Matematik for Tekniske Skoler I

53 hvis Nævner skrives med et Ettal efterfulgt af saa mange Nuller, som Decimalbrøken har Decimaler. Eks. , 5 8 51,587 = 51 + — + ------ + 10 100 7 1000 51000 + 500 + 80 +7 51587 1000 1000 b. Enhver Brøk, hvis Nævner bestaar af et Ettal efterfulgt af Nuller, kan skrives som Decimalbrøk ved, at man skriver Tælleren og i den afskærer saa mange Decimaler, som der er Nuller i Nævneren. a er lig den Decimalbrøk, man faar, naar man i 10n Tallet a afskærer n Decimaler. Eks. 55 47 = 5t5; -+L- = 0,047. 10 1000 d. Man kan multiplicere en Decimalbrøk med et af Tallene 10, 100, 1000 o. s. v. ved at flytte Kommaet saa mange Pladser til højre, som der er Nuller i Multiplikator. Eks. 1. 10 • 8,57 = 85,7, fordi Enheden for hvert Ciffer er bleven 10 Gange saa stor. Eks. 2. 100 ■ 6,3492 = 634,92. e. Man kan dividere en Decimalbrøk med 10, 100, 1000 o. s. v. ved at flytte Kommaet saa mange Pladser til venstre, som der er Nuller i Divisor. Eks. 1. 3,6 : 10 = 0,36, fordi Enheden for hvert Ciffer er bleven 10 Gange saa lille. Eks. 2. 1,25 : 100 = 0,0125. 37 a. Decimalbrøker adderes og subtraheres ved, at man adderer eller subtraherer de ensbenævnte Led. Det kan udføres ved, at man sætter Decimalbrøkerne under hinanden, saa Kommaerne staar under hinanden,