Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Jernbanekommissionen af 1898 bestod af 18 Medlemmer, 4 (der- iblandt Formanden) valgte af Indenrigsministeren, 7, valgte af Folke- tinget, og 7, valgte af Landstinget. Den delte sig i et Flertal og et Mindretal, der paa væsentlige Punkter var uenige. Flertallet (Klaus Berntsen, Bluhme, Poul Christensen, Guldbrandsen, Gustav Hansen, H. C. Hansen, Koch, Villars Lunn, Madsen-Mygdal, Gustav Philipsen, L. Rasmussen, Tolderlund og Formanden, H. N. Hansen) sammenfattede sin Kritik af Statsbaneordningen af 1892 (1898) i følgende Hovedpunkter: Ordningen er ret vidtløftig og som Følge deraf kostbar samt uheldig i Henseende til Fordelingen af det økonomiske Ansvar, idet der haves to særlige Overstyrelser, saaledes at en stor Del af Centralgerningen ved Statsbanerne er overdraget de uden for Styrelsen staaende Linie- forvaltningschefer (Banechef, Maskinchef o. s. v.), „som herved faa overvejende Indflydelse paa Banernes Udgifter, uden at der samtidigt paalægges dem et virkeligt Ansvar for god Økonomi“. Endvidere mangler der „faste Former for Samarbejdet imellem de forskellige ligestillede Myndigheder“. „Styrelsen af Statsbanerne er overdraget en enkelt Person, General- direktøren, medens man ellers overalt finder et Lands Statsbaner under- lagt en Kreds af Mænd, en Direktion“. „Generaldirektøren bør ikke være eneraadende, men samvirke med Afdelingscheferne i en Styrelse, i hvilken der dog sikres ham en vis Overvægt.“ Og Flertallet foreslaar herefter en kollegial Generaldirektion, bestaaende af en Generaldirektør og fire Fagdirektører (for Bane-, Maskin-, Trafik- og Regnskabsafdelingen), og at Sagerne afgøres paa Fællesmøder ved simpel Afstemning, dog saaledes, at i Tilfælde af Stemme- lighed er det Forslag vedtaget, som Generaldirektøren giver sin Stemme 21