Banegaardsanlægene i Kjøbenhavn
Forfatter: C.J. Carlsen
År: 1911
Sider: 77
UDK: 625.11
DOI: 10.48563/dtu-0000008
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Frihedsstøtten er midlertidig fjernet under Viaduktarbejdets Udførelse; dens Grundsten
(se Fig. 67) blev optaget den 2. August 1909. Stilladset, ved hvilket Frihedsstøtten blev
taget ned, ses af Fig. 68. Støttens Nedtagning, Opbevaring og Genopstilling er paaregnet
at ville medføre en Bekostning af ialt ca. 15,000 Kr. Det nye Fundament for Støtten er
anbragt midt i Vesterbrogade Viadukten og ført ned til fast Bund under Jernbanesporene.
Af Viaduktanlæget har man, for ikke at lægge Trafiken paa Vesterbrogade for store
Hindringer i Vejen, hidtil kun udført den søndre Halvdel (Fig. 69), og Færdselen paa
Gaden er midlertidig ført ad en 23,5 m. bred Interimsgade i en Kurve nordenom Arbejds-
pladsen.
Fig. 69. Viadukt for Vesterbrogade.
Gadeordningen Nord for Frihedsstøtten er ikke fastslaaet endnu. Ved den af Kjøben-
havns Kommune udskrevne Konkurrence blev 1. Præmie givet til et Projekt, hvis Gadeord-
ning er vist paa Fig. 70.
Viaduktanlæget for Østerbrogade.
Østerbrogade føres over Boulevardbanens Spor paa en 60,6 m. bred Viadukt, hvis
Brobane er hævet ca. 0,5 m. over den tidligere Gadehøjde; Gaden, der er udvidet til samme
Bredde som Viadukten, har Ramper med Fald ca. 1:60 ned til begge Sider.
Viadukten, der føres over ialt 6 Spor, er opført af armeret Beton. Foruden de to
Endepiller er der 5 Rækker Søjler med 11 Søjler i hver Række; Brobanen bæres af Visin-
tinidragere. Rækværket er udført af Ølandssten, og Brobanen belagt med Støbeasfalt.
Den armerede Beton er sammensat af Blandingen 1 Cement+ 3 Sand + 4 Smaasingels.
Konstruktionshøjden er ca. 0,7 m. og de største Spændvidder af Visintinidragerne ca. 12 m.;
den frie Højde over Sporene under Viadukten er 4,93 m. Alle synlige Betonflader ere
støbte imod gibsforede Træforme.
— 59 —