Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 73 Arten angives fra en Del udenlandske Søer, men bliver vistnok ofte overset og dens Betydning under- vurderet. Den er paavist i Pionersøerne (Zacharias 95c/. p. 141 og 96a. p. 57; Apstein 96 p. 142); i Bodensøen (Schröter & Kirchner 96 p. 25); i svenske Søer (de Toni & Forti 00 p. 558); i norske Søer (Holmboe 00 p. 9); i talrige vestpreussiske Søer (Seligo & Bruno Schrøder 00 p. 81), i Ziirichersøen (Schröter 97 p. 34). Se i øvrigt Schröter & Kirchner (96 p. 25). Zacharias er den eneste, der har Angivelser om Periodiciteten. Han meddeler (96 a. p. 57), at han har set Maks. i Maj, og at Arten er hyppig fra April til Aug.; allerede i Sep. fandtes den kun i faa Eks.; i Bischoffsee paavistes et stort Maks. i April. Si/nedra ulna Ehr. van Heurck 85. Tab. 38, Fig. 3. Tab. V, Fig. 57. Af denne Art, der er en udpræget Bunddiatomee, har man opstillet to Planktonvarieteter, S. ulna var. longissima W. Sm. og var. actinastroides Lemm. S. ulna var. longissima er hidtil her i Landet kun funden i Tj us trupsø; i 01 blev den kun funden enkeltvis i enkelte Prøver, i 02 19/4 Tp. 4 derimod i en Del Eks., men 16/5 Tp. 8 var Antallet steget saa stærkt, at Arten nu var Planktonets Hovedform og forekom i stor Mængde; i de senere Prøver forekom den kun enkeltvis. Det be- mærkes, at Prøven 1G/5 blev tagen af W.-L. selv paa det dybeste Sted i Søens Midte og under og efter blikstille Vejr. Muligheder for Indblanding af Bund- eller Vegetationsmateriale var absolut udelukket. Var. angives i øvrigt som Planktonorganisme fra Pionersøerne (Zacharias 96a. p. 57) og fra norske Søer af Holmboe (00 p. 9). I Følge Zacharias (95 d. p. 141) falder Maks. i Pionersøerne Maj—Juni. Det synes altsaa heraf at fremgaa, at S. ulna som var. longissima virkelig kan optræde som Planktonorga- nisme, og i saa Fald navnlig i Maj. S. ulna var. actinastroides Lemm. er en Form, der sammen med Actinastrum Hantzschii Lagerh. i Følge Bruno Schrøder (99 a. p. 20) skal være karakteristisk for det saakaldte Potamoplankton. Var. actinastroides er funden i Rhinen og Elben (Lemmermann 00 c. p. 30) og opstilles her af ham som en egen Art, S. acti- nastroides Lemm., i Oder (Bruno Schrøder 99 a. p. 20), men er i øvrigt ogsaa paavist i Søer, Plönersee, Müggelsee o. a. (Lemmermann 00 c. p. 27). Rimeligvis er det ogsaa denne, der angives fra Barlewitzersee (Seligo 00 p. 57). Den er karakteriseret ved, at 4—16 Celler slutter sig sammen til fritsvømmende, bundt- formede Kolonier. E. L. mener at have set S. u. var. a. i Gudenaaen; vi anser det for ganske urimeligt paa Basis af denne Form og af Actinastrum Hantzschii at opstille et særligt Potamoplankton med disse to buskformede Kolonier som Hovedformer (Bruno Schrøder 99 a. p. 20); lige saa lidt som Schmidle (98 p. 9) anerkender vi Begrebet Potamoplankton og ser i S. ulna var. actinastroides simpelt hen en i buskformede Kolonier voksende Bund- form, som en stærkere Strøm har løsrevet fra Bunden, og som derfor, saa længe Kolonien bæres af Strømmen, fører en kvasipelagisk Tilværelse. Asterionella. Slægten tæller, saa vidt vides, kun Planktonorganismer, dels marine, dels lacustrine. I Ferskvand optræder særlig to Arter, A. gracillima Hantzsch. og A. [ormosa Hassall. Vi har i Overensstemmelse med Whipple & Jackson (99a. p. 3) o. a. slaaet disse to Arter sammen; de angives at afvige fra hinanden deri, at Indi- viderne hos A. gracillima berører hinanden i et Punkt, hos formosa derimod i en Flade. Man kan i de fleste Planktonprøver i saa Henseende paavise alle tænkelige Overgange; i de 4-straalede Stadier berører Individerne vistnok altid hinanden i et Punkt, i de mangestraalede hyppigst i en Flade. I Planktonarbejderne er de to Arter snart slaaede sammen, snart behandlede hver for sig. De danske Søers Plankton.