Det Industrialiserede Haandværk

Forfatter: Gunnar Gregersen

År: 1911

Forlag: Teknologisk Institut

Sted: København

Sider: 39

UDK: 338.42

Særtryk af >>Tidsskrift for Industri<<

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
Antal af bevilgede Laan. (Fællesrepræsentationen & Staten). Fællesrepræs. Statslaan Fælles- repræs. Staten Ialt 1902 1904 1905 1 QO5 1QO6 1 Q07 1 8 1 9 1 QO9 Total-Antal Ansøgere. . . . 100 104 132 235 172 249 305 171 132 336 1264 1600 København 2 4 2 3 1 5 5 6 7 8 27 35 Sjælland 6 9 10 6 7 2 8 6 10 25 39 64 Bornholm » » 1 1 > » 1 1 1 3 4 Samsø 1 1 » » » 2 » 2 Lolland-Falster 1 1 4 2 1 3 4 2 3 6 15 21 Fyn, Langeland og Ærø. . 4 5 6 6 6 7 4 5 1 15 29 44 Jylland 12 25 18 29 19 19 32 28 28 55 155 210 Færøerne » » 2 » » 2 2 Ialt.... . . A, , ■ 26 44 42 47 34 38 53 48 50 112 270 382 nyt Beløb af 10,000 Kr., som Industri- banken i Anledning af Fællesrepræsenta- tionens Jubilæum velvilligt stillede til dens Raadighed. Fremgangsmaaden ved disse Udlaan var den, at man gennem Fællesrepræsen- tationens Foreninger nøje undersøgte de enkelte Ansøgeres Vilkaar, saaledesat man sikrede sig, at Andragenderne var velbe- grundede: baade, at det var Folk, der trængte til disse Laan; men ogsaa, at den eller de ønskede Maskiner, saa vidt For- holdene kunde overses, sandsynligvis vilde være Andragerens Virksomhed til Nytte. Gennem det store, Landet over virkende Net af Foreninger, som Fællesrepræsen- tationen er, var det muligt saa nogenlunde at sikre sig begge Dele. Naar Laanene var bevilgede, købte Fæl- lesrepræsentationen de ønskede Ting og sendte dem til de paagældende. — Maski- nerne laantesegentlig ad; Fællesrepræsen- tationen overdrog nemlig, til at begynde med, kun Laaneren Brugsretten. — Ejen- domsretten opnaaede han først, naar Ma- skinen helt var afbetalt. Det gik godt. De Erfaringer, der indhø- stedes gennem disse ved privat Bistand gennemførte Forsøg, styrkede ikke alene afgjort Overbevisningen om, at der var og er en Trang til saadan Støtte tilstede — men tillige Bevidstheden om, at der kan ydes Landets smaa Bedrifter virksom Hjælp ad denne Vej; fra mange Sider kom og kommer der Vidnesbyrd om, at de ved denne ret beskedne Hjælp anskaffede Ma- skiner har været vedkommende Haand- værkere en Hjælp i deres Næring. Man skred da til at søge denne Sag be- fordret gennem Staten, under Henvisning til de gjorte Erfaringer. Kun for den var det muligt at skalle store Beløb til Ud- laan — og man kunde med Føje hen- vende sig der. Allerede i en Aarrække — længe før denne Sag rejstes, havde det nemlig af Sta- ten været anerkendt som hørende til de mulige Former for Erhvervsfremme at yde Laan til Støtte for Erhvervenes Produktivi- tet. Saadanne Laan harf. Eks. været tilstaa- et Landarbejdere til Erhvervelse af Jord- lodder, Fiskere til Anskaffelse af Fartøjer og Redskaber og Landbrugere til Opdyrk- ning af Hede- og Moselodder eller som Driftslaan til Fremme af almindelig Land- brugsnæring — og tilstaas endnu stadig. Fællesrepræsentationen mente da trygt at turde henvende sig til det Offentlige for at opnaa deltes Bistand paa tilsvarende Maade ogsaa for Haand værk og Industri — netop paa Grund af den Betydning, dette Arbejde kunde faa socialt set ved at hjælpe med til at bevare Erhvervet paa saa mange selvstændige Hænder som mu- ligt, ligesom det som nævnt ogsaa vilde blive af Betydning for Nationens Økonomi, — 34 —