Matematik for Tekniske Skoler I

KIRKENS KORSHÆR Lad det ikke blive for sent! En Dag sad jeg i en Læges Venteværelse. Blandt Patienterne lagde jeg særlig Mærke til ep ung Kvin- de, som var indsvøbt i et tyndt Tørklæde; hun havde røde Pletter paa Kinderne og hostede stærkt. Syg- dommen havde hærget hendes Ansigt, og Fattigdom og Slid havde gjort, at hun saa meget ældre ud, end hun var. Lægen aabnede nu Døren med Ordene: »Den næ- ste,« og den unge Kvinde gik ind. Konsultationen varede længe, og da hun atter kom ud, spurgte jeg deltagende: »Naa, hvad sagde saa Doktoren?« »Han gav mig intet Haab,« lød Svaret, »det var for sent.« Disse Ord slog mig med en forfærdelig Magt. For sent! Hvilken haabløs Sorg! Da jeg kom hjem, lød de stadig i mine Øren, og endnu lyder de for mig med deres tunge, haabløse Klang. Jeg har senere hørt de samme Ord udtalt. Det var en gammel Mands Dom over hans eget Liv. Jeg sad ved hans Dødsleje. Han laa i Angst og stirrede op paa mig, for at jeg skulde give ham et godt Ord for hans sidste Rejse, og han sagde: »Jeg er en stor Synder, sikkert større end de fleste an- dre. Jeg har levet mit Liv saaledes, at jeg paa Gra- vens Rand skammer mig derved; men nu er det for sent at begynde paa ny.« Jeg viste denne Stakkel hen til Jesus, pegede for ham paa alle Guds dyrebare Løfter; men Manden kunde ikke gribe om dem og vedblev at gentage: