Studier Over De Danske Søers Plankton

CYANOPHYCEÆ. 51 Forbindelsen mellem en Heterocyst og de tilstødende vegetative Celler er løsere end mellem disse indbyrdes; et muligt Brud vil derfor lettest kunne finde Sted her. Hvad der yderligere styrker denne Opfattelse af Heterocysternes Betydning er dels, at man ofte finder Traade, der ender i en Heterocyst, hvad der kunde tyde paa, at en Traad her har delt sig i to, dels og navnlig, at man hyppig støder paa Filamenter, der netop ud for Heterocysten viser et meget karakteristisk Knæk, som om Traaden her var ved at gaa midt over. Den ovenfor givne Forklaring af Heterocysternes Betydning spreder endvidere noget Lys over et under Viborgsø og Julsø omtalt mærkeligt Forhold. Vi saa der, at Heterocysterne var almindelige i Traadene lige til August, o: indtil det store Maks. med den kolossale Vandblomst var naaet, men at Heterocysterne derpaa gradvis tog af, samtidig med at Sporedannelsen stadig tillog. Gaar man nu ud fra, at Dannelsen af nye Traade er betinget af eller i hvert Fald i høj Grad lettes ved Tilstedeværelsen af Heterocysterne, er det forstaaeligt, at Heterocysldannelsen falder sammen med Traadformeringen, og at den ophører paa det Tidspunkt, da Maks. er naaet, og en yderligere Traadforøgelse væsentlig ophørt; naar dette indtræffer, begynder Spore- dannelsen. Man har tidligere været i Tvivl om (Allmann 55 p. 23, Richter 96 p. 269), hvor vidt en Traad samtidig kunde bære Heterocyst og Spore; paa Sporedannelsens første Stadium kan man iagttage umoden Spore og Heterocyst paa samme Traad (Aug.—Sep.), men der er i øvrigt Grund til at tro, at fol- de Filamenters Vedkommende, hvor Sporedannelsen er begyndt, indstilles Heterocysldannelsen og derfor ogsaa Dannelsen af nye Traade. Ved at gaa Littr. efter viste det sig, at Bruno Schrøder (00 p. 76) for Stuhmersøernes Vedkommende allerede før os havde paavist, at Heterocysternes Optræden væsentlig hører Forsommeren til og ophører, naar Sporerne dannes; han gør tillige opmærksom paa, at Traadenes Endeceller bliver abnormt forlængede og farveløse fra det Tidspunkt af, da Heterocysterne forsvinder; dette Forhold, som vi havde overset, kan vi efter fornyet Undersøgelse af Materialet bekræfte. Sporedannelsen er nøjere bleven studeret af Allmann (55 p. 21), hvis Resultater vi ganske kan slutte os til. I Midten af August viser der sig i Traadene enkelte stærkt lysbrydende Partier, der fremkommer ved, at en Række Celler delvis tømmes for Indhold; samtidig synes det, som om Grænsen mellem de enkelte Celler forsvinder; vi henviser i øvrigt til Allmanns Frem- stilling og Figurer. Paa Grund al de Mængder af Sporer, der i Nov. viser sig i Planktonet, maatte man gaa ud fra, at disse ogsaa i Mængde vilde kunne paavises i Søgytjen. Særlig formodede vi, at Sporerne, efter at den hen- raadnende Vandblomst var bleven fejet ind imod Land, vilde blive underkastet en Slemningsproces og fremkalde en Lokalophobning i et Bælte i en vis Afstand fra Land. Med denne Tanke for Øje undersøgte W.-L. Forholdene i Viborgsø og Julsø (Maj 02), men paa Grund af stormfuldt Vejr kunde en systematisk Undersøgelse ikke gennemføres. I Søgytjen fandtes talrige Sporer, men om deres Allejringsforhold kunde sikre Oplysninger ikke tilvejebringes. Som bekendt slutter de enkelte Traade sig sammen i større eller mindre Fnug, og lige til den seneste Tid af bildes og beskrives Algen kun i Fnugstadiet. Det er først Undersøgelserne fra de aller sidste Aar (Richter 96 p. 263, Lemmermann 00 g. p. 141), der har belært os om, at Algen tillige optræder som frie Traade. Naar Planten i Maj viser sig i Plankton, findes den, saa vidt vides, kun som enkelte Traade; Fnugdannelsen er et Fænomen, som bliver mere og mere fremtrædende, jo stærkere Formeringen foregaar; den er efter vor Opfattelse betinget af Vandblomstdannelsen og foregaar ikke, før Søen rummer en saa betydelig Aphanizomenon-Mængde, at de enkelte Traade kan støde sammen i Vandspejlet og her klæbes til hverandre. I 97 havde W.-L. Lejlighed til direkte at iagttage Fnugdannelsen. Rundedam i Slotshaven (Frederiksborg) var en Dag i Juli Kl. 6 Morgen dækket med et sammenhængende, meget tykt Aphanizomenon-Tæppe] en Times Tid senere havde Tæppet under den første svage Morgenbrise opløst sig; ved nærmere Betragtning saa man da, at Vandblomsten var bleven forvandlet til talløse c. 2 cm. lange og 3/4 cm. brede Fnug, til- 7*