ForsideBøgerNorgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

År: 1909

Forlag: Trykt i Centraltrykkeriet

Sted: Kristiania

Sider: 40

UDK: 661.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
16 Manglede der paa fuldgjødning kali sank bruttoudbyttet til kr. 73,65; manglede fosforsyre sank det til kr. 64,84; mang- lede kvælstof sank det til kr. 19,64. De ser: det resultat vi var kommet til ved karforsøg er fuldstændigt bekræftet ved forsøg paa friland. De ti for- skjellige marker har uden undtagelse i første linje manglet kvælstof, saa fosforsyre, saa kali. Det høieste udbytte har kun været opnaaeligt ved fuldgjødning og den aller nød- vendigste bestanddel af fuldgjødningen var kvælstof. Hvilken slutning maa man drage deraf? Dog vel ingen anden end den : Marken maa i første linje g jødes med kvælstof for at største udbytte skal kunne opnaaes. Kali fos fatgj ødning kan kun virke naar rigelig kvælstof gjødning bliver qivet ved siden af». Saaledes taler forsøgene og forsøgslederne. Men i den praktiske bedrift, hvordan er det der? Finder den prak- tiske landmand at det lønner sig at anvende kvælstofgjød- ning? Nu, vi lever i forsøgenes tidsalder og den virkelig praktiske mand, som følger med, bøier sig for forsøgene. At det ogsaa virkelig er erkjendt ude i det praktiske land- brug at anvendelsen af kvælstofgjødning er lønnende, viser den uhyre stigning i forbruget af den hidtil omtrent ene- raadende kvælstofgjødning, chilisalpeter. (Fig. 5). Man taler om at følge med sin tid. Denne kurve viser hvorledes «tiden» gaar med hensyn til anvendelse af kvæl- stofgj ødning. Vi skal i denne forbindelse citere hvad prof. K. Rørdam skriver: «Den stigende benyttelse af chilisalpeter ogsaa i vort hjemlige agerbrug er forsaavidt dog et glædeligt tegn; thi ligesom et samfunds kultur kan maales ved dets rela- tive forbrug af sæbe kan et landbrugs stade i udvikling utvivlsomt maales ved forbrug af kunstgjødning. Jo mere fremskredent j or brug et er, desto mindre kan det nøies med de gjødningsemner det selv producerer».1 1 Udhævet her.