Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

11 IL Grefv Rob. Mörner udtaler i Meddelanden från Västre Jämtlands centralförsöksanstalt (no. 3, februar 1907, side 44) efter at have redegjort for forsøgene med forskjellige kvæl- stof gjødninger i 1905 og 1906: « Lärdomar.» Oberoande af företrädarne hos de olika gödslingsämnena visa forsøken tydligt, hvilken stor roll kväfvegødslingen spelar. H var je pund kväfve har i medeltal økat rof vskör- den med 292 pund, potatisskörden med 293 pund, hvar- jämte hvarje jiund år 1905 «ofvergødslad kväfve i medeltal økat høskørden med 47 pund. I sidstnämda fall har hvarje pund kväfve, hvars verklige pris endast hvarit omkring kr. 0,70 økat skørden med et värde af, efter 2^ øre pr. pund hø, kr. 1,18, altsaa en nettobehållning af omkring kr. 0,50 pr. pund kväfve». Videre: « Hålla de nu gjorda försöken streck i framtiden, skulle man utan olägenhet kunna betala kalksalpeter (Norge- salpeter) med omkring 15,— kroner pr. 100 pund»*) Norge. I. Forsøk udført af Bastian R. Larsen ved Norges land- brug s høiskoles forsøgsgaard : a. Kartofler'. (Se beretning om Norges landbrugshøiskoles akervekst-forsøg for 1906—1907, side 79). Ved anven- delse af 33 pd. kvælstof pr. tønde land er opnaaet et mereudbytte af 6 487 pd. kartofler, værdi..........kr. 97,31 gjødningens værdi....................« 20,46 Nettoudbytte pr. tønde land ved brug af Norgesalpeter (IjUflsalpeter) . . . kr. 76,85 !) Udhævet af os.