Studier Over De Danske Søers Plankton
Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund
År: 1904
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 223
UDK: 57:(28) (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CYANOPHYCEÆ.
45
særlig betydelig, ikke tyk og sammenhængende, som f. Eks. Aphanizomenons; den er altid kortvarig og for-
svinder meget pludselig.
For de fleste Søers Vedkommende forholdt Arten sig nogenlunde ens i den varme Sommer 01 og den
kolde Sommer 02; dog var Maks. gennemgaaende lidt større 01; kun i Haldsø syntes Maks. atvære betydelig
større i 02 end 01. Det fremhæves, at Arten, naar den i Maj viser sig i Plankton, altid optræder som smaa,
uregelmæssig snoede Traade. De af Klebahn omtalte Edderkop-agtige Nøgler kommer først frem hen imod
Tidspunktet for Sporedannelsen og plejer at forsvinde omtrent samtidig med denne; medens Algen endnu er
Planktonorganisme ude i Søens centrale Partier, dør Traadene bort, men Sporerne bliver i et Antal af 20—50
tilbage i Gelehylsteret og holdes svævende af dette c. 1—2 Maaneder, efter at Algen i øvrigt er død ud; da
de senere forsvinder, maa de formentlig bundfældes.
A. flos aquæ er øjensynlig en over hele det mellemeuropæiske Lavland, Sydsverrig og Finland vidt ud-
bredt Art; at angive de talrige Findesteder anses for overflødigt; i Schweizersøerne, hvor Cyanophyceerne
som bekendt er lidet fremtrædende, er den i Følge Chodat (97 a. p. 311 o. a.) en af de hyppigst forekom-
mende Planktoncyanophyceer (se ogsaa Bachmann 01); den er ligeledes almindelig i de norditalienske
Søer (Garbini 98 b. p. 669); i alpine og subalpine Søer kommer det dog sjældent til nogen Vandblomst-
dannelse (Lagerheim p. 18).
Apstein (96 p. 136), Zacharias (94 b. Planktontabel p. 100) angiver for Pionersøerne, Seligo (00 p. 54)
for Stuhmersøerne, Borge (00 p. 7) for Valloxensøen, Lauterborn (93 a. p. 8) for Altrhein samme Periodi-
citet som vi. Derimod meddeler C. Schröter (97 p. 23 [Forel]), at Planten dannede Vandblomst i Genfer-
søen 10. Dcbr. 96. Strohmeyer (97 p. 22) angiver, at A. fl. a. sammen med Aphanizomenon er den Cyan.,
der senest 6. Nov. og tidligst 11. Juni danner Vandblomst i Hamburgervandværkernes Bassiner.
Ogsaa Strodtmann (95 p. 151) har iagttaget denne ganske kortvarige Vandblomst i Plonersøen og set,
at den kun varer nogle faa Dage.
Om de af C. Schröter o. a. omtalte Vorticeller paa A. flos aquæ se senere.
Anabæna spiroides Klebahn.
Tab. X, Fig. 119 og 120 og Tekstfig. 1 p. 46.
Klebahn 95. Tab. IV, Fig. 11—15.
Den i Gudenaaens Søer og i andre jydske Søer optrædende skruesnoede Anabæna-Art er utvivlsomt
identisk med den af Klebahn (95 p. 268) beskrevne A. spiroides. Ostenfeld (95 p. 203) har bestemt Arten
til den nærstaaende A. circinnalis, og Schmidt følger (99 p. 368) O. heri. Sporen, som O. ikke havde Lej-
lighed til at iagttage, er imidlertid kuglerund, saaledes som Klebahn afbilder og beskriver den for A. spiroides
Vedkommende, og ikke cylindrisk, krum og skæv som hos A. circinnalis. Der kan hos A. spiroides vel op-
træde Sporer, der ikke er absolut isodiametriske, men vi har aldrig set Sporer, hvor Forholdet mellem Tvær-
og Længdeakse var som 1—4 (A. circinnalis).
Af A. spiroides har Klebahn endvidere beskrevet var. contracta, væsentlig karakteriseret ved sine langt
mere tæt trængte Skruer. Skruevidden hos A. spiroides er i de forskellige Søer en Del forskellig; at opstille
en særlig Varietet for de smalskruede Former anser vi for overflødigt.
Viborgsø. A. s. optræder 01 18/5 Tp. 14 i ganske enkelte Traade med 4—6 Vindinger; 10/7 Tp. 21 er Antallet
steget betydelig, og den findes nu som lange, skruesnoede Baand med indtil 20 Vindinger. 7/8 Tp. 23 er Forholdet ufor-
andret; derimod er Arten stærkt aftaget 15/9 Tp. 12; de sidste Smaastykker saas 14/10 Tp. 12. I 02 fandtes A. sp.
kun i faa Eks. 27/7 Tp. 15; Sporer er mærkelig nok ikke sete.
Julsø. A. s. lindes 01 20/5 Tp. 13 i enkelte Smaastykker paa 4—6 Vindinger. Antallet er steget stærkt 10/7
Tp. 20; meget lange Spiraler paa 20—30 Vindinger er almindelige; x/8 Tp. 22 er det vistnok yderligere tiltaget, og
Sporer er nu hyppige; 15/9 Tp. 12 er Antallet omtrent uforandret, men næsten alle Traade bærer Sporer. 15/10Tp. 12
lindes kun faa Traade i faa Vindinger, Sporer er kun paaviste i enkelte Traade; "°/n Tp. 6 findes kun ubetydelige