Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

2 INDLEDNING Projektet, der blev gennemset og delvis ændret af Kommitteens engelske Raad- s'61"? Civilingeniør Simpson, er i sine Hovedtræk fremstillet paa vedføjede Plan I Det gik ud paa at forsyne den gamle By (som det alene omfatter) med Kloaker’ eftei Separatsystemet, □ : med særskilte Ledninger for Spildevand og for Regnvand eller, som man dengang sagde, for »Huusvand« og for »Overfladevand«. Regnvands- ledningerne skulde have Udløb til Havnen og dens Forgreninger, medens derimod Spildevandsledningel ne fra Byens Side alle skulde samles i en Brønd paa Garn mel- holm, hvoifia Vandet tænktes ført gennem to dykkede Ledninger under Havnen til en Brønd paa Christianshavns Siden og herfra videre ad en stor dybtliggende Kloak gennem Baadsmandsstræde til et Pumpeværk, beliggende paa Hjørnet af Baadsmandsstræde og Voldgaden, der hvor Gasstationen nu ligger. Her var det Hensigten at løfte Vandet saa højt, at det kunde løbe videre gennem den paa Planen viste Ledning langs med Christianshavns Vold til Udløbet, der var belig- gende i Strandkanten paa Amagers Østkyst udfor 2den Redan. Hvis denne Plan al 1853 var kommen til Udførelse, vilde dette Udløb sikkert have vist sig meget uheldigt, da \ anddybden her indtil lang Afstand fra Kysten er ganske lille og med ringe eller ingen Strøm. Projektet, der bl. a. forudsatte almindelig Indførelse af Vandklosetter i Byen, blev stærkt debatteret, men blev dog vedtaget af Borger- repræsentationen, hvorimod Magistratens Flertal udtalte sig imod det. Som Følge heiaf blev det ikke godkendt af Ministeriet og blev derfor henlagt til bedre Tider. Det kom imidlertid aldrig til Udførelse, idet Udviklingen kom til at gaa ad andre Veje. Man opgav foreløbig Vandklosetterne og begyndte fra 1860 at bygge Kloaker beregnede til at optage baade Spildevand og Regnvand og med Udløb til Havnen. Hele Byen deltes i en Mængde mindre Arealer, der hver fik sit særskilte Kloaksystem med eget Udløb til Havnen eller de tilstødende Kyststrækninger. Denne Inddeling i Arealer eller Kloakoplande betingedes dels af Terrænforholdene, dels af den Maade, hvorpaa Bebyggelsen skred frem. Terrænforholdene i Kjøben- havn ere meget simple. Overalt langs med Kysten haves en lavtliggende Del, 6 a 10 bod (2 å 3 m.) over daglig Vandstand i Sundet; indenfor hæver Terrænet sig jævnt op mod de to Højdepartier omkring Frederiksberg Have og Jagtvejen i Klo- akterrænets vestlige Udkant. Terrænet gennemskæres omtrent helt i en Bue fra Øresund til Kallebostrand af en naturlig Kløft, nemlig Søerne: Sortedamssø, Peb- lingesø og St. Jørgenssø, og paa det Tidspunkt, da Udviklingen af Kloaknettet paa- begyndtes, fandtes endnu en Kløft gennem Terrænet omtrent parallel med den første, nemlig Fæstningsgravene, hvoraf Resterne endnu findes omkring Kastellet og i Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Aborreparken og Tivoli. Kioskerne faldt derfor naturligt i tre Partier, nemlig: 1) de udenbyes Kloaker, der afvande Terrænerne udenfor Søerne, 2) Fæstningsterrænets Kloaker, der afvande Terrænerne mellem Søerne og de tidligere Fæstningsgrave og 3) Kloakerne i den indre By og paa Christianshavn. Paa det medfølgende Oversigtskaart ere de vigtigste af Hoved- kloakerne angivne med røde punkterede Linier. Begynder man yderst mod Sydvest og følger langs med Havnen, vil det ses, al Hovedkloakerne for de vigtigste Kloakoplande ere følgende: Belvederekloaken, op- kaldt efter den gamle Gaard »Belvedere«, der laa i Nærheden af Kloakens tidligere Udløb i Stranden. Den afvander den yderste Del af Vesterbro og Frederiksberg