Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

6 tafeln», som viser hvilke kvælstofmæng der der findes i smaa, middelstore og store avlinger af enkelte kulturplanter pr. tønde land: Liden avling Middels avling Stor avling Kvælstof Kvælstof Kvælstof pd. pd. pd. Kornsorter 35.5 75.7 113.3 Poteter 64.4 106 147.4 Runkelroer 59.6 142 231 Næper 59.6 134.2 214.5 Gulerødder 73.9 146.3 204.6 Enghø 34.2 102.3 205.7 Man kunde efter dette muligens tro, at afgrødernes ind- hold af kvælstof altid vilde give en retledning om, hvor meget kvælstofgj øsling man burde anvende til vedkom- mende kulturvekst. Dette kan nok i mange tilfælde være en rettesnor, men ikke i alle — saaledes ikke overfor belg- veksterne. Mest taknemlige for kvælstofgjødsel er kornarter, rodfrugter og græsarter. Jordarten spiller ogsaa en ikke uvæsentlig rolle. Myrjorden er som regelmeget kvælstofrig og behøver derfor Uden eller ingen kvælstofgjødsling. Dette gjælder dog særlig den velformuldnede myrjord; i den lidet formuldnede myrmasse er som regel kvælstoffet saa tungt tilgjængeligt for planterne, at en passende tilførsel af kvæl- stof (helst som salpetersyre) kan g]øre god nytte. De fleste andre jordarter er taknemlig for kvælstofgjødsel og mere jo muldfattigere de er. Paa tør, let og varm jord viser dog kvælstofgjødslingen størst udslag. At angive absolute mængder af kvælstofgjødsling, som bør bruges i ethvert enkelt tilfælde, er neppe muligt. Dertil liar de stedlige forhold, jordart m. v. for megen indflydelse. Gaardbrugerne bør derfor forsøge sig frem, allerhelst gjøre