Matematik for Tekniske Skoler I

54 og udfører Regningerne; man kan »laane< og sætte »in mente« som ved hele Tal, da hver Enhed er 10 Gange saa stor som den efterfølgende. 0,5 + 6,87 + 8,03 = 15,4. Undertiden tilføjer man Nuller, saa der bliver lige mange Decimaler i Decimalbrøkerne. 6.1 — 0,485 = 6,100 — 0,485 = 5,615. b. Man multiplicerer flere Decimalbrøker med hin- anden ved at multiplicere de Tal, man faar ved at slette Kommaerne, og i Produktet afskære saa mange Decimaler, som der er i Faktorerne tilsammen. a b ab 10n 10m 10m +» Eks. 1. 0,25 • 0,06 = - 6 == —= 0,0150 = 0,015 100 100 10000 Eks. 2. 0,1 ■ 0,2 • 0,3 = 0,006; 5 ■ 0,24 = 1,2. Eks. 8. 0,92 = 0,81; 0,23 = 0,008. c. Naar en Decimalbrøk skal divideres med et helt Tal, udføres Regningerne som ved hele Tal; men før man trækker den første Decimal ned, sættes et Komma i Kvotienten. 1,28 : 4 = 0,32; 3,54 : 6 = 5,9. d. Naar et helt Tal eller en Decimalbrøk skal divideres med en Decimalbrøk, multiplicerer man først Dividend og Divisor med en saadan Potens af 10, at Divisor bliver hel. Eks. 1. 0,279 : 3,1 == 2,79 : 31 = 0,09. Eks. 2. 0,2 : 0,25 = 20,0 : 25 = 0,8. Hvis Divisionen ikke gaar op, naar man tilføjer Nuller i Dividenden, kan Kvotienten kun med Tilnær- melse udtrykkes ved en sluttet Decimalbrøk (det vil sige