Om den Brandfare Landets Skove, Heder og Moser ere udsatte for
ved Antændelse fra Jernbanelokomotiver og Foranstaltninger til sammes Forebyggelse

Forfatter: C.M. Poulsen

År: 1875

Forlag: Hoffensberg, Jespersen & Fr. Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 614.841 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
11 Askekasse, idet Antændelsen er sket nær ved Sporet i den dette nærmeste Grøftekant eller Baneskraaning. Da jeg den 18de Juli d. A. ankom til Linaa-Vesterskov, var det Punkt, hvorfra Antændelsen havde fundet Sted, fuldkommen tyde- ligt; i Midten af en Græstue paa den indre Grøftekant var der brændt et rundt dybt Hul, medens den øvrige Græskant, som Ilden ved Vindens Magt hurtig var faret hen over, kun var afsveden. Dette Punkt var beliggende ved den sydostlige Udkant af det paa Grøftkanten og Baneskraa- ningen afsvedne Areal. Banen var dengang overstrøet med ubrændte, halv- og helbrændte smaa Kulstykker, da der anvendtes saa smaa Kul til Hedning, at disse tildels gik ubrændte gjennem Risterne; ogsaa smaa Stykker af Fyrre- træ-Kul bemærkedes, og det oplystes, at Fyrretræ benyttes til Opfyringen. Mange af disse Kulstykker laa ganske nær ved Banegrøften. Lokomotivernes Askekasse er baade bagved og foran forsynet med en Klap til at lukke, men Lokomotivfører Fischer oplyser ved Forhoret den 21de Juli d. A., at den forreste Klap altid holdes aaben for at forege Trækket. At der vil kunne fare Gnister og falde Kulstykker ud af denne aabne Klap under Farten, især i stærk Blæst, er utvivlsomt, og herom vidner jo desuden de over hele Banen spredte Kulstykker; men Aarsagen til Antændelserne i Bane- grøften og paa Skraaningerne bliver da ogsaa let forklarlig. Lokomotiverne paa Silkeborgbanen ere da ogsaa i den seneste Tid, desværre først efter at den brandfarlige Periode af Sommeren var forløben, bievne forsynede med en fast et Par Tommer høj Kant foran paa Askekassen, men først Erfaringen vil eftervise, om den er tilstrækkelig høj til at forhindre Udfaldning af Aske og Kul under Farten. Medens jeg i det Foregaaende har eftervist, hvor liden den Betryggelse er, der for Tiden haves mod Antændelse fra Lokomotiverne, især i Midt- og Vestjylland, hvor den stadige og udtørrende Blæst gjor Moser, Lyng, Græs og Lov yderst modtagelige herfor, saavelsom at de Sikkerheds-