Statsbanernes Ordning 1874-1914 Samt Statsbaneudvalgets, Generaldirektionens Og Regeringens Nye Forslag

Forslaget en Overrevisor. Revisionen i Finansministeriets 2. Afdeling (for Statsbanerne) foreslaas herefter nedlagt. — Heller ikke Udvalgets Forslag om Distriktsbogholderier og -kasser har Regeringsforslaget optaget. Dog skal Regninger vedrørende de i Distrikterne udførte Arbejder m. v. kontrolleres, bogføres og udbetales af Distriktsledelsen. Endelig har Regeringsforslaget heller ikke optaget Statsbaneudvalgets Tanke om en Hoved-Materialforvaltning, men ladet dette Spørgsmaal bero. I Ordningen af selve Centralstyrelsen er de to Forslag ens undtagen i Spørgsmaalet om Generaldirektørens „højre Haand“. Statsbaneudvalget foreslog ansat en Vicedirektør for Statsbanerne, medens Regeringsforslaget har en Generalsekretær. Hverken Forslagets Bemærkninger eller Udtalelserne under Forslagets første Behandling i Folketinget har givet et fuldkomment klart Billede af denne ny Embedsmands Myndighedsomraade — om han skal være Instans eller ikke eller muligt kun Instans som Leder af Kontoret for de egentlige ministerielle Sager inden for det ham underlagte Generalsekretariat, men ikke overfor de løbende Statsbanesager, der antagelig uden Behandling i Generalsekretariatet straks af dette skal fordeles til Afdelingscheferne. Vi er mest tilbøjelige til at antage det sidste, fordi dette giver den mest praktiske og lettest gennemførlige Forretningsgang. Der bliver herved ogsaa god Mening i Stillingens forandrede Benævnelse fra Vicedirektør til Generalsekretær, hvilken sidste Betegnelse dækker baade Hvervet som Vice-Departementschef og som Chef for General- direktørens Sekretariat (vedrørende Statsbanernes Personalsager m. m.). — Sammenligner man Regeringsforslaget (Plan IX) med General- direktionens (Plan VIII), synes Forskellen ganske betydelig — og m. H. t. Linietjenesten betydeligere end den i Virkeligheden er. Allerede i Jernbanekommissionen af 1898 foreslog Rimestad, der var Statsbaneadministrationens Repræsentant, at give Sektionerne betydelig Selvstændighed og egne Budgetter og at knytte dem sammen i et fast formet Samarbejde ved Distriktsraad. Noget lignende har været drøftet i Generaldirektionen ogsaa ved denne sidste Organisations- behandling, nemlig at foreslaa et saadant Samarbejde ordnet instruktorisk. Herfra og til organisatorisk at kæde Sektionerne sammen er der selvfølgelig et Spring, men dog ikke saa stort som det synes. Afgivelsen af Sektionerne til Trafikafdelingen vilde selvfølgelig svække de to tekniske Afdelinger, forringe deres Vægt i Organisationen, og det er derfor ganske forstaaeligt — rent bortset fra alle øvrige Betænkeligheder — 72