Studier Over De Danske Søers Plankton

50 CYANOPHYCEÆ. Gudenaa løber omtrent planktonfri ind i Mossø og forlader denne Sø ladet med sammes Plankton, der imidlertid ikke indeholder Aphan. Det er først gennem Saltenaa, der danner Afløbet fra Salten-Langsø, al Aphan. gydes ud i Gudenaaen, som derpaa fører Algen videre ud gennem Silkeborgsøerne. Ved Aaens Udløb i Havet (ved Randers) findes under de store Maks. nede i Søerne vel betydelige Aphan. Kvantiteter, men det synes dog, som om den største Del forbliver i Søerne. Fra Saltenaa og Salten-Langsø foreligger to Foraarsprøver 01 5/5 og 25/5, af hvilke det fremgaar, at Aphan. 5/5 kun var til Stede i meget ringe Mængde, hvorimod Prøven indeholdt store Mængder af Melosirer; 25/5 viste Prøven en mere ligelig Blanding af disse Planktonets Hovedtyper. Endvidere foreligger to Prøver fra 98 20/s °& 01 35/s- I begge fandtes enorme Masser af Aphan.-, ikke som Vand, men som en grøn, siruptyk Vædske vælter Saltenaa paa dette Tidspunkt ud i Gudenaaen, medførende utrolige Masser af Aphan. Set fra det Sted, hvor Saltenaaens og Gudenaaens Vande blandes, er Farveforskellen mellem Vandet i de to Aaer inden og umiddelbart ved Sammenløbet meget iøjnefaldende. Skønt alle de Silkéborgsøer, der ligger nord for Saltenaaens Indløb i Gudenaaen, saaledes væsentlig skylder Salten-Langsøs Aphanizomenon-Masser deres grønne Vand, har dog en stor Del Aphan. øjensynlig erhvervet sig Borgerret i disse og dannes her. I Maj 98 og 02 fandt W.-L. nemlig, at der paa talrige Steder af disse Søers Bredder, navnlig paa side, halvt afspærrede Arealer, hvor Strømmen ikke kunde gøre sin Indflydelse gældende, laa ung, svag Vand- blomst af Aphan., der næppe kunde være dannet paa anden Maade, end ved at de paa vedkommende Lokalitet bundfældede Sporer her har spiret. Der indskydes her nogle Bemærkninger vedrørende Heterocyst- (E. L.)> Spore- og Fnugdannelsen (W.-L.) hos Aphanizomenon. Angaaende Heterocysterne meddeler E. L. følgende: Betragter man Aphan. i Prøven 01 18/5 fra Viborgsø, ser man, at de fleste Filamenter viser et Knæk omtrent paa Midlen; den Celle, der sidder i Knækket, afviger altid mer eller mindre fra de øvrige; ved at sammenligne disse Celler fra forskellige Traade med hinanden, ser man, at det er Heterocyster paa forskellige Udviklingstrin. Ved sin første Fremkomst er Heterocysten næppe til at skælne fra de vegetative Celler, men farver man Filamentet med Methylenblaat, antager Heterocysten en anden Farvetone end de vegetative Celler; desuden indeholder den unge Heterocyst som oftest færre Luftvacuoler end de vegetative Celler; disse Luftvacuoler har fortrinsvis deres Plads ud mod Heterocystens Væg. Paa lidt ældre Heterocyster opdager man (ligeledes lettest ved Farvning) en ganske fin Linie langs Omkredsen; enten fremkommer denne ved, at Heterocysten her har trukket sit Indhold noget sammen, eller ved, at Heterocystens Membran har fortykket sig noget; Luftvacuoler lindes endnu, men i ringe Mængde. Paa de følgende Udviklingstrin forsvinder disse samtidig med, at Membranen bliver tydeligere, men endnu ser man intet til de for den fuldt færdige Heterocyst karakteristiske, kugleformede Legemer. Mellem Heterocysten og de nærmest tilgrænsende vegetative Celler viser sig derpaa ved hver Ende et lille lysbrydende Punkt, som stadig tiltager i Størrelse, idet det skubber Heterocystens Indhold ind imod dennes Centrum. Punkterne, der efterhaanden bliver mere lysbrydende, er identiske med de kugleformede Legemer eller Knopper, hvis Betydning vi i øvrigt ikke er klare over. Endelig danner der sig i begge Heterocystens Ender en lille Skaal, hvori de tilgrænsende vegetative Geller hviler. Heterocystens Membran viser ofte en tydelig ringformet Liste omkring Midten. De vegetative Celler, der grænser umiddelbart op til Heterocysten, er gerne mindre, og mere runde end de øvrige; jo fjærnere fra Heterocysten, des længere bliver Cellerne; de yderste Celler er gerne store, op- pustede og delvis tømte for Indhold. Heraf fremgaar altsaa, at Celledelingen foregaar livligst i den Region, der støder umiddelbart op til Heterocysten. Et Filament med en Heterocyst har saaledes paa en Maade to Vækstpunkter grænsende umiddelbart op til denne. Med Hensyn til Heterocyslernes Betydning gaar man i Almindelighed ud fra (Kirchner 00 p. 71), at de tjener til at afbryde og begrænse Filamentets Vækst. Det synes ogsaa al det loregaaende at fremgaa, at