Landsudstillingen i Aarhus 1909

Sider. Man mente i de deri interesserede Kredse, at Tiden var inde til paany ved en Udstilling at slaa fast de Fremskridt, vi i de sidste Aartier havde gjort, og at vise, hvor langt vi ved disse Fremskridt var naaede. Vor sidste store Udstilling fandt Sted i 1888. Og nu er ganske vist, naar Talen er om et Folks Liv og Udvikling, et Tidsrum af 21 Aar ikke noget langt Spand af Tid, men dette Tidsrum har haft saa rigt et Indhold, har bragt saa rig en Udvikling, at det ikke bør maales alene efter Aarenes Antal. Det var jo, som om det 19. Aarhundrede — som- bragte saa mange og store tekniske og kul- turelle Fremskridt, at de menneskelige Livs- former ganske omskabtes derved — del var, som om dette Aarhundrede inden sit Udløb samlede al sin Energi for at sætte Kronen paa sit Værk. Dampens Aarhundrede blev i dets sidste Aartier tillige Elektricitetens Aarhundrede. Og den forløbne Del af det tyvende Aarhundrede har fortsat i samme Spor. I 1888 var det elektriske Lys kun lidet anvendt, anvendtes kun i enkelte Fabriker eller lignende Forretninger. Nu hører det jo til vore daglige Fornødenheder, i hvert Fald i Byerne. Men ogsaa paa Landet har Elek- triciteten— ved smaa Central-Anlæg i Lands- byerne — holdt sit Indtog. Og snart vil der sikkert ud over det ganske Land spændes et Net af Traade, der vil kunne bringe ikke blot elektrisk Lys, men ogsaa elektrisk Kraft til Gaardenes Drift eller til Driften af Fabri- ker og Værksteder i Stationsbyer og Lands- byer. I vor Stationsby her paa Udstillingen findes indrettet nogle saadanne Værksteder med elektrisk Anlæg til deres Drift. Men iøvrigt illustreres bedst Forskellen mellem nu og da, naar det oplyses, at paa Udstillin- gen 1888 frembragtes Lyset ved Hjælp af 11 Dynamoer, hvoraf de fleste stammede fra Udlandet, med en Styrke af tilsammen 80 Kilowatt. Der var 98 Buelamper og 284 Glødelamper. Paa Landsudstillingen her er der 116 Buelamper, men 4000 Glødelamper. Elektriciteten udvikles i Maskinhallen gen- nem et centralt Anlæg med en samlet Styrke af 440 Kilowatt, fordelt paa 7 Dynamoer, alle af dansk Fabrikat. Og Udstillingen har taget det Standpunkt, at enhver Udstiller eller Forbruger, hvor paa Terrænet han end befinder sig, kan faa elektrisk Strøm. Led- ningsnettets samlede Længde udgør ca. 5 Mil. Ogsaa forsaavidt angaar Telegrafen og Telefonen har Udviklingen i de sidste 20 Aar bragt hell vidunderlige Resultater. »Kø- benhavns Telefonselskab« dannedes ganske vist allerede i 1882, men endnu i 1888 eks- isterede der kun ca. 35 smaa lokale Telefon- selskaber med 4—5000 Telefonabonnenter. 1893 anlagdes den første interurbane Tele- fonledning af Københavns Telefonselskab mellem København og Lyngby. Nu gaar Telefonlinierne jo over hele Landet, og Tele- fonen er i Færd med ganske at omskabe vort daglige Liv. Der findes nu her i Landet om- trent 55,000 Telefonabonnenter. Og samti- dig med denne Udvikling er jo opfundet den (raadløse Telegrafi; snart maaske ogsaa den Iraadløse Telefon. Der vil her paa Udstil- lingen findes en Station for traadløs Tele- grafi efter vor Landsmand Valdemar Poul- sens System. Paa vort Landbrugs Omraade var Op- rettelsen af Andelsmejerier netop i 1888 ved at tage Fart. Alle véd, til hvilken Udvik- ling over hele Landet dette har ført. Ogsaa herom bærer vor Udstilling Vidne. Ikke blot er Udstillingen af Mejerimaskiner me- get fyldig, men der er tillige gjort et Skridt, som vil kunne faa stor Betydning for den danske Maskinindustri paa dette Omraade, idel der i Slationsbyen findes opført et Møn- stermejeri, som vises i fuldstændig Drift, be- handlende ca. 10,000 Pd. Mælk om Dagen, og hvor alle Kræfter har virket sammen for at fremstille det nyeste og bedste, saaledes at dette Mejeri er lagt an paa at være til 101