Om Törveforkullingen Med Specielt Hensyn Til Danmark

imidten men sætter i dens Sted to tylske Stoiske i Jorden i en Afstand af 4-5 Tommer; de saminenbindes foroven, og- imellem Stoldæne lægges Splinter af tört Træ, helst fedt Fyrretræ; og deromkring opsættes nu Torvene paa Kant, som ovenfor er beskreven, kun at man lader 4 Ka- naler lodret paa hinanden staa aabne i den nederste Række; forresien sættes Milen ganske tæt, og bedæLkes enten med Granriis, Bregner, Græs- torv eller Grene; gjennem den Kanal der vender fra Vinden antændes Milen ved Hjælp af en Stok med et Bundt brændende Spanner; Kanalen <ler vender mod Vindsiden stoppes tæt til, de andre lades mecr eller mindre aabne. Ilden ledes nu som sædvanligt indtil Milen er udbrændt, da den omhyggelig tildækkes med Jord. Törvens Forkulling i Miler er forbunden med endeel Vanskelig« heder, der har gjort, at den til alle Tider har fundet mange Dadiere; Hovedvanskeligheden er, at det næsten ikke er muligt i Miler at faae TorveLuHene slukkede uden ved Hjclp afVand, hvorved deres Qvalitæt lider sa ;t meget; Törven trækker sig nemlig ved Fortaillingen meget og temmelig ujevnt sammen, Dækket faaer derfor mange Ridser hvor- ipjennem Luften trænger ind og- vedligeholder Ilden; dertil Lommer at det er vanskeligt at reßjere Uden især naar Törven ilhe er fuldkommen tör, eller det begynder at blæse inedens Arbejdet staaer paa; ogsaa gjör man sædvanlig* Torven for stor; Karstens') anförer saaledes, at til Mile- forkullingen gjör man gjerne Törven slörre end sædvanlig nemlig 15" lang G" bred og- 5" tyk; delte hidrörer vel hun fra Bestræbelsen efter at give Törvefoikullingen saamegen Analogie med Træforkullingen som muligt, thi saa store Torv lade sig vanskelig gjennemlörre, vanskelig gjennembrænde, give Kul fulde af Revner, og- mange Smaakul. Angaaende Udbyttet ved Mileforkullingen cre Angivelserne tem- melig forskjellige, og det er at beklage, at man -ved de fleste Forsøg ikhe J) Handbuch der Eisenhüttenkunde 2. Deel 1841 pag. 351.