Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Under Behandlingen af Forslaget om Forhøjelsen af Statsbane- taksterne —• et Led i det Neergaardske Sæt nye Indtægtslove — blev der i Rigsdagssamlingen 1910—11 slaaet stærkt til Statsbanernes Styrelse for Mangel paa Økonomi, saa stærkt, at den Paastand for fuldt Alvor blev fremsat, at de fire Millioner Kroner, som Takstloven skulde indbringe, maatte kunne indvindes ved en praktisk Omlægning og Simplificering af Styrelsen og en dermed følgende gennemført Økonomi. I den af Folketingets Takstlov-Udvalg afgivne Betænkning udtalte et Mindretal (hvis Ordfører var Jens Andersen, Storeheddinge), at „det Misforhold, som de senere Aar har vist sig mellem Stigningen i Banernes Ydelser og deres Udgifter stammer fra indgribende og væsentlige Fejl i Banernes Styrelse“. Mindretallet foreslog derfor Nedsættelse af en Kommission, hvori Statsbaneadministrationen ikke maatte være repræsenteret, til Undersøgelse af Forholdene ved Statsbanerne. Tanken om Kommissionen tiltraadtes af Udvalgets Flertal, omend med noget ringere Forventninger til de økonomiske Resultater af Kommis- sionens Arbejde. Denne Kommission (Statsbaneudvalget af 1911) nedsattes af Ministeren for offentlige Arbejder, Thomas Larsen, den 17. Juni 1911 og kom til at bestaa af Folketingsmændene P. Th. Nielsen, Jens Andersen, Lars Dinesen, Hammerich og Chr. Rasmussen, Landstingsmæn- dene Jørgen Berthelsen og Hey, Ingeniør (nu Banedirektør) T. A. Raben, Konsul C. Cloos og Fabrikant H. Vestesen med Driftsdirektør, Etatsraad Kier som Formand — en Række dygtige og ansete Mænd, af hvilke et Flertal staar eller har staaet i direkte Forhold til praktisk Forretningsliv. Til Sekretær udnævntes Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder, Frederik V. Petersen. Det officielle Kommissorium som „Udvalg til Overvejelse af en 37