Kjøbenhavns Nyere Kloakanlæg
Udgivet ved Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

18 BESKRIVELSE AF DEN ENDELIGE PLAN Endelig skal omtales de tre smaa automatiske Pumpestationer, der besørge Af- vandingen af Slotsholmen og det tidligere omtalte Kloaksystem i Nyhavn. Som det vil ses paa Kaartet, er Slotsholmen delt i to Systemer, der gennem afskærende Ledninger af 9" (0.24 m.) glosserede Rør sende deres Afløb til de to Pumpestationer ved Holmens Bro og Bryghusbroen. Pumpestationen ved Holmens Bro er helt un- derjordisk og pumper sit Vand gennem en 6" (0.152 m.) Støbejærns Trykledning, del- er lagt under Brodækket paa Holmens Bro, over i den afskærende Ledning ved Holmens Kirke. Pumpestationen ved Bryghusbroen er paa Grund af Terrænets ringe Højde kun delvis underjordisk; over Brønden er der derfor rejst en lille ottekantet Pavillon af Træ. Vandet pumpes herfra gennem en 6 " (0.152 m.) Støbejærns- ledning, der er ført under Kanalens Bund over til den afskærende Ledning ved Fre- deriksholms Kanals Kloak. Pumpestationen i Nyhavn, der er underjordisk, mod- tager kun Afløbet fra nogle faa Ejendomme og pumper det gennem en 4 "(0.1 in.) Støbejærns Trykledning op i Gadekloaken i Nyhavn. Som det vil fremgaa af det foregaaende, vil altsaa, naar engang i Fremtiden den endelige Trykledning fra Nordre Pumpestation gennem Frihavnen og Kastellet er bleven lagt, alt Vandet samles ved Hovedpumpestationen paa Amager. En dobbelt Trykledning fra Hovedpumpestationen fører det oppumpede Vand ud i Kongedybet til Udløbet, der er beliggende paa ca. 34 Fods (11 in.) Vanddybde i en Afstand af 4642 Fod (1453 m.) fra Kysten. Trykledningen paa Land, der er lagt langs med den sydlige Side af Kløvermarksvej, bestaar af to cirkulære Støbejærnsledninger med Diameter paa 4 Fod (1.25 m.). Udenfor Kystlinien bestaar Trykledningen derimod af to cirkulære Træledninger med Diameter paa 43 Tom. (1.125 m.). Med Hensyn til Udløbet i Kongedybet, hvis Plads jo paa en Maade kan siges at være det vigtigste Punkt ved hele Anlæget, skal bemærkes, at det oprindeligt var Hensigten at lægge det paa kun 14 Fods Vanddybde lige udenfor Linien mellem Forterne Prøvestenen og Mellemfortet. Da der imidlertid fra forskellig Side blev ytret Frygt for, at Strømmen paa dette Sted ikke skulde være tilstrække- lig stærk, blev det bestemt at lægge Udløbet paa dets nuværende Plads ude i den egentlige Strøm gennem Kongedybet, hvorved der selvfølgelig blev opnaaet større Sik- kerhed for et gunstigt Resultat med Hensyn til Kloakvandets Bortførelse med Strøm- men. At Forholdene i Kongedybet i det Hele ere saa gunstige, som vel muligt, fremgaar tydeligt af de af Marinen udførte daglige Strømobservationer fra Drog- dens Fyrskib, der ligger noget sydligere i Farvandet paa et Sted, hvor der er mere grundet og derfor rimeligvis ogsaa svagere Strøm end ved Kloakudløbet. Af de fra Fyrskibet 6 Gange daglig foretagne Observationer i Aarene 1880—93 viste kun 13 % Strømstille, 7 % variable Strømretninger, men derimod 49% Sydvest og 31 % Nord- øst Strøm. Det viste sig endvidere, at Strømretningen sjældent holder sig kortere end et Døgn, men at den som Regel løber flere Dage ad Gangen i samme Retning, og al det er cn ret anseelig Vej, den tilbagelægger i hvert Døgn, nemlig som Gennemsnit 21.5 Sømil i Døgnet, hvilket svarer til en Hastighed af l.o Fod (0.4-7 ni.) pr. Sekund. Ved denne Hastighed er Strømmen, som bekendt, i Stand til at føre ikke alene Kloak- slam, men ogsaa Ler og Sand med sig, og de Vandmasser, den bevæger gennem Kongedybet, ere saa overvældende i Forhold til den udpumpede Spildevands- mængde, at Rensningen (Iltningen) af denne foregaar let og hurtigt. For al fremme