Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse
År: 1909
Forlag: Trykt i Centraltrykkeriet
Sted: Kristiania
Sider: 40
UDK: 661.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
paa alle steder. Døsen anfører i tilslutning til disse forsøg,
at Norgesalpeter synes at virke noget bedre end baade
svovlsur ammoniak og chilisalpeter paa omtrent alle steder
paa Romerike, og at forsøgene giver et fingerpeg om, at
Norgesalpeteret synes at have sine fordele som kvælstof-
gjødning paa alle kalkfattige jordarter i Akershus amt.
I samme retning peger de indkomne udtalelser fra Norges
landbrugshøiskole samt fra en række gaardbrugere i Norge.
Sverige: Dr. Hjalmar von Feilitzen har gjort en række
interessante forsøg med havre, poteter og hamp paa
hvidmosemyr og sandjord ved den svenske myrdyrknings-
forenings forsøgsstation.
Idet han redegjør for et forsøg udført i 1908 med hamp,
hvor de relative tal for merudbyttet blev 100 for Chilisal-
peter og 118 fo7‘ Norgesalpeter (Luftsalpeter), udtaler han:
«Aarets resultat er saaledes helt og holdent overensstem-
mende med de 3 foregaaende aars og viser at: Norges-
salpeterets kvælstof virkning paa kvælstof fattig jord (ligesom
paa sandjord) fuldt ud kan maale sig med Chilisalpeterets
og i visse tilfælde til og med noget overtræffer det til de
af os anvendte kulturvekster».
Direktør P. Bolin redegjør for Hushållningssälskapens
lokala Fältförsök: (se redegörelse for 1906 s. 29).
Naar Chilisalpeterets virkning sættes til 100 blev Norge-
salpeterets virkning:
Korn. Hal rn.
ved forsøg med havre i 1904 104.5 118
—»— —»— - 1905 137.5 100
—» — —»- . 1906 105 93.4
— »— med høi - 1906 (foder) 100.9
Direktøren udtaler om endel rodfrugtforsøg i 1906:
«Bortser man fra en del uregelmæssigheder synes endog
rodfrugtforsøgene at bekræfte de iagttagelser, der før er
gjort af os og andre, at begge salpetersorterne temmelig nær
overensstemmer i gjødselværdi.