Studier Over De Danske Søers Plankton

46 CYANOPHYCEÆ. Traadstykker; i 02 er enkelte Eks. sete 2/6 Tp. 13 og 30/c Tp. 16, men Arten bliver først noget hyppigere 31/7 Tp. 15; ingen Sporer. I Mossø og Skanderborgsø er den set i enkelte Eks., men er ikke paavist i de andre Søer. I øvrigt er A. s. funden i talrige mindre Søer: Flyndersø (Osten feid 95 p. 205), Allingsø og Hingesø (Osten- feld 95 p. 205, og W.-L.), Tjele Langsø (W.-L.), Ørnsø (E. L. og W.-L.), Ollerupsø og andre Søer paa Fyen (E. L.). Den er mærkelig nok hidtil ikke paavist paa Sjælland; Prøverne fra alle de ovennævnte Søer stammer fra Sonimer- maanederne. A. s. optræder i det hele langt niere dominerende i Smaasøer, hvor den ogsaa i højere Grad bidrager til Vandblomstdannelsen end i større Søer. Med Hensyn til Periodiciteten forholder denne Art sig omtrent som foregaaende, dog falder Maks. sammen med Vandets højeste Tp., altsaa en Maaned senere end 3. flos aqnæ’s; Sporedannelsen indtræffer først i August. Tekstfig. 1. Plankton fra Ørnsø. 3/8 01. Anabæna spiroides og A. macrospora. Ved at sammenligne Eks. fra Viborgsø og Julsø finder man en karakteristisk Forskel. I Viborgsø er der gennemgaaende 6—8 Spiraler mellem hver Heterocyst, og selv meget store Skruer paa c. 24 Vin- dinger har sjældent mere end 3—4 Heterocyster. I Julsø derimod ei- der gennemgaaende Heterocyst for hveranden Vinding, og de store Skruer indeholder ofte 10—15 saadanne; Forskellen viser sig i 01 i de Prøver fra begge Søerne, hvori Arten er hyppigst, og lader sig ogsaa paavise paa det ikke store Antal Individer, der blev iagttaget 02. I Planktonarbejder er A. sp. og A. circinnalis sammenblandede, men ogsaa i Udlandet synes begge disse Arter i Talrighed at staa tilbage for A. flos aquæ, ligesom ogsaa deres Evne til at danne Vandblomst dér synes at være ringe; i Mængde angives den kun af Selig o (00 p. 54) fra Barlewitzer See, hvor et stort Maks. opstod i Juli. Seligo angiver, at de nærmest Heterocysterne liggende Celler angribes af en Chytridiacee, der faar Cellerne til at svulme stærkt. Anabæna macrospora Kl eb ahn. Tab. X, Fig. 119 nederst og Tekstfig. 1. Kl eb ahn 95. Tab. IV, Fig. 16—20. Den i Gudenaaens Søer optrædende, stavdannede Anabæna-Art er af Ostenfeld (95 p. 203) beskrevet som en særlig Art, A. stricta; den blev skilt ud fra den omtrent samtidig af Klebahn (95 p. 269) beskrevne A. macrospora, fordi Heterocysterne skulde være udstyrede med en ringformet Vægfortykkelse, som dog langt Ira altid var lige stærkt udviklet. Denne Vægfortykkelse lader sig heller ikke konstant paavise i de i Formol konserverede Traade og skyldes rimeligvis et Kontraktionsfænomen i Skeden. (O.s Materiale var konserveret i 1 °/o Kromsyre, vort i Formol). A. macrospora var. crassa Klebahn (95 p. 270, Fig. 19—20) findes i mindre Antal i August—September- prøverne fra Julsø; al udsondre de herhen hørende tykkere Traade fra den typiske, noget tyndere A. ma- crospora er formentlig ikke nødvendigt. Sporerne er hos denne Art — hvad man synes at have overset — omgivne af en mer eller mindre ud- staaende vingeformet, hyalin Membran, som rimeligvis er en Del af Skeden og muligvis tjener som Svæve- apparat. Julsø. A. m. er paavist i enkelte Eks. 01 20/5 Tp. 13; 10/7 Tp. 20 findes en Del; 78 Tp. 22 er Arten talrig, og en Del af Traadene er nu udstyrede med Sporer. 15/9 Tp. 12 er Antallet gaaet noget tilbage, Sporer findes nu næsten i alle Traadene. 15/10 Tp. 12 er Arten omtrent forsvunden og kun paavist i ganske korte Stykker uden Sporer. 20/n Tp. 6 saas de sidste Stykker. I 02 fandtes enkelte Eks. 2/c Tp. 13, men Arten var først ret aim. 31/7 Tp. 15, paa hvilket Tidspunkt en Del Sporer blev sete.