Studier Over De Danske Søers Plankton

52 CYANOPHYCEÆ. spidsede ud imod Enderne og svagt skruesnoede; alle Fnuggene stod lodret i Vandet. Kl. 12 Middag, da Vinden var bleven stærkere, og Søens Overflade var i uafbrudt Bevægelse, var Fnuggene kun halvt saa store, og i de følgende Dage efter stærk Vind af normal Størrelse, ligesom der samtidig fandtes talrige enkelte Traade i Vandet. Det havde været vor Agt i 02 nærmere at studere disse Forhold særlig i Julsø, og E. L. opholdt sig blandt andet med dette Formaal for Øje i August i Laven ved Julsø. Som ovenfor omtalt udeblev Vand- blomstdannelsen 02, og vi kunde derfor ikke faa Iagttagelsen fra 97 yderligere bekræftet. Vi er dog tilbøjelige til at tro, at Algen normalt kan forekomme som enkelte Traade, og vi bestyrkes i denne Opfattelse ved, at de os tilsendte Prøver næsten altid kun indeholdt Aphanizomenon som Traade. Det maa overlades fremtidige Undersøgere at afgøre, om Fnugdannelsen ikke er stærkest efter blikstille Vejr, og om Traaddannelsen ikke særlig opstaar under og efter Storm. Ahlborn (94 p. 25) har gjort den interessante Iagttagelse, at Traadene i Bundterne er i en glidende Bevægelse i Forhold til hverandre. Rivulariaceæ. Planktonorganismer lindes indenfor Fam. Rivulariaceæ kun hos Slægten Gloiotrichia. De Heste Arter af denne Slægt er oprindelig fasthæftede til Sten eller Planter, men rives ikke sjældent løs fra Underlaget og kan navnlig i Smaasøer og Damme til Tider føre en halv pelagisk Tilværelse. Udpræget pelagisk og aldrig fastsiddende er kun den med Luftvacuoler udstyrede G. echinulata. Gloiotrichia. G. echinulata Richter. Tab. IX, Fig. 108. Richter 94. Fig. p. 39. G. echinulata er hidtil her i Landet kun funden af J. P. Jacobsen i Tvorupsø i Thy (Nord-Jylland). Under en Ekskursion ude paa Silkeborg-Langsø 02 7g fandt E. L. og W.-L. tre—fire Kugler, som vi straks formodede inaatte være G. echinulata; ved dernæst at underkaste Bredden en nærmere Undersøgelse fandt vi inde mellem Plantevæksten adskillig flere Kugler; nærmere beset blev Planten med Sikkerhed bestemt til G. echinulata. Da vi nu vidste, at Gloiotrichia echinulata netop paa dette 1 idspunkt burde have sit Maks., og vi desuagtet kun kunde paavise el ringe Antal Kugler i Søen, sluttede vi, at Algen ikke var hjemmehørende i Silkeborg- Langsø, men ined rindende Vand var bleven indført i denne. Silkeborg-Langsø gennemstrømmes af Gudenaaen og staar ved denne i Forbindelse med de nærmere Aaens Udspring beliggende Søer, Mossø og Julsø. Da vi paa Grund af vort nøje Kendskab til disse Søers Plankton med Sikkerhed vidste, at Gloiotrichia ikke fandtes i disse, maatte vi gaa ud fra, at Algen paa Strækningen Silkeborg-Langsø—Julsø maatte blive ført ind i Gudenaaen fra en Sø, der havde Afløb til denne. Med denne Tanke for Øje berejstes Terrainet, og da de fleste Tilløb fandtes paa Sødragets Sydside, valgte vi først at undersøge denne og satte Nettene op i hvert eneste Afløb. Vi fandt da 01 3/s echinulata i Afløbet fra den langstrakte smalle Thorsø; Algerne væltede i enorme Masser gennem dette ind i Borresø, den af Gudenaaens Bredninger, der følger umiddelbart efter Julsø og c. 7 Kilom. fra Silkeborg-Langsø. Derpaa fulgte vi Afløbet op til Thorsø, hvor en Baad blev skaffet til Veje og et rigt Materiale erhvervet. Alle Kuglerne var beklædte med Periderm og Filamenterne udstyrede med overordentlig fine Haarspidser; Sporer lod sig endnu ikke paavise. Paa Grund af den oprørte Sø kunde vi ikke faa Vandbloinstfænomenet at se. Vandet var grødet af de enorme Masser af Kugler, og i et Øjeblik var selv de grovt maskede Plankton- poser tilstoppede. Kun inde mellem Breddens Plantevækst iagttoges en svag Vandblomst, gulgraa af Farve og lysere end den af Aphanizomenon og de øvrige Cyanophyceer dannede. Algen var vel kendt af Omegnens Folk og kaldtes af disse for »Aaleæg« (!).