Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 79 aldrig set Kolonier lukkede med mindre end 7 Individer. Bestaar Stjærnen af færre, fremkommer enten x/4, V2 eller 3/4 Cirkel, alt efter som Straalernes Antal er 3, 4 eller 5. Stiger Antallet af Individerne hos Asterionella og 7abellaria, skyder disse sig spiralformet hen over hinanden, og i begge Tilfælde opstaar da spiralsnoede Baand; men medens Stykker af Spiralerne hos Asterionella viger ud fra det oprindelige Plan og stiller sig under alle mulige indbyrdes Vinkler, hvorved de morgenstjærneformede Kolonier opstaar, retter Spiralbaandet hos tabellaria sig efter nogen Tids Forløb ud og slutter sig derpaa atter sammen, hvorved dei fiemkommei en større Cirkel, som nu bliver i Stand til at rumme et større Antal Individer. Morgen- stjærneformede Kolonier er aldrig iagttagne hos Tabellaria. Ogsaa Kæderne dannes paa- ganske forskellig Vis hos de to Slægter. Hos Asterionella opstaar Kæderne undtagelsesvis derved, at Individerne omtrent ligger i hinandens Forlængelse — Vinklerne mellem dem er i saa Fald som oftest nær 180° — i øvrigt ved Sammenkædning af lutter trestraalede Kolonier. Hos Tabellaria kan Kæderne ogsaa opstaa paa førstnævnte Vis, men i saa Fald er Vinklen mellem to sammenstødende Individer meget spids og sjælden over 45°; herved fremkommer da de karakteristiske Zigzagbaand. Som oftest bestaar Baandene dog af Halvbuer hver paa 5—6 Individer, der altid er skiftevis ordnede saaledes, at naar den første Halvbues convekse Side vender bort fra Beskueren, vender den næstes indad mod denne o. s. v.; undertiden er der mellem Halvbuerne indskudt en Kæde af zigzagstillede Enkeltindivider. I de forskellige Maader, hvorpaa Kæder og Stjærner er ordnede hos Asterionella og Tabellaria træder de to Arters Ejendommeligheder os i Møde. Schröter (97 p. 35) er den eneste, der har Meddelelser om Variationen, og har, ligesom vi, fundet Kæder om Foraaret og senere hen Stjærner; S. har tillige fundet Kæder om Efteraaret. Tabellaria flocculosa Kütz. Schmidt 74—03. Tab. 43, Fig. 316. Denne udprægede Bundform er taget i enkelte Kæder i et større eller mindre Antal Prøver fra de aller- fleste al de undersøgte Søer; som Kæder er den i vore Søers Plankton overalt kun en tilfældig Gæst, der al Bølgeslaget rives løs fra Bredden eller med Vegetationen føres ud paa Søen. T. /. nævnes her, fordi W.-L. i Maj 99 fandt denne Form som typisk Planktonorganisme med kolossalt Maks. i Store Øxø, c. 4 Kilom. Syd for Skørping i Nord-Jylland; her optraadte den imidlertid overvejende som Stjærner lukkede af 5 Individer, men ogsaa som Baand og halve Stjærner. Søen kan nærmest betragtes som en stor, næppe synderlig dyb Mose med mørkebrunt Vand. T. flocculosa's Farve var mørkegul, næsten brun. Holmboe (00 p. 11) angiver, at T. flocculosa ogsaa i Norge kan optræde pelagisk og i saa Fald ogsaa der som Stjærner under en Varietet, han kalder pelagica. Den optræder navnlig som saadan i den norske Højfjældssø Gjendin, hvor den i Mængde første Gang blev funden af Huitfeldt Kaas. Fragilarioideæ Diatominæ. Marine og lacustrine Bund- og Breddiatomeer; kun en enkelt Form kan optræde som Planktonorganisme i Ferskvand. Diatoma. Af Slægten Diatoma, der kun tæller lacustrine Bundformer, optræder en enkelt Art D. elongatum foruden som fastsiddende Form tillige som Planktonorganisme; den kan som saadan føres ud i Brakvand (Greifs- walder Bodden: Lemmermann 01«. p. 92). D. elongatum Kütz. var. tenue. Tab. IX, Fig. 98. Schmidt 74—03. T. 40 og 41, Fig. 311. Julsø. D. e. er paavist i alle Prøver; den var sjælden 00 26/12 Tp. 4, men efter at Søen blev isfri i Prøve 01 ’l/< TP- 3, var den Planktonets Hovedform og vistnok talrigere end den samtidige Asterionella- 20/5 Tp. 13 holdt