Landsudstillingen i Aarhus 1909
Forfatter: J. Bergsøe
År: 1913
Forlag: Stiftsbogtrykkeriet
Sted: Aarhus
Sider: 94
UDK: 061.4(489) Årh
DOI: 10.48563/dtu-0000001
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
for Udstillingen ikke mindst gav os Mod:
Aarhus kunde give Udstillingen en saare
smuk og hensigtsmæssig Beliggenhed og en
Beliggenhed, der giver Udstillingen en
Ramme, der fremhæver og kendetegner dens
Indhold. Imod Øst har vi det blaa Hav,
som skyller lige ind imod Udstillingsplad-
sens Grænser; imod Syd vor skønne Bøge-
skov, der netop i disse Dage har klædt sig
i sin festligste Dragt; imod Vest det frugt-
bare Agerland; og imod Nord vor gamle
By, som netop i disse Aar — Tiden for dens
første Anlæg kan ikke aldeles bestemt op-
lyses — har bestaaet i 1000 Aar.
Tanken om denne Udstilling opstod
først i Sommeren 1906 i Haandværker-
kredse her i Byen, og det første Møde des-
angaaende holdtes den 25. Juni s. A. i den
herværende Haand værkerforening'. De s lore
faglige Sammenslutninger for Industri og
Haandværk gav deres Samstemning og se-
nere ogsaa Repræsentanterne for Landbrug
og Kunst. Straks i Begyndelsen af Samlin-
gen 1907—08 forelagdes et Lovforslag om
Statstilskud, som gennemførtes saa hurtigt,
at del allerede den 27. Novbr. 1907 kunde
opnaa allerhøjeste Stadfæstelse. Statstil-
skudet blev ved Loven fastsat til 300,000
Kr. Da yderligere Aarhus Kommune til-
sagde et Tilskud paa 150,000 Kr. og en
Borger her i Byen et Tilskud paa 30,000
Kr., var det Beløb af ca. % Mill. Kr., som
man mente at burde have tilrede som rent
Tilskud,- sikret. Desuden tegnedes her i
Byen en Garantikapital paa mellem 250 og
300,000 Kr. — Paa dette Grundlag er der
da arbejdet videre til Udstillingens Fremme.
Byggearbejderne og Terrænets Tilberedelse
begyndte i Foraaret 1908, og Arbejderne er
fortsatte siden da uden væsentlige Afbry-
delser; dog afset fra Maanederne Marts og
April d. A., da den vedholdende Frost lagde
os betydelige Vanskeligheder i Vejen. Den 12.
Septbr. f. A. hejstes Kransen paa det store
Taarn, som danner Bygningernes Midtpunkt.
Udstillingen staar da nu fuldført og rede
til at modtage sine Gæster. Men inden den
aabnes for disse, er det mig en Glæde paa
Udstillingens Vegne at udtale en Tak til
alle, der paa den ene eller den anden Maade
har bidraget til Udstillingens Tilblivelse og
Fuldførelse. Først bringer jeg vor hjerte-
ligste Tak til Hans Majestæt Kongen, vor
Tak for Stadfæstelsen af den Lov, der sik-
rede os Statstilskudet, vor Tak for Hans
Majestæts Overtagelse af Protektoratet for
Udstillingen og nu ikke mindst vor Tak til
Deres Majestæter Kongen og Dronningen,
fordi de har villet være vore Gæster ved
denne Udstillingens Aabningsfest. En Tak og
en Velkomsthilsen bringer jeg ogsaa til vore
øvrige Gæster af del kongelige Hus og blandt
disse særlig til Deres kongelige Højheder
Kronprinsen og Kronprinsessen for deres
Nærværelse her, til Hans kongelige Højhed
Kronprinsen, fordi ogsaa han har villet støtte
Udstillingen med sit høje Navn. -— Vi tak-
ker Regering og Rigsdag for den Støtte, de
har ydet vor Udstilling; del var, som jeg
allerede har antydet, en ny Tanke, vi frem-
satte, da vi til en Udstilling her i Aarhus
ansøgte om saa stort et Statstilskud. Saa
meget mere skylder vi da Regering og Rigs-
dag Tak for deres Fremme af Sagen. En
særlig Tak vil jeg bringe den daværende
Indenrigsminister, Hr. Sigurd Berg. Paa et
Tidspunkt, da det saa ud til, at Sagen havde
store Vanskeligheder, hjalp han den frem,
tilsagde os at fremsætte det paagældende
Lovforslag saa betids, at Bevillingen kunde
blive Udstillingen til Del i rette Tid, og mu-
liggjorde derved vort videre Arbejde for
Sagen.
Men naar Talen derefter skal være om
selve Udstillingens Fuldførelse, da har ingen
større Fortjeneste af den end Arkitekt An-
ion Rosen. Det var for det første ham, der
med hurtigt og genialt Blik fandt den Plads,
hvorpaa Udstillingen nu staar opført og som
vi alle har maattet erkende ikke blot var
103