Landsudstillingen i Aarhus 1909

i<°r: y| trænger m at vidne for os selv, hvad vi formaar. Vi trænger til at blidne med Solskin vore Kaar. Vi trænger til at tro paa vor Styrke, vor Evnes Ret til Danmark at dyrke! SANG Danmark, du kornblonde Datter af den mandlige Muld og det moderlige Hav, avlet under Himle saa høje, at de blaanende blev i dit Øje: Vi hilser dig fra Havels og Muldens rige Favn; vi bringer vore Sejre, vor Gernings fulde Gavn, Moder, til Ære for dit Navn! Danmark, du sangmilde Søster til det solrige Syd og det vinterlige Nord, vokset, her, hvor Isbjærge smelted’, da de mødtes med Vaaren og vælted’: Vi lægger dig fra Norden og Syden i vort Blod det bedste, vi har evnet, del største, vi forstod, Moder, som Hyldest for din Fod! Danmark, du frugtbare Datter af den favnende Blæst og den føjelige Blomst, modnet under Storme saa stride, at du ved, hvad af Smerte man kan vide: Vi fæster dig af Blomster, som dufter vildt af Vaar, af Aks fra vore Agre, af Løv fra Lund og Gaard, Moder, en Majkrans om dit Haar! Efter at Musiken var ophørt, traadte Ud- stillingens Præsident henimod den Plads, hvor Udstillingens høje Protektor, Hs. Maj. Kongen, befandt sig, og anmodede ham om at aabne Landsudstillingen; og herpaa sva- rede Hans Majestæt følgende: Idet jeg udtaler min hjerteligste og var- meste Tak til alle dem, der ved deres Aands Snille og Hænders Gerning har bragt denne Udstilling saa vidt, og idet jeg udtaler min Glæde og Stolthed over, at jeg har kunnet overtage Protektoratet over Udstillingen, er- klærer jeg, at Aarhus Landsudstilling nu i dette Øjeblik er aabnet. I samme Nu — Klokken var da præcis Et — fløj det store Flag — Udstillingens eneste Flagpynt — til Vejrs paa Bastionen, medens Kanonsaluten fra Fregatten »Jyl- land«, Lurernes Klang fra Tuborgs Triumf- bue og Allarmklokkens Malm forkyndte, at Maalet var naaet, Landsudstillingen var færdig og aabnet. Kantatens 3die Afdeling blev nu sunget. TREDIE AFDELING Kvindekor: Hil! Hil! Hil! Hæv dig, vor jublende Sang, Hallernes Porte opsprang, Livel bruser imod dem som Bølger, der bærer Forjættelsens Baad. Vort Haab er svulmet lil Hymne, vore Drømme til dagklar Daad! Kor: Saa sæller vi Skulder mod Skulder. Saa løfter vi højt vort Land og bærer del fremad, mens Aarene ruller og Bølgerne hamre vor hærgede Strand. Saa strider vi os gennem alskens Vejr og ser mod det rødmende Gry. Og Slægt sig slutter til Slægternes Hær og bærer det fremad paany! Hæder over By, Hæder over Land, Hæder og Held over Kvinde og Mand, — i Danmark! Præsidenten udbragte el »Leve Hans Majestæt Kongen!«, der besvaredes med ni kraftige Hurraraab, og hermed var den stemningsfulde Aabningshøjtidelighed til Ende. De kgl. Herskaber med Følge aflagde derpaa Besøg i Udstillingshallerne. Der be- gyndtes med Industrihallen, hvorfra man igennem Søjlehallen og Elektricitetstaarnet naaede ind i Maskinhallen, hvor alt hvilede i den dybeste Ro, indtil Dronningen berørte en elektrisk Kontakt og derved satte samt- 106