Det Industrialiserede Haandværk
Forfatter: Gunnar Gregersen
År: 1911
Forlag: Teknologisk Institut
Sted: København
Sider: 39
UDK: 338.42
Særtryk af >>Tidsskrift for Industri<<
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Antal af bevilgede Laan. (Fællesrepræsentationen & Staten).
Fællesrepræs. Statslaan Fælles- repræs. Staten Ialt
1902 1904 1905 1 QO5 1QO6 1 Q07 1 8 1 9 1 QO9
Total-Antal Ansøgere. . . . 100 104 132 235 172 249 305 171 132 336 1264 1600
København 2 4 2 3 1 5 5 6 7 8 27 35
Sjælland 6 9 10 6 7 2 8 6 10 25 39 64
Bornholm » » 1 1 > » 1 1 1 3 4
Samsø 1 1 » » » 2 » 2
Lolland-Falster 1 1 4 2 1 3 4 2 3 6 15 21
Fyn, Langeland og Ærø. . 4 5 6 6 6 7 4 5 1 15 29 44
Jylland 12 25 18 29 19 19 32 28 28 55 155 210
Færøerne » » 2 » » 2 2
Ialt.... . . A, , ■ 26 44 42 47 34 38 53 48 50 112 270 382
nyt Beløb af 10,000 Kr., som Industri-
banken i Anledning af Fællesrepræsenta-
tionens Jubilæum velvilligt stillede til
dens Raadighed.
Fremgangsmaaden ved disse Udlaan
var den, at man gennem Fællesrepræsen-
tationens Foreninger nøje undersøgte de
enkelte Ansøgeres Vilkaar, saaledesat man
sikrede sig, at Andragenderne var velbe-
grundede: baade, at det var Folk, der
trængte til disse Laan; men ogsaa, at den
eller de ønskede Maskiner, saa vidt For-
holdene kunde overses, sandsynligvis vilde
være Andragerens Virksomhed til Nytte.
Gennem det store, Landet over virkende
Net af Foreninger, som Fællesrepræsen-
tationen er, var det muligt saa nogenlunde
at sikre sig begge Dele.
Naar Laanene var bevilgede, købte Fæl-
lesrepræsentationen de ønskede Ting og
sendte dem til de paagældende. — Maski-
nerne laantesegentlig ad; Fællesrepræsen-
tationen overdrog nemlig, til at begynde
med, kun Laaneren Brugsretten. — Ejen-
domsretten opnaaede han først, naar Ma-
skinen helt var afbetalt.
Det gik godt. De Erfaringer, der indhø-
stedes gennem disse ved privat Bistand
gennemførte Forsøg, styrkede ikke alene
afgjort Overbevisningen om, at der var og
er en Trang til saadan Støtte tilstede —
men tillige Bevidstheden om, at der kan
ydes Landets smaa Bedrifter virksom
Hjælp ad denne Vej; fra mange Sider kom
og kommer der Vidnesbyrd om, at de ved
denne ret beskedne Hjælp anskaffede Ma-
skiner har været vedkommende Haand-
værkere en Hjælp i deres Næring.
Man skred da til at søge denne Sag be-
fordret gennem Staten, under Henvisning
til de gjorte Erfaringer. Kun for den var
det muligt at skalle store Beløb til Ud-
laan — og man kunde med Føje hen-
vende sig der.
Allerede i en Aarrække — længe før
denne Sag rejstes, havde det nemlig af Sta-
ten været anerkendt som hørende til de
mulige Former for Erhvervsfremme at yde
Laan til Støtte for Erhvervenes Produktivi-
tet. Saadanne Laan harf. Eks. været tilstaa-
et Landarbejdere til Erhvervelse af Jord-
lodder, Fiskere til Anskaffelse af Fartøjer
og Redskaber og Landbrugere til Opdyrk-
ning af Hede- og Moselodder eller som
Driftslaan til Fremme af almindelig Land-
brugsnæring — og tilstaas endnu stadig.
Fællesrepræsentationen mente da trygt
at turde henvende sig til det Offentlige for
at opnaa deltes Bistand paa tilsvarende
Maade ogsaa for Haand værk og Industri
— netop paa Grund af den Betydning,
dette Arbejde kunde faa socialt set ved at
hjælpe med til at bevare Erhvervet paa
saa mange selvstændige Hænder som mu-
ligt, ligesom det som nævnt ogsaa vilde
blive af Betydning for Nationens Økonomi,
— 34 —