Studier Over De Danske Søers Plankton

74 DIATOMACEÆ. Asterionella gracillima Hantzsch. Tab. IV, Fig. 42. Heiberg 63. Tab. 6, Fig. 19—20. C. Schröter 97. Tab. Fig. 1—12. F uresø. A. g. er paavist i alle Prøverne; den er 00 20/12 Tp. 4 ret aim. og er ikke taget af i de Sluseprøver, der toges 01 10/x, medens Søen var tillagt; 22/t Tp. 1, da Søen atter brød op, var Antallet steget, og medens Søen for anden Gang var tillagt (Sluseprøver 6/s og 24/3), begyndte det store Maks., der efter Isløsningen holdt sig 8/4 Tp. 1 og 23/4 Tp. 6; derpaa tog Arten langsomt af, men var dog hele Sommeren lige til 7/9 'Tp. 16 ret aim.; paa dette lids- punkt indtraf et nyt, men langt svagere Maks., der holdt sig fra 7/9 til 16/n Ap. 4, hvorpaa den atter var nede paa et mindre Antal, der holdt sig uforandret Vinteren over. I Sluseprøve 02 28/-> var den ret hyppig, men syntes noget aftaget efter Isløsningen 23/3 Tp. 1; den havde derpaa et Maks. n/4 Tp. 4 og 25/4 Tp. 5, men var i alle senere Prøver sjælden. Esromsø. A. g. er paavist i alle Prøver; den er ret aim. 00 17/i2 Tp. 5, har et Maks. 01 10/4 Tp. 3 og tager derpaa gradvis af; den er sjælden lige til Slutn. af Juli, men opnaar 12/8 Tp. 21 et mærkelig stort Maks. og er i alle de følgende Prøver lige til 10/u Tp. 7 en af de hyppigst forekommende Diatoméer; derpaa tager den af og er hele Vinteren 01—02 kun ret aim. 02 22/3 Tp. 2 er Arten efter Isløsningen stærkt tiltaget og er nu Hovedform med kolossalt Maks. 17/4Tp. 4; den aftager stærkt i Prøverne 13/5 Tp. 8 og 23/5 Tp. 9 og er næsten forsvunden 13/6 lp. 13; i°/7 Tp. 14 og 31/7 Tp. 15 møder Arten atter med et stort Maks. S orøsø. A. g. er paavist i alle Prøver; den er ret aim. 00 19/12 Tp. 5 og har et svagt Maks. 01 5/5 Tp. 10, men er i øvrigt sjælden hele Aaret lige til 18/n Tp. 7, da den er meget stærkt tiltaget. Søen er derpaa tillagt , Og 02 3/i Tp. 2 har Arten et saa kolossalt Maks., at Vandet er grødet; Maks. holder sig uforandret til ^Tp.l, een Dag før Søen for anden Gang læggei' til. Efter Isløsningen i Prøven 24/3 Tp. 1 var A. g. stærkt aftaget, men var atter meget talrig 19/4 Tp. 4, tog derpaa noget af 16/5 Tp. 7 og var næsten forsvunden 7/e lp-15; derpaa optraadte Arten med et nyt Maks. 28/6 Tp. 17, der var ophørt 27/7 Tp. 16. Tjustrupsø. A. g. er paavist i alle Prøver; den er ret aim. 00 19/ia Tp. 3 og har et kolossalt Maks. 01 ■’/5 Tp.7 og 24/5Tp. 13; derpaa tager Arten af og er næsten forsvunden 8/8Tp. 22; et mindre Maks. viser sig 17/g Tp. 12, hvorpaa den i alle Prøverne indtil 02 27/i Tp. 1 er ret aim. Efter Isløsningen i Prøve 23/3 Tp. 1 var A. g. noget tiltaget og havde et stort Maks. 19/4 Tp. 4; dette tog noget af 1G/5 Tp. 8, hvorpaa Arten i de følgende Prøver lang- somt foi'svinder. V iborgsø. A. g. er paavist i alle Prøver; den har et Foraarsmaks. 01 29/3 Tp. 1; allerede 18/5 Tp. 14 er Arten næsten forsvunden og er sjælden lige til 14/10 Tp. 12, da et Maks. begynder; dette holder sig endnu, indtil Søen første Gang fryser til 13/12; da den atter bryder op, er Maks. 02 3/i tiltaget. Efter anden Isløsning i Prøve 22/3 Tp. 2 er Antallet endnu stort, men i alle de følgende Prøver fra 30/4 Tp. 8 til 27/7 Tp. 15 kun ringe. Haldsø. A. g. er paavist i alle Prøver; et svagt Foraarsmaks. lader sig paavise 01 "% Tp. 2 og 18/6rlp. 10; derpaa forsvinder den næsten helt og viser sig først 8/12 Tp. 4 med et noget større Antal; dette holder sig uforandret 02 3/x Tp. 2. Efter Isløsningen i Prøve 22/3 Tp. 2 indtræder et kolossalt Maks., der allerede 3/5 Tp. 7 er stærkt af- taget; Arten er da kun sparsomt repræsenteret til c. 22/6, da et nyt Maks. begynder, som er ret betydeligt “'/g’ * ('e følgende Prøver indtil 2/8 Tp. 15 er Antallet kun ringe. Skanderborgsø. A. g. er paavist i alle Prøver; den er ret aim. 00 29/12 Tp. 5 og har et betydeligt Foraars- maks. 01 ,9/5 Tp. 13, mangler næsten ganske i Prøven 5/8 Tp. 21, men -har et nyt, noget svagere Maks. 15/9 lp. 12. I hele den øvrige Del af 01 og i hele 02 indtil xl5 Tp. 7 findes A. g. kun i ringe Mængde. Den har paa dette lids- punkt et lille Maks., men ei' i øvrigt sjælden lige til 30/7 Tp. 14. Mossø. A. g. er paavist i alle Prøver; den er ret aim. 00 28/12 Tp. 4, men har et stort Maks. 01 5/s lp- 6, der endnu holder sig 20/5Tp. 12; derpaa tager Arten rimeligvis af; den optræder kun i faa Eks. 1/8 lp. 22 og “ /9 lp. 14. Et ringe Maks. viser sig 15/10 Tp. 10; 10/12 Tp. 5 er den kun set i faa Eks. 02 10/5 Tp. 8 har Arten et stort Maks.; den er hyppig i de to følgende Prøver 3/6 Tp. 12 og 28/6 Tp. 16, men næsten forsvunden 30/7 lp. 15. Julsø. A. g. er paavist i alle Prøver, er ret aim. 00 2C/12 Tp. 4 og har 01 24/4 ^P- 3 et betydeligt Maks., noget aftaget 20/5 Tp. 13 og optræder derpaa kun enkeltvis lige til 15/10 Tp. 12, da den ligesom i Prøven J°/n lp. 6 er ret aim.; Søen er nu tilfrossen fra 13/12 til 29/12 . 02 15/x Tp. 1 viser Prøven et meget stort Maks., der holder sig efter anden Isløsning og i alle senere Prøver indtil 2/6 Tp. 13, hvorpaa Arten tager af og 31/v Tp. 15 næsten er forsvunden. A. gracillima synes at være den eneste Planktondiatomee, som er i Stand til at danne betydelige Maks. i Smaasøer og Damme. Den blev i 98 paavist i Frederiksborg Slotssø samt i Dammene 3-4-Ö-6-7-8. Den