Studier Over De Danske Søers Plankton

Forfatter: Dr. C. Wesenberg-Lund

År: 1904

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 223

UDK: 57:(28) (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
78 DIATOMACEÆ. Tabellaria. Al Slægten Tabellaria findes i Plankton T. fenestrata og T. flocculosa ■, begge er tillige fastsiddende Former, sidstnævnte saa godt som udelukkende. De to Arter skal i øvrigt efter velvillig Meddelelse fra Hr. Inspektør Østrup vanskelig lade sig holde ude fra hinanden. T. fenestrata (Lyngbye) Kütz. Tab. I, Fig. 2. C. Schröter 97. Tab. Fig. 34—48. Furesø. T. fe. er paavist i alle Prøver; den er sjælden 00 20/12 Tp. 4, ogsaa i Sluseprøven 01 10/x, derimod noget hyppigere i Prøven 22/x Tp. 1, da Søen for en kort Tid var isfri, og er ret hyppig i Sluseprøverne 6/3 og 24/3; faa Dage efter at Søen var tøet op 8/4 Tp. 1 og gennem de følgende Prøver 23/4 Tp. 6 og 15/5 Tp. 13 tiltog den stadig i Antal; den havde sit Maks. 15/5 Tp. 13 og var paa dette Tidspunkt en af Planktonets Hovedformer; allerede i Prøverne 27/s TP- 14 °g 7'Ib TP- 16 var clen i Aftagende og lod sig nu fra 3% Tp. 18 og lige til 2/io TP- 16 kun paa- vise i ganske faa Eks.; den var fra da af, og til Søen efter Islægningen brød op 02 22/3 Tp. 1, maaske lidt alminde- ligere, men maatte dog stadig betegnes som sjælden; et Efteraarsmaks. har i de sidste 5 Aar ikke ladet sig paavise. Den var endnu sjælden 22/3 Tp. 1, hvorpaa Antallet steg n/4 Tp. 4 og nu tiltog indtil 21/5 Tp. 9, da Arten havde sit store Maks.; 17/6 Tp. 14 sank Antallet atter en Del, men var n/7 Tp. 14 steget kolossalt, og et uhyre Maks. paafulgte; allerede 3/8 Tp. 15 var T. fe. igen bleven sjælden. I alle de øvrige Søer optræder Arten kun enkeltvis; den er navnlig i Foraarsprøver paavist i Esromsø, Sorøsø, Tjustrupsø, Hald sø, Skanderborgsø og Julsø; derimod er den ikke funden i Viborgsø og Mossø. Ved Damundersøgelsen 98 blev den ikke paavist. T. fenestrata er her i Landet øjensynlig ikke synderlig aim. som Planktonorganisme. Den er som saadan paavist i de laplandske Søer (A. Cleve 99 p. 831) og her blandt andet som en ny Varietet geniculata; fra et stort Antal norske Søer (Holmboe 00 p. 26), fra talrige finske Søer (Leva nd er 00 b. p. 49 o. a.); den er almindelig i vestpreussiske Søer (Bruno Schrøder & Seligo 00 p. 81) og synes at forekomme hyppig i Vettern (De Toni & Forti 00 p. 556), i Valloxensø og talrige andre svenske Søer (Borge 00 p. 12). I Schweizersøerne er den (Bachmann 01 p. 241) gennemgaaende ikke hyppig, men i Ziirichersøen (Schröter 97 p. 35) viste den sig i Jan. 96 pludselig i uhyre Mængde. I Pionersøerne synes den kun at spille en ringe Rolle. Der er kun faa, der har studeret Artens Periodicitet; Borge (00 p. 12) angiver, at den i Valloxensøen har sit Hovedmaks. i Juni og et mindre i Nov. I Ziirichersøen faldt Maks. (97 p. 42) fra Maj til Sep., men den fandtes i øvrigt allid i Planktonet. 7. fenestrata (cfr. særlig lab. II) optræder i Planktonet dels som Kæder, dels som Stjærner, var. asterio- nelloides Grunow. I alle Prøverne fra 01 10/1, indtil Arten naar sit Maks. 01 15/5, findes den aldeles over- vejende som Kæder; i de Tilfælde, hvor Stjærner er paaviste, er disse sjældent nier end 7-8-straalede og i Aim. ikke lukkede. Samtidig med Maks. 15/5 optræder flere Stjærner med 7—8 Straaler, og i de derpaa følgende Prøver 27/s og 7/e findes T. fenestrata næsten kun som Stjærner med stadig stigende Slraaleantal, 15/s 10-12-straalede, 27/5 °S 7Ig 20-30-40-straalede. I den øvrige Del af Aaret findes ligeledes kun Stjærner med vekslende Straaletal (som oftest kun 12-16); først i Prøverne 02 7/i og 31/i begynder Kæderne atter at vise sig. I 02 er Forholdene i øvrigt ganske som 01. Indtil 25/4 tiltager stadig Baanddannelsen, hvorpaa Delingen i Stjærner begynder; disse er i Aim. 8-straalede 21/5, 12-16-straalede 5/6—17/6; under det kolossale Maks. n/7 fandtes overvejende mangestraalede Stjærner. Man ser heraf, at Asterionella og Tabellaria begge er delt i Kæder paa samme Aarstid, April—Maj; begge er efter det store Foraarsmaks. mangestraalede, og begge optræder senere paa Sommeren og om Efteraaret med meget vekslende, men som oftest noget mindre Straaletal. Stjærne- og Kædedannelsen foregaar imid- lertid hos de to Arter paa ganske forskellig Vis. Medens en As/erzoneZZa-Stjærne kan være lukket af 3 eller 4 Individer med Vinkler paa henholdsvis 120° og 90° mellem hvert Individ, har vi i TafeeZZarza-Stjærner