Studier Over De Danske Søers Plankton

DIATOMACEÆ. 83 Saa snart Vandets Tp. i Sep. begynder at tage af, indtræfler Fragilaria crotonensis’ Efteraarsmaks. c. Tp. 16— 13; derpaa falder M. granulata’s i Okt. c. Tp. 14—12; i Nov. begynder samtidig M. crenulata’s og Asterionella’s Maks. Tp. 6—4, og disse vedbliver nu med større eller mindre Afbrydelser til April—Maj Tp. 10—13. I Dec. ved Tp. omkring 0 stiger Individantallet langsomt for Cymatopleura elliptica, Stephanodiscus astræa, Synedra deus var. delicatissima-, Cymatopleura’s Maks. er allerede forbi, kort efter at Isen er gaaet af Vandet Tp. 3—4; Stephanodiscus' egentlige Maks. indtræffer omtrent ved denne Tp, (April), men er allerede ophørt i Maj; omtrent samtidig (April—Maj Tp. 4—10) falder Synedra’s Hovedmaks. Tabellaria’s Maks. indtræffer lidt senere Tp. 10—13 og sidst Fragilaria crotonensis’ Foraarsmaks. c. 15/5—15/6 Tp. 13—16. Dermed plejer Diato- méerne at forsvinde af vore Søer; kun Asterionella og undtagelsesvis Melosirerne kan i Sommermaanederne opnaa mindre, men lidet undersøgte Maks. Det synes, som om der i alle vore Søer ved Tp. omkring 0 staar en Kamp om Overherredømmet mellem M. crenulata og Asterionella-, i Tilfælde af, at Søen lægger til, sejrer Asterionella-, forbliver Søen aaben, faar derimod Melosira Overtaget (Sorøsø, Tjus^ruPsø °- a-)- I Modsætning til Cyanophyceerne indtræffer dobbelte Maks. hos Diatoméerne ikke saa sjældent; jo højere den Tp. er, ved hvilken en Arts Maks. ligger, des hyppigere vil Arten faa et dobbelt Maks.; har Arten f. Eks. et Maks. i Sep., vil den forsvinde ved Vinterens lave Tp., men atter florere, naar Vandet om For- aaret nærmer sig den Tp., ved hvilken dens Maks. faldt om Efteraaret (Fragilaria crotonensis)-, jo nærmere en Arts Maks. ligger ved 0, des mindre Sandsynlighed er der ogsaa for, at et dobbelt Maks. kan indtræde. Forskellige ydre Forhold, f. Eks. Islægning, Konkurrence med andre Arter etc., kan dog for en lid standse et Maks. i sin Udvikling og hidføre en Tvedeling, der under vedkommende Breddegrad ikke er normal, men fremkaldt ved mindre generelle, lokale Faktorer. Medens Cyanophyceerne under Min. ofte saa at sige ganske forsvinder (se pag. 56), er dette sjældent Tilfældet med Diatoméerne; de ovenfor omtalte Hovedformer lader sig næsten altid paavise enkeltvis i alle Prøver, der falder mellem de store Maks. 2. Medens de fleste Gyanophyceer lader sig paavise i næsten alle de undersøgte Søer, er et betydeligt Antal Diatoméer knyttede til en enkelt eller dog et mindre Antal af disse (Cyclotella comta, Stephanodiscus Hantzschii og Zachariasi, Rhizosolenia long. var. stagnalis, Synura ulna var. longissima, Centronella Reichelti samt Tabellaria fenestrata, som, skønt den er funden i 7 Søer, dog i de Heste af disse kun er paavist i ringe Mængde). I Modsætning til de aim. Planktoncyanophyceer (Aphanizomenon, Polycystis o. a.) opnaar de hyppig fore- kommende Planktondiatomeer store Maks. omtrent i alle de undersøgte Søer (Melosira, Asterionella og til Dels Fragilaria crotonensis). 3. Det synes af Undersøgelsen at fremgaa, at der er visse Søer, hvori det langt overvejende Antal Dia- tomee-Arter opnaar meget betydelige Maks., og hvori det ene store Diatomeemaks. saa at sige afløser det andet. Dette er saaledes Tilfældet i Furesø (M. crenulata, Stephanodiscus, Tabellaria, Synedra acus, Fragilaria crotonensis, Asterionella, Cymatopleura), Haldsø (M. crenulata og granulata, Stephanodiscus, Fragilaria crotonensis og Asterionella) samt til Dels Esromsø. Omvendt er der Søer, hvor Diatomee-Arterne, ihvorvel de forekommer her, dog kun undtagelsesvis opnaar betydelige Maks. (i Sorøsø kun Melosira og Asterionella, i Viborgsø kun Asterionella og i Julsø kun M. crenulata, Asterionella samt for en kort Tid Diatoma elongatum). 4. De største Diatomeemaks. opnaas af Melosira i Furesø, Sorøsø, Tjustrupsø og Haldsø samt af Asterio- nella i Furesø, Sorøsø og Haldsø. Store, men mere kortvarige Maks. opviser Stephanodiscus i Furesø, Esromsø og Haldsø, Tabellaria i uresø, Diatoma i Silkeborgsøerne og Synedra acus i Furesø og Skanderborgsø. 5. De enkelte Diatomee-Arter opnaar ikke hvert Aar lige store Maks. i vedkommende Sø. I Foraaret og Sommeren 02 var Maks. i alle Søerne langt større og varede meget længere end i det tilsvarende Tids- rum i 01. Vi vil nu ligesom ved Behandlingen af Cyanophyceerne opstille Spørgsmaalene: Hvad er Aarsagen til, at 11*