCEÆ. 43 Foreløbig ser det ud, som om de store Maks. alene fremkommer som Følge af en meget livlig Celledeling og Traaddannelse, der indtræffer, naar Vandet har naaet den Tp., som er gunstigst for Algernes Formering; fremtidige Undersøgelser vil rimeligvis kunne give yderligere Oplysninger. Hormogoneæ. Heterocysteæ. Alle de i Plankton optrædende Heterocysteæ tilhører enten Fam. Nostocaceæ eller Fam. Rivulariaceæ-, de er alle forsynede med Luftvacuoler; de overvintrer udelukkende eller overvejende som Sporer og er aldrig perennerende (se dog Aphanizomenon). Nostocaceæ. Typiske Planktonformer findes kun indenfor Slægterne Anabæna, Aphanizomenon og Nodularia; de fleste danner Plankton i Ferskvand, men flere af disse typiske Ferskvandsarter (Aphanizomenon o. a.) føres med bloderne ud i Brakvand, f. Eks. Østersøen; typiske Brakvandsformer er Anabæna baltica Schmidt (99 p. 371) og Nodularia spumigena Mertens, der begge er Plankton- og Vandblomst-dannende i vore Have (se Schmidt 99 p. 375 o. a.). Man træffer til Tider i Smaasøer og Moser Nosfoc.-Arter, der i Littoralregionen fører en halv pelagisk Til- værelse og undertiden forslaas ud i Bassinernes centrale Partier; som udprægede Bund- og Bredformer hører de dog aldrig hjemme i større Søers pelagiske Region. Lemmermann (00 c. p. 31) har beskrevet en Plank- tonform N. Kihlmanni (Peitzer-See, nordlige Rusland), der angives at have Luftvacuoler. Anabæna. Slægten Anabæna indbefatter foruden sine talrige som Overtræk over Underlag optrædende Arter tillige en Del Planktonorganismer, af hvilke i alt Fald een, A. flos aquæ, er hjemmehørende i vore største Søers pelagiske Region, hvor den ofte kan danne Vandblomst; de øvrige opnaar deres højeste Maks. i mindre Søer. hælles for dem alle er foruden Tilstedeværelsen af Luftvacuoler, at Trichomenerne, saa vidt vides, altid optræder enkeltvis og aldrig er forenede i et at mange 1 raade dannet Thailus; i øvrigt er Traadformen for- skellig hos de foiskellige Arter (lige A. macrospora, spiralsnoet A. spiroides, nøgleformet oprullet A. flos aquæ). Sporerne optræder til bestemte Aarstider og Temperaturer; naar de øvrige Dele af Planten raadner bort, bliver Sporerne tilbage; disse mangler Luftvacuoler, men holder sig desuagtet en lang Tid svævende i Vand- masserne, idet de enten (A. flos aquæ) ligger aflejrede inde i store Gelehylstre eller (A. macrospora) er for- synede med vingeformede, hyaline Dannelser (Rester af Skederne?). Anabæna flos aquæ (Lyngb.) Bréb. Tab. VII, Fig 73 og 84. Sch röt er 97, Fig. 75. Furesø. A. fl. a., der i de tre foregaaende Aar kun var optraadt i ringe Mængde, fandtes 01 27/5 Tp. 14 i faa Individer og i smaa Spiraler; 7/6 Tp. 16 var Antallet steget, Maks. faldt i Tiden fra 30/6 Tp. 18 til 15/7 Tp. 20; i dette Tidsrum var Søen, hvad den ikke havde været i mange Aar, navnlig i de tidlige Morgentimer svagt grøn. Arten optraadte paa dette Tidspunkt i de af Klebahn (95 p. 267) beskrevne eddei'kopagtige Nøgler, Tab. I Fig. 5, som hen imod Slutningen af Maks. var udstyret med Sporer. Disse Stadier dannes, saa vidt vides, af en eneste Traad; i Midten af Nøglet ligger alle Sporerne ophobede, fraadpartierne mellem to Sporer gaar slyngeformet udad; derved dannes Stadier af en overordentlig Skønhed og Regelmæssighed; det synes, som om alle foreliggende Tegninger er udførte efter Spriteks., paa hvilke Traadene skrumper sammen, og Geleen, der kugleformet omgiver Traadnøglet, destrueres. 30/7 Tp. 21 er Arten sjælden; den optræder nu som Gelekugler, omsluttende stærkt blaagrønne Sporehobe paa 20—30 Sporer; de øvrige Dele af Traadene er forsvundne; Sporehobene holdt sig endnu i Planktonet til 7/9 Tp. 16, hvorpaa de rimeligvis er bleven bundfældede. Vandblomstfænomenet varede ikke over c. 14 Dage og var forsvundet 30/7 Tp. 21; paa dette Tidspunkt blev Overfladen fejet ren, og en stor Mængde raadnede bort i en blaalig-