Landsudstillingen i Aarhus 1909
Forfatter: J. Bergsøe
År: 1913
Forlag: Stiftsbogtrykkeriet
Sted: Aarhus
Sider: 94
UDK: 061.4(489) Årh
DOI: 10.48563/dtu-0000001
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
saare smuk og saare egnet til Formaalet,
men ogsaa gav Udstillingen dens Karakter
og Ejendommelighed. Men han har ogsaa
paa Bygningernes Tegning og Opførelse
ofret en saadan Rigdom af Ideer og en saa-
dan Energi i deres Udførelse, har arbejdet
paa Udstillingens Fremme med saa megen
Kraft og Interesse, at vi ikke noksom kan
takke ham.
Og endelig, som sagt, vor bedste og hjer-
teligste Tak til alle, der har medvirket til
Udstillingens Fremme og Fuldførelse, hvad
enten de har ydet denne Medvirkning i den
ene eller den anden Egeskab, i den ene eller
den anden Stilling, og hvad enten de har
hjemme i eller udenfor Aarhus. En hjerte-
lig Tak til Udstillingens Repræsentanter
baade i de andre Byer og paa Landet, en
Tak, fordi de, naar vi har bedt om deres
Hjælp til vor Sags Fremme, har givet os
deres betydningsfulde Støtte. — Vor Tak —
sidst men ikke mindst — lil de mange Ud-
stillere, som — for manges Vedkommende
med betydelige Ofre — har fulgt vor Op-
fordring til at udstille her.
Vi byder hermed alle vore Gæster Vel-
kommen her lil Udstillingen, først og frem-
mest de her tilstedeværende, hvem vi tak-
ker, fordi de har givet Møde her i Dag, og
hvem vi glæder os lil snart at kunne vise
om paa Udstillingen. Men dernæst ogsaa et
Velkommen til alle, hvem vi i Sommerens
Løb haaber at se som vore Gæster. Vi vil
haabe, at Udstillingen ikke blot maa blive et
Midtpunkt for de faglige, tekniske og indu-
strielle Interesser, som har sal hinanden
Stævne her, men ogsaa i de alvorlige Tider,
hvorunder vi lever, maa blive el Lyspunkt
og et Opgangens Tegn. Vi byder Folket til
Fest her i Sommer og haaber, at Udslillin-
ffen maa blive et Fristed, hvor man vil om
end ikke glemme, saa dog midlertidig se
bort fra, hvad Tiden maatte bringe os af
Sorger og Bekymringer. — Men først og
sidst vil vi haabe, at Udstillingen maa blive
lil Ære og Fremgang for vort Lands Haand-
værkere og Teknikere, Landbrugere og
Kunstnere og derigennem til Ære og Frem-
gang for vort Fædreland.
Kantatens 2den Afdeling blev derefter
afsunget.
ANDEN AFDELING
Kor:
Kun een er Danmarks Hovedby,
ej nogen anden naaer dens Ry.
Nej, nej!
Men Jylland har sin Hjærtestad,
for den er alle Jyder glad.
Thi ganger alle frem paa Rad
til Festens fagre Maj!
Af Kim kan vorde Kæmpetræ,
naar Lykken giver frugtbart Læ.
Jo, jo!
Og Aarhus har sin Rod i Muld,
som bunder dybt, som gemmer Guld.
Thi skal den stande fremtidsfuld
i Jyllands Jord og gro!
Recitation :
Hvidt som et Tempel i Forlids Alhen;
Stilen som Grækernes, ædel og ren,
dansk dog af Aand,
dansk som hver Haand,
der har hamret og høvlet og savet —
Skuende ud over Havel!
Søjlerne aabne Portalen
som Tonerne aabne for Talen.
Højt som en Himmel
Spanternes Vrimmel.
Mægtige Buer, der bære som Rygge,
slanke, men trygge.
Svungne Profiler
kommer og iler,
sliger, til Øjet
næppe kan se, hvor de sammen er føjet.
Vinkler og Knæ
kny I le sig luftigt som kniplet i Træ,
svævende lette, dog bærende lungi,
— prøvet Erfaring og Mod, som er ungt.
Skønhed og Siyrke!
Af lusinde Dele
samlet ved Kunstnerens Haand til et Hele.
Og som den stolteste Krone paa Værket
løfter sig Kuppelen, Samlingsmærket,
Stoffels og Tankens fælles Symbol,
lyst mod den luende Sol!
104