Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

8 selvstændige markforsøg med bistand af en amtsagronom eller en anden kyndig mand. Derigjennem kan der vindes erfaring for, hvilke mængder af kvælstof der passer for de stedlige forhold. Som en rettesnor kan dog angives, at pro- fessor Wagner, Darmstadt, som resultat af en række forsøg opstiller som en passende kvælstofgjødsling pr. td. 1. følgende mængder: svag middels sterk gjødsling gjødsling gjødsling pd. kvælstof pd. kvælstof pd. kvælstof For kornarter pr. td. 1. . . . . 15 25 6o » rodvekster —»— . . . . 25 35 50 Spørsmaalet er imidlertid for landmændene ikke alene, om kvælstofgjødsling virker mere og mindre kraftigt, eller om kvælstofgjødsling virker kraftigere end f. eks. kali- gjødsling. Spørgsmaalet er: 2. LØNNER DET SIG AT ANVENDE DEN FORHOLDSVIS DYRE KVÆLSTOF- GJØDNING? «Se hvordan det virker», hed det i gamle dage. «Vei og beregn hvordan det virker», heder det nu. Dette sidste kan kun gjøres ved det man kalder forsøg. Og der er udført en række saadanne i tie fleste europæiske lande, netop med besvarelsen af dette spørsmaal for øie. Her er sammen- stillet og beregnet forsøg fra de vigtigste forsøgsinstitu- tioner i de skandinaviske lande og Tyskland. Det økonomiske resultat af forsøg i:1) *) Ved alle beregninger er anvendt de priser som de sjællandske landboforeninger har benyttet ved sine forsøgsberegninger nemlig: 100 pd. korn = kr. 5,oo, 100 pd. halm = kr. l,oo, 100 pd. kartofler kr. 1,50, 100 pd. runkelroer — kr, 0,60, 100 pd. sukkeroer = kr 1,50, 100 pd. høi — kr. 2,50. Gjødningens kostende er beregnet efter markedsprisen paa Norge- salpeter i 1909, nemlig kr. 0,G2 pr. pd. kvælstof.