Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 77 Endvidere gives der Søer f. Eks. Haldsø, hvor Asterionellerne overvejende synes 8-straalede; i andre derimod er de mangestraalede meget hyppige og optræder til næsten alle Aarstider. I Esromsø var Efteraars- maks. 01 ligesom delt i to, et 12/8 Tp. 21 og et 30/9 Tp. 17; i det første var Asterionella overvejende 8-straalet, i det sidste saa godt som udelukkende 16-20-30-straalet. Vi maa indskrænke os til at henlede Opmærksom- heden paa disse mærkelige Forhold, som vi for Øjeblikket staar uden nogen Forstaaelse af; de lader sig i øvrigt ikke løse paa Materiale, der kun er indsamlet en Gang om Maaneden; man maatte her rimeligvis arbejde med daglig indsamlet Materiale. Man kan vistnok gaa ud fra, at det 8-straalede Stadium er det typiske. Naar det da viser sig, at en Søs samtlige Asterioneller enten deler sig i Kæder eller bliver 4-straalede eller mangestraalede og endvidere, at dette Fænomen i alt Fald for en Del foregaar til bestemte Aarstider og samtidig i forskellige Søer, kan vi med ret stor Sikkerhed slutte, at ydre Aarsager er medvirkende ved Fænomenets Fremkomst. Mulighed for, at dette ogsaa kan skyldes indre Faktorer, er i øvrigt ikke udelukket, da adskilligt tyder paa, at der forud for det baand- og 4-straalede Stadium kan være foregaaet en Auxosporedannelse, som vi imidlertid ikke har kunnet finde; men denne Side af Sagen hører ind under de variationsstatistiske Under- søgelser, som falder uden for den her publicerede Afdelings Rammer. Det havde været vor Agt at angive Straaleantallet i hver 100 Kolonier i de enkelte Prøver. Denne Plan maatte vi imidlertid opgive. Det viste sig nemlig umuligt at gennemføre en planmæssig Tælning af Kolo- nierne dels fordi der i hver Prøve fandtes el ikke ringe Antal halve eller Kvartkolonier, dels fordi der ved nøjere Besigtigelse af Kolonierne hyppig fandtes 1-2-3 Individer, der var i Deling; begge Tilfælde vilde under en gennemført Tælning medføre en Vilkaarlighed, som vi ikke saa os i Stand til at raade Bod paa. I Litteraturen findes vel en Del spredte Angivelser om det skiftende Straaletal hos Asterionellerne, men ingen nærmere Redegørelse. Marsson meddeler (01 p. 113), at A. gracillima i Neue See ved Berlin i Okt. var 8-straalet, 3-8-straalet fra Dec. til Maj og 4-8-straalet den øvrige Del af Aaret; Kæder paa 3-straalede Kolonier var ret hyppige Dec.—Jan. Bruno Schrøder (99a. p. 23) angiver, at Asterionella i Oderens For- aarsplankton hyppigst er 2-4-straalet, sjældent 6-straalet, i Juni 6-10 eller flerstraalet. Det fremgaar altsaa heraf, at Marson og Bruno Schrøder, ligesom vi, finder det ringeste Straaletal i Foraarsmaanederne. Medens Asterionella her i Europa aldrig har fremkaldt nogen Forurensning af Drikkevandet, er den i New York og andre store amerikanske Byers Vandforsyninger optraadt i saa uhyre Mængder, at den sammen med andre Diatoméer har givet Vandet en egen fiskeagtig Lugt og umuliggjort det som Drikkevand. Dia- toméerne og særlig Asterionella er derfor af Whipple (94—00) bleven underkastede en, navnlig af praktiske Formaal betinget, omfattende Undersøgelse, som ogsaa tillige videnskabelig set har givet meget vigtige Resultater. Centronella. C. Reichelti M. Voigt. Tab. IV, Fig. 43 øverst. Forschungsber. Plön T. 9 02. Tab. 2, Fig. 10. E. L. havde flere Gange lagt Mærke til, at der i Foraarsprøver fra Sorøsø optraadte en meget lille tre- straalet Organisme, som ikke nærmere lod sig bestemme. I det i 02 udkomne Hæfte af Forschungsberichte fra Plöen fandtes denne beskrevet og afbildet af M. Voigt (p. 41, Tab. 2, Fig. 10); den angives fra Diipen-See (Kreis Dramburg) i Plussee ved Plöen og i Krummen-Lanke ved Berlin. Den paavistes der i Marts—Juni, men altid kun i ringe Mængde. Fragilarioideæ Tabellariinæ. Familien tæller overvejende marine og lacustrine Bundformer; kun enkelte Arter optræder som Plankton- organismer.