Landsudstillingen i Aarhus 1909

Forfatter: J. Bergsøe

År: 1913

Forlag: Stiftsbogtrykkeriet

Sted: Aarhus

Sider: 94

UDK: 061.4(489) Årh

DOI: 10.48563/dtu-0000001

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
saare smuk og saare egnet til Formaalet, men ogsaa gav Udstillingen dens Karakter og Ejendommelighed. Men han har ogsaa paa Bygningernes Tegning og Opførelse ofret en saadan Rigdom af Ideer og en saa- dan Energi i deres Udførelse, har arbejdet paa Udstillingens Fremme med saa megen Kraft og Interesse, at vi ikke noksom kan takke ham. Og endelig, som sagt, vor bedste og hjer- teligste Tak til alle, der har medvirket til Udstillingens Fremme og Fuldførelse, hvad enten de har ydet denne Medvirkning i den ene eller den anden Egeskab, i den ene eller den anden Stilling, og hvad enten de har hjemme i eller udenfor Aarhus. En hjerte- lig Tak til Udstillingens Repræsentanter baade i de andre Byer og paa Landet, en Tak, fordi de, naar vi har bedt om deres Hjælp til vor Sags Fremme, har givet os deres betydningsfulde Støtte. — Vor Tak — sidst men ikke mindst — lil de mange Ud- stillere, som — for manges Vedkommende med betydelige Ofre — har fulgt vor Op- fordring til at udstille her. Vi byder hermed alle vore Gæster Vel- kommen her lil Udstillingen, først og frem- mest de her tilstedeværende, hvem vi tak- ker, fordi de har givet Møde her i Dag, og hvem vi glæder os lil snart at kunne vise om paa Udstillingen. Men dernæst ogsaa et Velkommen til alle, hvem vi i Sommerens Løb haaber at se som vore Gæster. Vi vil haabe, at Udstillingen ikke blot maa blive et Midtpunkt for de faglige, tekniske og indu- strielle Interesser, som har sal hinanden Stævne her, men ogsaa i de alvorlige Tider, hvorunder vi lever, maa blive el Lyspunkt og et Opgangens Tegn. Vi byder Folket til Fest her i Sommer og haaber, at Udslillin- ffen maa blive et Fristed, hvor man vil om end ikke glemme, saa dog midlertidig se bort fra, hvad Tiden maatte bringe os af Sorger og Bekymringer. — Men først og sidst vil vi haabe, at Udstillingen maa blive lil Ære og Fremgang for vort Lands Haand- værkere og Teknikere, Landbrugere og Kunstnere og derigennem til Ære og Frem- gang for vort Fædreland. Kantatens 2den Afdeling blev derefter afsunget. ANDEN AFDELING Kor: Kun een er Danmarks Hovedby, ej nogen anden naaer dens Ry. Nej, nej! Men Jylland har sin Hjærtestad, for den er alle Jyder glad. Thi ganger alle frem paa Rad til Festens fagre Maj! Af Kim kan vorde Kæmpetræ, naar Lykken giver frugtbart Læ. Jo, jo! Og Aarhus har sin Rod i Muld, som bunder dybt, som gemmer Guld. Thi skal den stande fremtidsfuld i Jyllands Jord og gro! Recitation : Hvidt som et Tempel i Forlids Alhen; Stilen som Grækernes, ædel og ren, dansk dog af Aand, dansk som hver Haand, der har hamret og høvlet og savet — Skuende ud over Havel! Søjlerne aabne Portalen som Tonerne aabne for Talen. Højt som en Himmel Spanternes Vrimmel. Mægtige Buer, der bære som Rygge, slanke, men trygge. Svungne Profiler kommer og iler, sliger, til Øjet næppe kan se, hvor de sammen er føjet. Vinkler og Knæ kny I le sig luftigt som kniplet i Træ, svævende lette, dog bærende lungi, — prøvet Erfaring og Mod, som er ungt. Skønhed og Siyrke! Af lusinde Dele samlet ved Kunstnerens Haand til et Hele. Og som den stolteste Krone paa Værket løfter sig Kuppelen, Samlingsmærket, Stoffels og Tankens fælles Symbol, lyst mod den luende Sol! 104