Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Stemme for eller imod den, medens de, naar den anden Ordning træffes, ved en mere eller mindre vag Protokoltilførsel have Mulig- hed for at unddrage sig Ansvar“ (Betænkn. Side 22). Flertallet ønsker endvidere Distriktsledelsen stor Selvstændiglied, fordi „Manglen paa tilstrækkelig Myndighed hos de egentlige lokale Ledere af Driften nødvendigvis maa formindske disses Følelse af Ansvar og svække Initiativet“. (Betænkn. S. 28). 2. Mundtlig Forhandling i videst muligt Omfang, saaledes at For- retningsgangen mellem samvirkende ligestillede Myndigheder kan blive saa hurtig og lidet omstændelig som muligt. 3. Samarbejde: En stærk Udvikling af Samarbejdet saavel i den cen- trale som i den lokale (Distrikts) Ledelse, saaledes at Behand- lingen af Sagerne kan ske med Hensyn til det hele Arbejdes Tarv og ikke ud fra ensidige Afdelings-Hensyn. Ovenover den her foreslaaede Ordning kan med Rette sættes Ordet Decentralisation, idet den enevældige Generaldirektørs Myndighed fordeles mellem Generaldirektionens Medlemmer, og den tidligere Linieledelses Myndighed tilsigtes fordelt mellem de nye Distrikter (Kredse). Jernbanekommissionens Mindretal (N. Andersen, Breinholt, Meyer samt Statsbaneembedsmændene Rimestad og Skovsted) er m. H. t. Generaldirektionsordningen af den Anskuelse, at „Generaldirektøren bør være den ansvarlige Leder af Statsbanernes Forvaltning, og at han som Følge heraf maa kunne træffe Afgørelse i enhver Sag, i hvis Behandling han ønsker at deltage. Paa den anden Side mener Mindre- tallet, at man bør sikre sig imod uoverlagte Afgørelser derved, at Generaldirektøren i enhver vigtig Sag kun kan træffe Afgørelsen i den samlede Direktion, efter at der har været givet Fagdirektøren Lejlighed til at fremstille Sagen for denne, og yderligere formenes det, at det bør gøres de tilstedeværende Direktører til Pligt, naar de ikke kunne tiltræde en af Generaldirektøren fattet Beslutning, da at lade deres afvigende Mening tilføre Forhandlingsprotokollen, af hvilken en Afskrift tilstilles Ministeren. Herved lægges der formentlig et til- strækkeligt stærkt Baand paa Generaldirektøren, og Direktørerne gøres medansvarlige i Beslutningerne. Alle Sager, der angaa Personalets Ansættelse, Afskedigelse, Forfremmelse og Forflyttelse anses det dog for rigtigst at lade afgøre ved Afstemning blandt Direktionens Med- lemmer, idet det store under Statsbanedriften ansatte Personales Vel- 23