Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. havde i Frederiksborg Slotssø et saa kolossalt Maks. i April—Maj, at Vandet var grødet; meget store Maks. viste sig ogsaa i Nr. 6, Teglgaardssø, og i Nr. 7, Virummose, men her indtraf de først og varede begge Steder til c. 1/8- Af ovennævnte Angivelser fremgaar dels, at A. gracillima saa vel i de større Søer som i mindre Damme, hører til de allerahnindeligste Planktonorganismer, og dels, at den overall optræder peren- nerende, til Tider med meget store Maks. Sammenligner man Iagttagelserne fra 01 og fra 02, vil man se, at disse Maks. snart sagt er beliggende ved en hvilken som helst Tp. og til enhver Tid af Aaret, og det synes, som om Temperaturen kun hai en ganske underordnet Betydning som medbestemmende Faktor ved disse Maksimas Opkomst; det er derfor højst rimeligt, at de ogsaa er afhængige af ganske andre Faktorer og tørst og fremmest af Søvandets kemiske Beskaffenhed (se herom Whipples 94—-00 udmærkede Arbejder). Af nærværende Undersøgelse kan kun følgende mere aim. Punkter fremdrages. Af Iagttagelserne i 01 fremgaar det, at Asterionella i April—Maj Maaned (Ip. 1—12) havde et Maks. i alle vore Søer, hvorpaa der, naar Esromsø undtages, indtraadte et Minimum, der i alle Søerne i hvert Fald holdt sig til Sep—Okt.; paa dette Tidspunkt viste der sig i Furesø 7/9 Tp. 16, Tjustrupsø 17/9 Tp. 12, Viborgsø 14/10 Tp. 12 et nyt mindre Maks., der i de øvrige Søer enten var yderst svagt eller ganske udeblev. I Dec. 01 indtraf en kortvarig Frostperiode, som havde til Følge, at alle de lavere Søer, nemlig Sorøsø, Viborgsø, Skanderborgsø og Julsø, frøs til, hvorimod de dybere og koldere Søer: Furesø, Esromsø, Tjustrupsø og Haldsø holdt sig aabne. Det viste sig nu, at der i tre af de førstnævnte Søer, Sorøsø, Viborgsø og Julsø, udviklede sig kolossale Asterionellamaks., der enten kom op umiddelbart før Islægningen eller lige efter Is- løsningen, som indtraf de sidste Dage i Dec.; Maks. holdt sig i disse Søer hele Jan., saa længe Søerne \ai aabne, men under den anden Islægning, der varede fra Slutn. af Jan. 02 til c. 20. Marts, tog Antallet af Alten i Aim. kendeligt af. I de Søer derimod, der ikke frøs til i Dec., optraadte Asterionellerne paa ganske anden Vis; her viste sig intet nævneværdigt Maks. i hele Dec.—Jan., og da disse Søer i Slutn. af Jan. lagde til, var Arten meget sjælden; her udviklede der sig derimod efter Isløsningen i Slutn. af Marts meget store Asterionella-Maks., som holdt sig til 02 c. 15/4 Tp. c. 5. Som Følge heraf var Asterionella-Mængden i vore Søer i April—-Maj meget forskellig. Det kunde synes, som om en af Betingelserne for, at Asterionellerne ved de lavere Tp. skal kunne præstere deres kolossale Maks. er, at Søerne fryser til; de foreliggende Fakta peger i alt Fald i den Retning; sikkert er det i hvert Fald, at Islægningen ikke øver nogen hæmmende Indflydelse paa Asterionella-Maks., der i de ovennævnte Søer var lige saa store umiddelbart efter Isløsningen som før samme. Dette Forhold kan næppe forstaas paa anden Maade, end at Asterionellerne er i Stand til at holde sig svævende i Vandlagene, selv naar disse, saa længe Søen er tillagt, er i Ro; rimeligvis har de af Max Voigt paaviste Geleskærme i saa Henseende deres store Betydning; man maa endvidere formode, at hverken Assimilation eller Deling er ganske ind- stillet, saa længe Isen ligger. Det har sin store Interesse at se, hvorledes Søernes Tilfrysning paavirker de to Diatomeeslægter Asterionella og Melosira, der her i Landet danner de største Diatomeemaks. paa ganske modsat Vis. Søernes Tilfrysning synes snarest at virke inciterende paa, hæmmer i alt Fald ikke Asterionella s Maks., hvorimod Melosirernes Maks. hæmmes eller endog ganske ophører. Melosirerne, der, saa vidt vides, hverken har Geledannelser eller andre Svæveapparater, synker under Islægningen rimeligvis til Bunds. I Jan. Maaned 02, da alle vore Søer var isfri, optraadte de store Asterionella-Maks. kun i de Søer, som havde været tillagte i Dec. (Viborgsø, Sorøsø, Julsø), og i disse var da Melosirerne i Mindretal; omvendt var Asterionel- lerne i Jan. 02 kun til Stede i ringe Mængde i de Søer, der ikke havde været tillagte i Dec., men til Gen- gæld opnaaede Melosirerne netop i samme Maaned her ofte meget betydelige Maks. (Furesø, Tjustrupsø, Haldsø). 10!